artikler - 2

Sprog er det vigtigste                          

Sprog er det vigtigste. Sproget er den nøgle, hvormed du kan åbne mange døre. Hvis du ikke kender sproget, så kan du ikke få arbejde. Hvis du ikke kender sproget og får arbejde på en fabrik, og de siger til dig: Giv mig en hammer! Og du kommer med en tang, så er det hele misforstået. At kunne et sprog er alfa og omega. Men arbejde er helt nødvendigt. Når du kender sproget, så betyder det meget for den sociale integration. At du føler du kan bruges til noget. Det giver mening, og du får sociale relationer.

 

Den iranske forening

Abbas Moaddab, iransk flygtning, hører til de velintegrerede i Danmark. I dag arbejder han i Frederikssund kommune og er samtidig formand for den iranske forening. Han blev valgt for to år siden, men havde været formand før fra 1997-1999.

- Jeg kom til København fra Odense i 1995-1996. Dengang var den iranske forening i krise. Vi kom med en ide om at åbne et kultur og kursuscenter. Det var et stort projekt, som desværre ikke lykkedes. I dag har vi vores bibliotek, man det var meningen, at det skulle udbygges og udvikles til et stort center med undervisning og kulturaktiviteter med mere. Men der var økonomiske problemer, så det blev ikke til noget.

- Vi får ingen penge fra det offentlige, det har vi ikke fået i de sidste ti år. Vi har en kantine, som vi bortforpagter og den forpagtning dækker vores husleje. Kantinen kræver utrolig meget tid, man skal overholde aftalerne, og man skal passe på, der ikke bliver vrøvl med husejerne. Formanden kontakter husejerne og viceværter og har kontakt med kantinen.

- Hvor mange medlemmer har I haft i den iranske forening?

- I starten af firserne var der rigtig mange, cirka 800 medlemmer. Dengang var problemerne meget synlige. I dag har de fleste iranere fået et arbejde og passer deres. De har ikke behov i samme grad, som de havde i firserne. De er blevet integreret i det danske samfund. Man har fundet sin egen vej. I stedet for er man medlem af en fagforening, som kæmper for – løn. For tyve år siden skulle man kæmpe for sin ret til at få asyl. Dengang havde de fleste fået asyl, men havde ikke arbejde. I dag har de fleste arbejde.

I dag synes du iranerne er veletablerede i Danmark. Er der ligeså mange medlemmer i dag som førhen, og er der ligeså mange aktiviteter?

- I den iranske forening er det ligesom i alle andre foreninger. Det drejer sig om behov, og hvis foreningen ikke kan følge med behovet og ændrer og udvikler sig, så går den i stå. Derfor mener jeg, vi har helt andre problemer i dag. Vi har mistet utroligt mange medlemmer. Men vi har mange, som bruger vores forening som mødested. Der synes jeg, den er god nok. Men iranernes behov har ændret sig. Det er nogle andre behov vi har i dag. Den kommende generation, som vokser op i Danmark har helt andre behov end jeg havde eller deres forældre havde. Men det er op til samfundet. Ellers går den i stå. De danske fagforeninger, for eksempel LO eller SID, mister medlemmer. De har svært ved at få fat i de unge.

- Er det fordi målene er nået?

- I hvert fald har behovet ændret sig. Det er ikke de samme behov som for tyve år siden.

- Hvordan har dit demokratiske arbejde været? Det er jo helt naturligt, at man følger de demokratiske spilleregler med generalforsamling og bestyrelse. Hvordan har de demokratiske procedurer fungeret?

- Der har været nogle problemer indimellem. Der har været uenighed i bestyrelsen og fraktioner. Forskellige synspunkter.

- Hvilke?

- For eksempel om, hvordan foreningen skulle udvikle sig. Nogle mente den bare skulle nedlægges. Andre at den skulle udvikles.

 

Iranerne

- Hvor mange procent af iranerne er flygtninge?

- Jeg gætter på 90%.

Det kunne måske give lidt af forklaringen på veltilpassetheden. Iranerne er ofte veluddannede og har et godt kendskab – som man kender det blandt veluddannede – til iransk kultur og er måske derfor bedre til at sætte sig ind i dansk kultur?

- Det synes jeg. Det gælder for alle mennesker. Hvis du rejser for eksempel til USA eller Argentina. Hvis du emigrerer til Argentina som dansker. Hvis du har et godt kendskab til dansk kultur, så har du briller til at se den nye kultur. Du kan sortere, hvad der er godt og bedst. Du kender dig selv. Så har du ressourcer nok til at vise respekt for den fremmede kultur. Men hvis du ikke kender din egen kultur, så bliver du fuldstændig forvirret. Du skal have en målestok. Det kan du få fra din egen kultur.

- Der kan være mange forklaringer på, at iranere er gode til at tilpasse sig. Hvad vil du pege på, hvis du skulle nævne 4-5 stykker af de forklaringer, der er på, at iranerne er så nemme at tilpasse eller integrere. Kunne du komme med nogle forklaringer på det?

- For det første er vi individualister. Vi tænker utroligt individualistisk. Når man er individualist, så tænker man: hvad kan jeg gøre? I stedet for at man tænker på at rette sig efter sin egen subkultur. Sådan tænker man ikke. Man tænker: jeg er her, og jeg skal finde et arbejde.

- Mener du også, at iranere vælger at forlade deres land for at prøve lykken et nyt sted, lægger alt bag sig og forfølger deres egen lykke?

- Jeg vil ikke formulere det på den måde. Der fandt en stor emigration sted i Iran efter 1980-82, hvor mange iranere rejste ud af landet. Cirka 1 million rejste ud og befinder sig i forskellige lande. Det var en stor emigration i vores nutidshistorie. Det var ikke, fordi de skulle finde deres lykke, de var nødt til det. Men generelt har vi en evne til at tilpasse os hurtigt.

- Men det at de blev nødt til det, gjorde jo også, at de blev nødt til at tænke på sig selv og tage sig af deres eget liv og forfølge egne interesser. For de var tvunget til at forlade landet og prøve at klare sig selv. Så de fandt måske ikke i så udpræget grad sammen med andre iranere, men havde hver deres egen ulykke at tænke på.

 

Abbas

- Du er flygtning fra 1984. Hvordan faldt du til, da du kom i 1984?

- Det var andre tider. Selvfølgelig startede det med, at jeg skulle vente med at få asyl. Det tog ca. 6 måneder. Og sådan var reglerne, at jeg ikke selv kunne bestemme, hvor jeg skulle placeres. Jeg blev sendt til Skive i Jylland. Det var den kommune, som skulle modtage mig. Det var Dansk Flygtningehjælp, som var ansvarlig for integrationen. Der blev sat 18 måneder af til integration. Så var man integreret, og man skulle starte sit liv. Og det var det. Jeg var i Skive under Dansk Flygtningehjælp i 18 måneder og så bagefter under kommunen. Efter tiden i Skive valgte jeg at læse på universitetet. Jeg kom til Odense igen og fik adgang til arbejdsmarkedet på deltidsbasis. Jeg har arbejdet i socialpsykiatrien. Det sidste arbejde jeg havde i socialpsykiatrien var et opsøgende job angående sindslidende med etnisk baggrund.

- Hvor arbejder du i dag?

- Officielt er jeg ansat som jobkonsulent, men det er en anderledes måde at være jobkonsulent på. Hvis det er en dansker som modtager kontanthjælp, så bliver han sendt til en jobkonsulent og konsulenten siger måske: Du skal møde i morgen klokken 8 på Macdonald. Hvis du ikke gør det, så lukker vi for kassen. Så er du ikke berettiget til at modtage kontanthjælp. Det er meget nemt for en dansker at forstå, for de er vokset op med systemet. Men de flygtninge, som vi arbejder med, er ikke så vant til integration. Sådan nogle helt banale ting som skattekort, det har de ikke kendskab til. Jeg siger: Husk at tage dit hovedkort med. Bikort hvad er det for noget? Så skal jeg få fat på et og vise dem: du har to kort A og B – hovedkort og bikort. Hovedkortet er altid hos din primære arbejdsgiver og bikortet er til bijob, hvis du har det. For en dansker er det helt banale ting, som er fuldstændig ukendte for vores målgruppe. Og det er det, de skal lære hen ad vejen.

- Hvor har du dine kvalifikationer fra?

- Jeg har læst psykologi på Københavns Universitet og fik en bachelorgrad. Men i alle årene har jeg arbejdet sammen med flygtningene på forskellige måder.

- Er dine rødder stadigvæk i Iran?

- Ingen tvivl. Da jeg kom til Danmark, var jeg 28 år. Jeg tror, at grunden til, at jeg er blevet integreret socialt er, at jeg har beholdt min kultur. Jeg benægter den ikke, jeg har et godt kendskab til iransk kultur. Og derfor har jeg kunnet bygge en bro, fordi jeg har haft en uddannelse fra min egen kultur til at kigge på den danske kultur. Jeg har mine rødder. Jeg sidder fast, så jeg kan bygge en bro til dansk kultur. Ellers går det fuldstændig galt.

 

Integration

- Hvordan vil du beskrive din egen integration?

- Jeg synes, jeg er velintegreret i det danske samfund. Men selvfølgelig skal man arbejde på det. Man skal være motiveret.

- Hvordan har du arbejdet på det?

- Jeg siger tit til vores flygtninge, at det er ikke Danmark, som har sendt en invitation til dem. Selv er jeg kommet som en uventet gæst, der banker på døren og siger ’goddag’. Så er det da mig, der skal rette mig efter danske normer. Jeg kan ikke bare sidde derhjemme og forvente, at danskerne retter sig efter mig. For det første er jeg et mindretal, for det andet er det mig, der er kommet uventet. Det er det samfund, jeg skal leve i. Jeg kan ikke bare gå rundt og lave ingenting.

- Det vil sige: du har haft held til at tilpasse dig det danske samfund?

- Jeg vil ikke sige held, men jeg har arbejdet på det. Jeg vil ikke sige, jeg har tilpasset mig, for jeg synes, tilpasning er en helt anden proces. Jeg synes, jeg har prøvet at integrere mig.

- I denne tilpasningsproces/integrationsproces er der jo flere faktorer på spil, der er arbejde, der er også sprog. Hvad mener du om forholdet mellem disse vigtige faktorer arbejde og sprog. Hvad mener du er vigtigst?

- Sprog er det vigtigste. Sproget er den nøgle, hvormed du kan åbne mange døre. Hvis du ikke kender sproget og får arbejde på en fabrik, og de siger til dig: Giv mig en hammer, og du kommer med en tang, så er det helt misforstået. Det er alfa og omega. At kunne et sprog. Men arbejde er helt nødvendigt. Når du kender sproget, så betyder arbejde meget for den sociale integration. At du føler du kan bruges til noget. Det giver mening, det giver sociale relationer.

- Du peger altså på nogle socialpsykologiske faktorer i forbindelse med arbejdet, som er vigtige for indvandrere og flygtninge.

- Uanset hvor man lever i denne verden spiller arbejdet en stor rolle. Man får identitet. Man kan definere arbejde på mange forskellige måder. Hvis man bare sidder hjemme og skifter kanaler og ser fjernsyn, så kan man ikke udvikle sig.

- Hvordan synes du, det er gået iranerne i Danmark?

- Jeg synes generelt, det er gået godt. De iranere som kom til Danmark havde ressourcer nok. Man kan ikke sige det er gået 100% godt. Man kan også finde iranere, som ikke har noget arbejde.

- De var meget veluddannede, da de kom?

- Veluddannede… de havde ressourcer. Det var ikke kun uddannelse, de havde også arbejdserfaring. De havde motivation. Det kommer an på, hvilken familie de kommer fra.  Når man kommer fra en storby som Teheran, så ved man, at man skal gøre noget. Man har i sin rygsæk, at man skal arbejde, gøre noget. Det er ikke en lille landsby, hvor man sidder og venter. Det regner, det regner ikke. Det er ikke det, det handler om.

- Hvor i Iran kommer iranerne fra?

- Jeg tror, det er Teheran.

- Det kunne også være en forklaring på denne her forholdsvis nemme integrationsproces – at iranerne er byfolk.

- Det spiller en stor rolle.

 

Danskerne

- Kan du komme i tanker om noget, som iranerne stadig mangler i Danmark?

- Det gælder måske især iranerne, at når man flygter og befinder sig i et andet land, bliver det aldrig som i dit eget land. Accept mangler man altid. Det hører man tit hos iranerne, selv om de har været i Danmark i mange år. Jeg synes, iranerne har gjort alt, hvad de kunne for at integrere sig. De er meget individualistiske. Det passer meget godt med dansk kultur og dansk mentalitet. Men man mangler accept fra samfundets side. Integration er gensidigt. Det er det, vi glemmer tit. Det hører man fra medierne – det er altid flygtningenes egen skyld, at de ikke er integreret. Men integration er gensidigt. Man glemmer, at samfundet også har en forpligtelse til at modtage dem. Men dansk kultur og dansk mentalitet har ikke den bedste kapacitet til at integrere.

- Hvad mener du?

- Danskerne er utroligt individualistiske. Når danskerne kommer ind i deres lejlighed, så bygger de fire mure. De er fuldstændig beskyttede. Der er utroligt mange ting, som er fuldstændig institutionaliseret i Danmark. At man føler sig velkommen hos helt almindelige folk. Det savner man tit.

 

Tørklædet

- Kan du give nogle eksempler på, at man ikke føler sig velkommen?

- Jeg har en veninde, som er sygeplejerske. Så snart der kommer en ny kollega, som taler godt dansk, bliver hun spurgt: Hvorfor har du ikke tørklæde på?

- Man lægger mærke til forskellene med det samme?

Hun synes, det er for meget. Hvis hun har tørklæde på, så spørger man ’hvorfor har du tørklæde på’, hvis hun ikke har det, så spørger de: ’hvorfor har du tørklæde på’? Det er irriterende for hende. Hun har været i Danmark i 20 år, hvorfor skal hun stå til regnskab for om, hun har tørklæde på. Kan man ikke bare acceptere hendes eget valg?

- Tror du, det er fordi danskerne gerne vil trække forskellene op på en dansker og en iraner. Gøre opmærksom på en forskel – at de er danskere og iranere er iranere. Er det det, du mener, når du taler om, at I mangler accept?

- Man skal være anerkendt som et aktivt medlem af samfundet. Det er meget nemt i det her tilfælde, hvor hun har sit arbejde – og det er en fordel for kvinder, at man med det samme kan se, om de er fanatisk religiøse, fordi de har et tørklæde på, og hun arbejder i en branche, som er et generelt kvindefag. Man skal bare acceptere det. Hun er en kollega.

- Der er jo mange iranere, som ikke har tørklæde på.

- De har aldrig haft det på, fordi de flygtede fra religionen.

- Kunne det også være, fordi iranerne ønsker at tilpasse sig danske forhold. At iranerne har en vilje til at tilpasse sig danske forhold?

- Iranerne er ikke nogen fanatiske nationalister. De har en god evne til at tilpasse sig. Men generelt var iranere, som kom til Danmark ikke religiøse. De flygtede faktisk.

- Der kan være mange forklaringer på, at iranerne er gode til at tilpasse sig. Hvad vil du pege på, hvis du skulle nævne 4-5 stykker af de forklaringer, der er på, at iranerne er så nemme at tilpasse eller integrere. Kunne du komme med nogle forklaringer på det?

- For det første er vi individualister. Vi tænker utroligt individualistisk. Når man er individualist, så tænker man: hvad kan jeg gøre? I stedet for at man tænker på at rette sig efter sin egen subkultur. Sådan tænker man ikke. Man tænker: jeg er her, og jeg skal finde et arbejde.

- Mener du også, at iranerne vælger at forlade deres land for at prøve lykken et nyt sted, lægger alt bag sig og forfølger deres egen lykke?

- Jeg vil ikke formulere det på den måde. Der fandt en stor emigration sted i Iran efter 1980-82, hvor mange iranere rejste ud af landet. Cirka 1 million rejste ud og befinder sig i forskellige lande. Det var en stor emigration i vores nutidshistorie. Det var ikke, fordi de skulle finde deres lykke, de var nødt til det. Men generelt har vi en evne til at tilpasse os hurtigt.

 

Dansk kultur

- Hvad synes du om den danske mainstreamkultur? Jeg tænker på forbrug af tv og internet og fastfoodkulturen. Er der ting ved dansk kultur, som du ikke bryder dig særligt meget om?

- I de sidste 20 år synes jeg samfundet er blevet mere og mere optaget af sig selv. Egocentrisk. Og det kan jeg ikke lide. Jeg synes ikke folk har nogen politisk overbevisning mere.

Er folk blevet holdningsløse?

- Det er min oplevelse. For eksempel for 20 år siden var der utroligt mange emner, som var tabuer. Men de sidste år er utroligt mange af de emner hen ad vejen blevet legale. Det er en kedelig udvikling, synes jeg. Jeg synes stort set, det er massemediernes skyld.

For tyve år siden var der en del emner, man ikke kunne tale om?

I hvert fald frygtede man holdningen. Man kunne ikke sidde i en forsamling med 10 danskere og sige ’perker’, så var der i hvert fald 8 danskere som sagde ’hold din kæft’. I dag er det fuldstændigt legalt at sige ’perker’.

- Der er sket nogle forskydninger holdningsmæssigt, mener du. Drejer det sig kun om racisme, eller er det i det hele taget det danske samfund, som er blevet mere råt og egoistisk?

- Generelt er samfundet blevet mere egoistisk.

 

Integration versus assimilation

- Hvad er forskellen på integration og assimilation?

Alle taler om integration, men hvis man spørger dem, hvad de mener, så har de ikke en bestemt definition. Jeg tror, de fleste danskere tænker på assimilation. Det synes jeg er forfærdeligt. Jeg havde en kollega som sagde: du er velintegreret, fordi du gør dit og dat… Så siger jeg, det har ikke noget med integration at gøre. Integration er, at jeg ser fodbold. Jeg er integreret, fordi jeg er vild med fodbold.

- Endemålet er integration. Hvordan vil du definere integration?

For mig betyder integration, at det enkelte menneske kan fungere i det samfund, som det befinder sig i. Hans evner kan bruges. Han kan se sine muligheder. Bruge sine ressourcer, bruge sine evner og forstå, hvorfor tingene sker. I stedet for bare at gøre tingene uden at vide, hvad der står bag alle disse handlinger, som man gør.

- Du tegner et billede af assimilation som noget forkert, noget farligt, et skråplan. Hvad er assimilation så ifølge dig. Hvad er det, vi skal prøve at undgå?

- Hvis man plejer at spise svinekød og drikke snaps og farve sit hår, dvs. man efterligner uden at forstå, hvorfor man gør det, så er det fuldstændig forkert. Man mister sin identitet. Hvis man ikke ved, hvem man er, så har man et stort problem.