Lidt om materiellet

Kort introduktion til de forskellige kajaktyper, pagajer m.v.

Kajaktyper

Havkajakker

En havkajak er en meget stabil, men også meget tung kajak bygget til langfart. Den har gennem de senere år vundet en vis popularitet, og mange private har købt en havkajak uden at være medlem af en klub.
I Nova har vi fem havkajakker, 
de må kun roes af medlemmer, der har gennemført og bestået et havkajakkursus, jvf. roreglemenetet.

Surfski

Surfski en en relativ lang "sit on top" kajak, uden løst sæde. Kajakken er hurtig, og sjov i bølger. En surfski kajak har nogle små bailerporte i bunden, så vand kan ledes ud af kajakken. Derfor må kajakken IKKE lægges på bunden, men skal bæres direkte op på bukkene.
Nova har to Surfski.


Turkajakker / Motionskajakker

Turkajakken har en del af havkajakkens stabilitet, uden dog at være helt så langsom. 

Betegnelsen "Motionskajak" er i kajakkredse ved at blive introduceret i stedet for "turkajak". Og "Instruktionskajakker" bruges om de "Motionskajakker" der primært bruges til instruktion pga deres stabilitet og robusthed.

I modsætning til en havkajak, hvor man med knæ og ryg er i kontakt med skroget, når man sidder i kajakken, så sidder man i en turkajak, ganske som man sidder i en kapkajak: Kun bagdel og fødder er i kontakt med kajakken, knæene er samlet, og ryggen rank eller lettere fremadrettet, men ikke tilbagelænet som i en havkajak.

Man kan bl.a. kende en turkajak på, at den ofte (men altså ikke altid) har en lille køl (finne) foran roret, og i øvrigt er langt mere fladbundet end en kapkajak der i bunden kan være rund som en træstamme.

En turkajak skal være mindst 51cm på det bredeste punkt over vandlinjen for at kunne deltage i løb i turbådsklassen. Længden er 5,20 meter for en K1 kajak

Der afholdes stadig løb i turkajak klassen, men som selvstændig konkurrencekaterogi er den på vej ud.

Kapkajakker

Kapkajakker er, som navnet antyder, en kajak der afholdes stævner og løb i. Målene er internationalt vedtagne. Der er en nu forældet målekategori, som hedder at en K1-KAP skal være mindst 51 cm på det bredeste punkt. Derfor har mange ældre kapkajakker ofte et bredt og lidt kantet agterparti. Denne begrænsning er der ikke på den nye målekategori fra år 2000, hvor kapkajakkerne gerne må være smallere. Længden for en K1 er 5,20 meter.

En kapkajak har aldrig en køl, men kun et ror.

En kapkajak er langt mere ustabil end en turkajak og kræver derfor en vis tilvænning.



Turkajak vs. kapkajak

Hvordan ser man forskel på en turbåde og en kapbåd?

Turbåde kan både være med og uden køl/finne.

En kapbåd har aldrig køl/finne.

Turbåde er også langt mere flade i bunden end en kapbåd.

Tur- eller kapsæde

Tursædet er et lidt skålformet sæde, der er placeret helt i bunden af kajakken.

Et kapsæde er mindre, men er også placeret lidt højere end et tursæde, da det typisk sidder på nogle "skinner", der bruges til at rykket sædet frem eller tilbage.

Et kapsæde gør, at man sidder højere i kajakken, og dermed kan overføre mere kraft, men det går også lidt ud over stabiliteten. Samtidig er der ikke samme sidestøtte, som i et tursæde. 



K-1, K-2, K-4

En K-1 er en kajak for én person, en K1-TUR og en K1-KAP er 5,20 meter lang. K-2 er en kajak for to personer, og findes både som tur-både og kap både, og benævnes f.eks. K2-KAP og er 6,20 meter lang.

Der findes også K-4 kajakker (11 meter lang), Nova's K4 Kap i Mahogni hænger i klubstuen.



Farver

Bag på alle NOVAs kajakker er der et farvet bånd.

I NOVA er der fire favekategorier, som fortæller noget om kajakken, og hvem der må ro dem.

Du kan læse mere herom i afsnit 11 i klubbens ro-reglement, men herunder er der også lidt oplysninger om forskellene på kajakkerne.

Farven fortæller dog ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt kajakken er svær at ro eller ej.

Hvid

Hvide kajakker er havkajakker, og de må kun roes af medlemmer der har gennemført og bestået et havkajakkursus, jvf. roreglemenetet.

Grøn

Grønne kajakker må roes af alle klubbens medlemmer, og grønne kajakker må bruges til entringsøvelser.

Blå

Blå kajakker må roes af alle klubbens medlemmer, men må ikke bruges til entringsøvelser.

Rød

Jvt. roreglementet skal man have roet mindst 1000 km for at må ro en kajak med rødt bånd.

Blå vs. røde kajakker

En "rød" kajak er ikke nødvendigvis sværere end en "blå" - farverne markerer også, hvorvidt det kan accepteres at kajakken generelt udsættes for den lidt hårdere behandling, som en roer med knap så meget erfaring kan utilsigtet kan påføre den for, f.eks. ved kæntringer og efterfølgende entringer.


Sværhedsgrad

I oversigten er der en "kategori kolonne", som er et forsøg på, at inddele kajakkerne i kun seks kategoier, hvor "A" er den letteste turbåd, og "F" den sværeste kapkajak.

 Aer meget stabile kajakker, gode til begyndere og som vinterkajakker. (kaldes også "Instruktionskajakker")
 Ber til dem, som har fået en vis balance, og de er også gode som vinterkajakker
 Cer en bred kategori af turkajakker, som man kan udvikle sig i. De er hurtigere en "B" og tilfredsstiller også erfarne roere med hensyn til sværhedsgrad og hastighed.
 Der første niveau af kapkajakker, de er mere ustabile en C, men ikke nødvendigvis hurtigere. Overgangsniveau til egentlige kapkajakker
 E er kapkajakker som er sværere end D
 Fer en bred kategori, og det vil være meget individuelt om en kajak opleves som sværere end den anden. Også i denne kategori spiller roerens vægt ind for, hvordan kajakken opleves


Pagajer

I NOVA er der en antal klubpagajer, som må bruges af alle.

Der er to grupper af pagajer. Pagajer der bruges til havkajak har flade blade (og typisk hvide) blade, og så "Wing" pagajer, der har buede blade.

Wingpagajerne bruges til roning i tur- og kapkajakker.

Længde

Klubpagajerne findes i forkskellige længder, og typiske vælger man en pagaj, der i længde svarer til, at man med strakt arm kan bøje det yderste af fingerspidserne henover det øverste af pagajbladet.

Skivning

Skivningen er hvor meget pagajbladene er "drejet" (skivet) i forhold til hinanden, ved 0o er pagajen flad og ved 90o er bladene vinkelret på hinanden. Jo højrere tal, desto mere er pagajen "skivet", og desto stejlere skal pagajen føres ned i vandet. De fleste har deres pagaj skivet i omegnen af 60o. I Nova er klubpagajerne højreskivede, hvilket vil sige at pagajen ligger fast i højre hånd under roningen, mens den roterer en smule i venstre hånd mellem hvert isæt af pagajen.

Comments