Home

Forord: 
Når jeg har lavet dette site, er det fordi jeg finder narkopolitikken i Danmark utilstrækkelig, for nu at sige det pænt! Narko er forbudt i Danmark, men forbuddet bliver ikke i tilstrækkeligt omfang håndhævet. En stat kan føre 3 forskellige politikker på området:
  1. Man kan tillade narko, så er rethåndhævelse på området unødvendigt - Denne politik er konsistent.
  2. Man kan forbyde narko (som i Danmark), men enten ikke håndhæve loven eller håndhæve i utilstrækkeligt omfang - Denne politik er inkonsistent.
  3. Man kan forbyde narko (som i Danmark) og håndhæve loven i tilstrækkeligt omfang - Denne politik er konsistent.
Der er 2 af de 3 politikker der er konsistente. Det er altid foretrækkeligt at føre en konsistent politik, derfor kan den inkonsistente politik man fører i Danmark på området ikke bruges.

Hvad taler så for om man skal vælge løsningsmodel 1 eller 3 ?
Model 1 har efterhånden ganske mange tilhængere. Især når det gælder cannabis (hash)
Fortalerne for modellen taler om at give narkomanerne et værdigt liv, de taler om at en afkriminalisering vil frigive politiresourcer til andre formål, at man tager  brødet ud af munden på narkohandlerne. De holder ofte Holland frem som model. Der er sket en vis afkriminalisering af hashen. Men ikke helt: Selvom det er lovligt at sælge hash i de s.k. coffeshops, så er det ikke tilladt at sælge hashen til coffeshopsne, det er ej heller tilladt at dyrke hash eller importere den. Dvs. en coffeshop har ikke nogen lovlige leverandører. Det er også mislykkedes at skille de s.k. hårde og bløde stoffer fra hinanden i Holland: En stor del af Hollands coffeshops er blevet lukket fordi myndighederne har fundet hårde stoffer på stedet.To undersøgelser offentliggjort i British Medical Journal viser, at hollandske unge der tager cannabis har en 600% overhyppighed for at komme på hårde stoffer. I Danmark viser al erfaring at cannabis er et stort misbrugsmiddel og indgår i blandingsmisbrug i meget stort omfang: Blandt personer der frivilligt er gået i behandling for deres stofmisbrug havde 25% cannabis som hovedmisbrugsproblem og andre 54% havde det som blandingsmisbrugsproblem, ialt 79%. Kun heroin overgik cannabis som hovedmisbrugsproblem med 50%. Ingen overgik cannabis som blandingsmisbrugsproblem og ingen af de andre stoffer havde en penetration på det niveau. Så er der påstanden om at man tager brødet ud af munden på narkohandlerne ved at frigive narkoen. Faktum er, at de bare ville begå andre former for kriminalitet, hvis ikke de kunne sælge narko. Den amerkanske mafia forsvandt jo ikke da alkoholforbuddet blev ophævet, den lever rent faktisk i bedste velgående den dag i dag. Derfor er det min påstand, at kun løsningsmodel 3 duer!

Model 3
Narko er jo forbudt af en årsag: Nemlig de mange skadevirkninger på personen og samfundet, så som kriminalitet, sygdom, invaliditet, sort undergrundsøkonomi, korruption, grænseoverskridende kriminalitet, manglende tryghed for borgerne.
Kan man rent faktisk gøre noget ved narkokriminaliteten og misbruget?
Det er en udbredt misforståelse, at vi har gjort alt hvad vi kan i årevis og der er ikke noget der hjælper. Intet kunne være fjernere fra sandheden.
Sandheden om den danske indsats mod narkoen i bedste fald har været halvhjertet og ineffektiv. Af mange grunde.

Det, at se til der finder et narkomisbrug sted, uden at gribe effektivt ind over for den er det samme som stiltiende accept.
Det, at mistænke, at narkomisbrug finde sted i et miljø uden at undersøge om det er tilfældet er det samme som stiltiende accept
Op eller nedtrapning?
Hvis der finder narkomisbrug og/eller salg på en lokalitet. Det værende et kvarter, en plads eller en gade og den indsats man gør ikke virker, hvad gør man så? Sætter flere resourcer ind eller færre? I Danmark sætter man for det meste færre resourcer ind. Og så har man en kampagne i ny og næ, hvor man sætter alle sejl til. Det kniber bare med at holde gejsten oppe.
Det viser sig nemlig, at politiet er oppe imod nogle nærmest umulige odds i dag:
  1. Lovgivningen:  Loven er på alle måder aldeles utidssvarende. Der er nemlig flere huller i den end i et dørslag.
  2. Politiets beføjelser: Politiet har ikke de midler til deres rådighed, som er nødvendigt.
  3. Tvangsbehandling:  Man kan ikke sætte narkomanerne i tvangsbehandling i Danmark.
  4. Straffe:  De er latterligt lave. Politiet skal bevise salg af over 10 kg cannabis for at kunne få en person idømt mere end 60 dages fængsel.
  5. Retssystemet: Kører alt for langsomt om ineffektivt.
  6. Polititilhold: Det grænser til det umulige at få dømt en person for overtrædelse af tilhold om at holde sig fra et narkohandelsområde.
  7. Udlændinge: Det er utroligt svært at få udenlandske narkohandlere udvist og at holde dem ude af landet.
  8. Behandlingssystemet:  Virker utroligt ineffektivt og langsomt, det er svært selv for en motiveret narkoman at komme i behandling.
  9. Fængselsvæsnet: Kører med alt for høje belægningsprocenter i dag, der går langt tid fra domfældelse til afsoning.
  10. Manglende kontrol: Der føres ikke kontrol der kan stoppe misbrugerne i dag.
Lovgivningen er desværre sådan skruet sammen, at det er ufatteligt svært at få narkohandlere dømt, der skal store mængder af mange gange til. Og dertil kommer at politiet ikke må benytte sig af civile agenter til kontrollerede køb. Straffene er selvsagt latterligt lave og da det tager langt tid at komme ind til afsonling, så kan narkohandleren bare fortsætte sit forehavende. Der er ikke nogen der drages til ansvar, når der handes med eller indtages stoffer på natklubber og diskoteker, når skoleelever indtager det, når mennesker på offentlig forsørgelse, der skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er ingen mulighed for at tvinge narkomaner i behandling eller fratage personer på offentlig forsørgelse deres ydelse, hvis de ikke går i behandling. Der er ingen kontrol nogen steder med om man indtager narko, selv om der er stærk mistanke om det.