Vedtægter

§ 1 Foreningens navn er Nivå Musiklaug, og dens hjemsted er Nivå i Fredensborg kommune.

§ 2 Musiklauget skal fungere i Fredensborg Kommune og omegn.

§ 3 Formålet skal være at fremme den musikalske folkekultur og være med til at udbrede samme. Gennem et alsidigt og aktivt samvær skal ovenstående folkekultur støttes i folkemusikalsk sammenhæng, som en del af hverdagen i forlængelse af traditionen og på et ukommercielt grundlag.

§ 4 Medlemskab kan opnås af enhver, der kan gå ind for formålet, og som vil medvirke til opfyldelse af laugets formålsparagraf.

§ 5 Generalforsamlingen er øverste myndighed med ansvar over for foreningens vedtægter.

§ 6 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i 1. kvartal af året.
Indkaldelse til generalforsamling sker senest 3 uger før dens afholdelse ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden, revideret regnskab samt forslag til budget. 
Stemmeret har alle over 18 år med betalt kontingent.
Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer. Hvis et medlem kræver skriftlig afstemning, skal den gennemføres.

Faste punkter på dagsordenen:
  1. Valg af dirigent.
  2. Godkendelse af indkaldelse.
  3. Bestyrelsens beretning.
  4. Godkendelse af revideret regnskab.
  5. Bestyrelsens forslag til budget.
  6. Fastlæggelse af årets kontingent.
  7. Indkomne forslag.
  8. Valg af formand.
  9. Valg af øvrig bestyrelse samt 2 suppleanter.
  10. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  11. Eventuelt.

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Ved vedtægtsændringer eller beslutninger, som ikke falder ind under formålsparagraffen, kræves, at mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, samt at beslutningerne vedtages med mindst 2/3 af stemmerne fra de fremmødte.

§ 7 Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.

§ 8 Foreningens aktiviteter varetages af aktivitetsgrupper, der er økonomiske ansvarlige over for bestyrelsen. Alle aktiviteter skal være forenelige med foreningens formål.

§ 9 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller ved krav fra mindst 50 % af de stemmeberettigede medlemmer og indkaldes senest een måned efter, at kravet er fremsat.
Beslutninger træffes med almindeligt flertal blandt de fremmødte medlemmer.

§ 10 Foreningen kan kun opløses efter de for generalforsamlingen gældende regler, og kun hvis 3/4 af de fremmødte medlemmer forlanger det.
Laugets midler tilfalder ved opløsning organisationer med beslægtede formål i Karlebo Kommune.

 
Comments