Vaccination af hund og kat

Hund

Hos Møns Dyrlæger bruger vi 2 forskellige vacciner til den årlige vaccination:
 
Den første beskytter mod:
 
  • Hundesyge
  • Parvovirus
  • Smitsom leverbetændelse
  • Parainfluenza (del af kennelhoste)
  • Leptospirose
 
Den anden beskytter mod:
 
  • Parainfluenza (del af kennelhoste)
  • Leptospirose
 
Den første vaccine bruges ved basisvaccination samt året efter og herefter hvert 3. år.
 

Hvornår skal hunden vaccineres??

 

Som hovedregel skal hvalpen basis-vaccineres. Dette sker over 2-3 gange med ca. 4 ugers interval. Vi anbefaler at hvalpen starter med sin 1. vaccine, når den er 9 uger (hvis den ikke er vaccineret hos opdrætter).

Når basisvaccinationerne er overstået, anbefaler vi at hunden bliver vaccineret en gang årligt.

Borreliose

Hunde der jævnligt færdes i natur- og skovområder er hyppigt udsat for flåtangreb.
Flåtangrebet kan have alvorlige konsekvenser for hunden, idet det kan føre til sygdommen Borreliose.

Borreliose er en alvorlig sygdom, der påvirker mange forskellige organsystemer herunder nervevæv, hud, lever, hjerte og led.
Der kan gå op til 2-6 mdr. efter flåten har inficeret hunden, inden der ses symptomer.

Det anslås at 5% af alle de hunde der inficeres med patogene borreliose-stammer udviser kliniske symptomer.

Det er nu blevet muligt, at vaccinere hund mod borrelia.
Vaccinen Trilyme beskytter mod de tre hyppigste forekommende borrelia-typer, som typisk giver borrelia hos hund.
Trilyme er en inaktiveret vaccine der gør, at hunden danner antistoffer.
Disse antistoffer laver en blokering af overfladeproteinerne på borreliabakterien. Bakterien kan således ikke vandre fra flåtens tarm til dens spytkirtler og dermed smitte hunden.

Det skal dog lige nævnes, at det trods vaccinationen er en god idé, at anvende et flåtforebyggende middel, da vaccinen kun beskytter mod borrelia og ikke de andre flåtbårne sygdomme, såsom anaplasma.

Hunde som vaccineres med Trilyme 1. gang, skal have 2 vaccinationer med 3 ugers mellemrum.
Herefter revaccineres hunden 1. gang årligt.
Hunden må ikke have været vaccineret med anden vaccine indenfor 14 dage.

For optimal beskyttelse bør hunden vaccineres inden flåtsæsonen starter i starten af det nye år, altså bedst fra November - December.

 

Kat

Kattevaccinen hos Møns Dyrlæger består lige som hundevaccinen af en ”cocktail”.

Dog findes der 2 slags vacciner. Den ene beskytter imod;

  • Kattesyge (parvovirus)
  • Katteinfluenza (herpes- og calicivirus)

Den anden vaccine beskytter imod;

  • Kattesyge (parvovirus)
  • Katteinfluenza (herpes- og calicivirus
  • Smitsom leukæmi (felin leukæmivirus, FeLV)*
* FeLV er ikke altid med i alle vacciner. Så hvis du vil være sikker, så spørg dyrlægen
 
 
Hvornår skal katten vaccineres??
 

Som hovedregel skal killingen basis-vaccineres. Dette sker oftest over 2-3 gange med ca. 4 ugers interval. Vi anbefaler, at killingen starter med sin 1. vaccine, når den er fyldt 12 uger.

Når basisvaccinationerne er overstået, anbefaler vi at katten bliver vaccineret en gang årligt.
 

Rabies

Hvis du skal have dit dyr med til udlandet, skal dyret være vaccineret med en rabiesvaccine. Rabies vaccinen skal gives min. 21 dage inden I tager af sted, hvis det er første gang den bliver rabiesvaccineret.

Hvor ofte skal dyret rabiesvaccineres??

Hvis dyret endnu ikke er fyldt 1 år, skal vaccinen gentages året efter. Er dyret derimod fyldt 1 år, gælder vaccinen 3 år.
 

Inden du tager af sted på ferie med dit dyr!!!

Hvis du rejser inden for EU, SKAL dit dyr udstyres med et dyrepas. Dette udstedes hos dyrlægen.

HUSK altid at undersøge hvilke regler der er i netop det land, du skal tage dit kæledyr med til. Forskellige lande kan have forskellige regler. Dette kan findes under fødevarestyrelsen hjemmeside: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Rejse_med_kaeledyr/Sider/Rejse_med_kaeledyr.aspx

 
 
Bivirkninger ved vaccination
 

I de fleste tilfælde ses der ikke bivirkninger efter vaccinationen. Dog kan unge dyr blive en smule trætte efter vaccination og hele oplevelsen ved besøget. Er trætheden ovre i løbet af 24 timer, skal du ikke foretage dig andet, end glæde dig over freden så længe den varer.

En anden og mere alvorlig bivirkning  kan forekomme hos MEGET enkelte hunde. Hvis hunden ikke kan tåle vaccinens bærestof, kan der opstå en akut allergisk reaktion. Dyret begynder indenfor 2-4 timer at hæve voldsomt op især i hovedet og flere dyr klør sig pludselig meget. I sådanne tilfælde er det meget vigtigt straks at kontakte en dyrlæge.