Velkommen til mine oplevelser i Lapland

Jeg er passioneret fjeldvandrer og vandrer hver sommer i Lapland.
 
Jeg har vandret ad Kungsleden, vandret til Unna Allakas, Vistas og Nallo. Vandret Padjelanta-ledens nordlige del, ad Nordkalottleden til Sårjåsjaure. Jeg har haft Kebnekaise Fjeldstation og Abisko Turiststation som basecamps for fantastiske dagsture. Og jeg har vandret fra Katterat i Norge til Unna Allakas via Sørdalen og gennem den fantastisk smukke og dramatiske Oallavaggi.

Billeder fra disse fantastiske ture vil jeg gerne dele med dig. 
 
Du er måske selv vandrer og har vandret i Lapland i mange år. Eller måske drømmer du om en fjeldtur i dette helt unike og uspolerede landskab højt mod nord, hvor solen aldrig går ned om sommeren.
 
Hvem du end er, håber jeg, at du kan bruge mine fakta og info.
 
Min fascination af fjeldverdenen startede tilbage i Nordnorge på en pragtfuld rejse dertil. Siden da, har jeg været i Norge flere gange; oppe på Preikestolen 2 gange, vandret i Rondane, og været i Finse og cyklet på Rallarvegen. 

Herudover har jeg sammen med en god ven etableret vandregruppen #vandrefolket, hvor man kan deltage i ture og træne til sommerens fjeldvandring.

God fornøjelse.

Bodil Bach, november 2007

"Så snart jag kom på fjällen, fick jag liksom nytt liv och var såsom en tung börda tagen av mig".
Carl Von Linnë, 1732

"Berg, himmel, vandrande moln - ryggsäcken är inta ens tung"
Svante Lundgren, 1978

____________________________________________________________________________________________________
 
http://www.williamdam.dk/downloads/e-boeger-download/min-baenk-i-abisko_1953930700_da.html

Kultbogen "Min bænk i Abisko" skrevet af Reimer Bo Christensen er nu udkommet som e-bog. Køb bogen ved at klikke på bogen.

       


Foto: Tuolpagorni (1.662 m.o.h.) står som et smukt vartegn vest for Kebnekaise Fjeldstation i dalen Laddjuvaggi klædt i efterårsfarver med elven Kittelbäcken fossende gennem. Til venstre Sinnicohkka (1.704 m.o.h.), september 2009


Foto: Samme motiv fra august 2011

Foto øverst på alle sider: Sareks toppe i det fjerne med spidse Niják til venstre fotograferet fra Padjelantaleden fra opstigningen fra Låddajåkka