Møn 2009

MØNTUREN 2009.  

 

Gregor ville lave en tur til Møn, Lolland-Falster med overnatning på  Falster city camping.

Han ville endda prøvekøre den med fruen, så det var bare med at komme med. Men der var stort frafald så vi var tre der kørte mod Fyn Fredag morgen Ole, Gregor og mig.


Vi kørte over til Vissingbjerg  ad den gamle hovedvej og købte lidt brød , spiste det i vejkanten på vej mod Storebæltsbroen.

Ole var lidt spændt på at køre over, men det gik fint, så gik det ned mod Karbæksminde ad de helt små veje helt ude ved vandet, her fik vi igen lidt til ganen det var dejlig vejr så vi nød solen på en bænk inden vi igen skulle ud på en stor bro, denne gang var det Storestrømsbroen.

Men da vi kom ud på den fik vi vand massere af vand så der så vi ikke så meget.

 

 

Vi fik en helt ny hytte ikke så stor men det gik fint, der blev hygget og der røg vel også lige en øl ned inden vi gik ned i byen.

Her havde Gregor set at der var et pizzeria så der blev sultet stillet.



Næste morgen kørte vi ud på de små veje på Falster og kom forbi en del slotte og herregårde,men så var Ole ved at køre tør og der var ingen tank der kunne modtage kontanter.

Var det noget med at et kort er godt at når vi køre helt der ude på landet hvad Ole.                      


Nå men det var ikke det helt store problem så vi kom afsted vi skulle jo til Sakskøbing for at se gamle motorcykler. Her var vi vel en time der var nok at se på, men nu skulle vi over til Møn med en færge og den fyldte 50 år lige den dag hvor vi skulle med og turen var gratis. Den var pyntet med flag og der var fest på kajen så vi fik en pølse og en øl.

 


Derefter gik turen mod Mønsklint, den tur vil jeg aldrig glemme, vi kørte ad de helt små veje, kom ind til små byer, det var som at vi var med i en Morten Kock film. Men der er nu ikke nogle af dem hvor der kommer 3 på motorcykel, og vi kan jo heller ikke synge og vi havde heller ikke nogle dejlige piger med, så det er nok ikke til at lave en film om os.

Ved klinten har de opført et stort museum, det var nu ikke så pænt, nå men Gregor og undertegnet gik ned til stranden, Ole var ikke så dus med alle de trin. Det blev til en dejlig varm tur ned til vandet og vi skulle jo også op igen og så i mc. tøj py ha.

 

Turen tilbage til campingpladsen gik over Farøbroen og så kørte vi lidt rundt i Nykøbingfalster for at finde et sted at spise, vi måtte også gå lidt ja hvad man bliver udsat for på en tur med Gregor turs.


 Vi fik et godt aftens måltid, vi  kunne næsten ikke komme op på motorcyklerne igen for at  køre ud til campingpladsen men det gik. Vi sad i stuen og snakkede om turen det var nu hyggeligt men som det plejer bliver man træt og vi gik til ro, for der er en dag i morgen og vi skulde tidlige op, der var bestilt plads på færgen.






Søndag tidligt op og så ud til færgen men vi kom jo alt for tidligt så det blev til en tur ud på de små veje på Lolland, der var mange huse som var forladte, det så ikke godt ud.

Nå men vi kom med færgen, og også på færgen var der nogle som kendte Ole han må da være berygtet den mand.

Kørte til Bagenkop og så måtte vi lige en tur på grill, og så gik det hellers hjem ad tværs over Fyn, kom op til bageren igen ja sulten må jo stilles og så var det nok slut for denne gang vi fik lige en kop kaffe og så gik det ellers hjemad på motorvej.

Jeg vil i nu engang sige tak for en god tur og så håber jeg at der vil mange flere med, Ole kan jo bekræfte at vi ikke køre som nogle djævle og at alle kan være med.

 

Hilsen Mads.

Flere billeder kan ses på : Møn tur 22.05 - 24.05.09

 

Comments