Arthur Schopenhauer
 
22. februar 1788 - 21. september 1860 

Arthur Schopenhauer er en tysk filosof født i Danzig og er kendt for sin pessimisme og sit had til kvinder. (Hvilken herlig sammensætning.)  

Schopenhauers erkendelsesteori går ud på, at sanseverden altid er et objekt for et subjekt og derved en forestilling. Men subjektet er kun subjekt, for så vidt et subjekt er et subjekt for et objekt. Ligesom Kant skelner han også mellem forestillinger og das Ding an sich, men das Ding an sich er for Schopenhauer den rene vilje eller drift. Modsat Kant skelner han ikke mellem anskuelsesformer og forstandsformer. Schopenhauer ser begreber (også tid og rum) som abstrakte udtryk som mennesket bruger til at kommunikere og formidle i den fænomenologiske verden. I modsætning til Kant, mener han, at der findes et andet grundlag for erkendelse, nemlig ens intuition. Gennem intuitionen kan man indse, at viljen er vores inderste væsen, da man gennem kroppen (som både er et objekt og et subjekt) kan erkende, at vores krop og dens bevægelser blot er udtryk for viljen eller driften. Det betyder altså, at kroppen bare er en Erscheinung (tilsynekomst i rum og tid), men at dens reelle væsen er vilje. Ud fra kroppen hævder Schopenhauer altså, at man kan slutte, at alle andre objekter også bare må være objektivationer af viljen eller driften. Verden er dermed kun i forestillingen et objekt for et subjekt i rum og tid, men er i sig selv identisk med viljen eller driften. Verdens vilje eller drift kommer til udtryk i alt både i naturen, som er et udtryk for utilfredsstillet drift, og gennem bevidstheden, som er et udtryk for menneskets selvopholdelsesdrift. Mennesket er slave af viljen eller driften og da viljen ikke har nogen mening i sig selv, udover at skabe mere liv gennem reproduktion, så kan mennesket ikke blive lykkelig. Både kærlighed og selvmordstanker er bare viljens forskellige måder at forsætte denne evige stræben på. Selvom Schopenhauer indrømmer, at der findes lystfølelser, så fører disse også bare til mere hunger eller endnu mere kedsomhed på grund af viljens evige stræben.

   Den eneste måde som man kan nærme sig lykken på, det er ved at fornægte viljen. Dette kan man gøre på tre måder ifølge Schopenhauer. Den første er gennem æstetisk kontemplation, hvor mennesket gennem kunsten frigører sig fra viljens afhængighed. Her anser han musikken som den højeste form for kunst og vej til frigørelse. Det kontroversielle ved dette er nok hans ide om, at kunst ikke har noget at gøre med interesser eller besiddelse. Den anden måde er gennem etikken eller medlidenheden, hvor man hæver sig op over sit eget begær eller behov og anerkender andres lidelse som værende lige som ens egen. Den tredje vej er den asketiske ligegyldighed, hvor man opgiver enhver form for stræben og derved kan subjektet endeligt blive fri for verdensviljen og derved opnå den største befrielse - nemlig Nirvana (inspirationen er her helt klart hentet fra Buddhismen).
 

 Værker

  • Über die vierfache Wurzel des Satzes vom zureichenden Grunde, 1813 
  • Über das Sehn und die Farben / On Vision and Colors, 1816
  • Die Welt als Wille und Vorstellung / The World as Will and Representation / Verden som vilje og forstilling, 1818/1819, vol 2 1844
  • Über den Willen in der Natur / On the Will in Nature, 1836
  • Über die Freiheit des menschlichen Willens / On Freedom of the Human Will, 1839
  • Die beiden Grundprobleme der Ethik / The Two Fundamental Problems of Ethics, 1939-1940
  • Über die Grundlage der Moral / On the Basis of Morality, 1840
  • Über die vierfache Wurzel des Satzes vom zureichenden Grunde / On the Fourfold Root of the Principle of Sufficient Reason, 1847 
  • Parerga und Paralipomena, 1851
  • Die Kunst, Recht zu behalten / Kunsten altid at få ret
  • Die Kunst, sich selbst zu erkennnen / Kunsten at kende sig selv
  • Die Kunst, glücklich zu sein / Kunsten at være lykkelig
Værker udgivet på originalt sprog, derefter dem som er udgivet på engelsk og på dansk. 
 

Forsiden