Kærlighed til viden

 

 
Philosophia (φιλοσοφία) er det græske ord for filosofi, hvor philia betyder (venskabelig) kærlighed og sophia betyder viden eller indsigt. Filosofi handler om at undersøge verden på ny for at finde frem til den sande mening eller viden om verdens udformning.
 
Filosofi kaldes af mange for førvidenskab eller moderfaget for alle andre videnskabelige discipliner. Det gør man, fordi filosofi kan beskrives som de tanker eller undersøgelser der bliver til videnskab. I dag har alle videnskaber eller fagområder deres egne betegnelser og derved findes der heller ikke længere noget område, som udelukkende er filosofiens. Men frem for at sige, at filosofien er slut, så kan man sige, at filosofien beskæftiger sig med alle videnskabelige områder. Sådan fungerer det også i praksis på universiteterne, hvor forskere indenfor filosofi beskæftiger sig med stort set alle fagområder.
Inden for filosofi skelner man tit mellem teoretisk og praktisk filosofi, men skellet er meget problematisk og der hersker stor uenighed om, hvordan man skal skelne de to områder fra hinanden. En kendt definition af dette skel finder man hos Aristoteles og Kant, hvor man definerer den teoretiske filosofis områder som logik, erkendelsesteori og videnskabsteori, hvorimod den praktiske filosofis områder er etik, politisk filosofi og æstetik. En anden problematisk skelnen indenfor filosofi er mellem analytisk og kontinental filosofi. Her hævder man generelt, at den analytiske filosofi beskæftiger sig mest med logisk og kontekstuafhængig filosofi, mens den kontinentale filosofi er mere historisk orienteret. I nyere tid skiller en tredje gruppe sig ud ved kun at beskæftige sig med logik.
 
Filosofi skal her ikke forstås som forskellige former for tro, overtro, terapi eller diverse holdninger til forskellige emner, men som ren akademisk og i den forstand videnskabelig filosofi. Moderne videnskabelig filosofi er dog ikke nødvendigvis kun baseret på systematisk empiri, men må for at forblive videnskabelig som et minimum holde sig til logisk holdbare argumenter og altid forholde sig kritisk til den relevante videnskabelige forskning og viden indenfor det relevante fagområde.
 
Filosofiens kernediscipliner:
  • Filosofihistorie
  • Erkendelsesteori
  • Metafysik
  • Videnskabsteori
  • Logik og argumentationsteori (retorik)
  • Politisk filosofi
  • Etik
  • Livsfilosofi
  • Æstetik
 
Filosofihistorie handler om den historiske udvikling af både tænkningen, filosofien og videnskaberne. Her er der en generel tradition for, at man kun beskæftiger sig med den vestlige filosofi og derved ikke ser på den afrikanske eller asiatiske filosofis udvikling.
 
Erkendelsesteori handler om, hvorledes mennesket erkender verden og hvorledes verden er udformet. Det er en undersøgelse af, hvordan verden er i sig selv dvs. uafhængigt af mennesket, hvis man overhovedet kan tale om verden uafhængigt af mennesket. Og hvorledes mennesket kan have et sikkert grundlag for erkendelse og videnskab.
 
Metafysik handler hovedsaglig om, hvilket forhold der er mellem menneskets krop og sjæl. Det handler om at besvare spørgsmål, som f.eks. hvad er bevidsthed og følelser? Hvordan kan en fysisk krop indeholde en noget ikke-fysisk? Har mennesket har en fri vilje eller er det determineret af sin fysiske substans? Hvad sker der med sjælen efter døden? Inden for dette område diskuterer man også tit, hvad bevidsthed er i forhold til neurovidenskab, hjerneforskning og kunstig intelligens.
 
Videnskabsteori går ud på at afklare, hvad videnskab er og hvad der er videnskabelige metoder. Man kan også undersøge, hvilket forhold der er mellem virkeligheden og videnskabens teorier, ideologi, teknologi og empiri. Det kan man gøre både ud fra de enkelte fagområder og ved at se mere overordnet på videnskabens historiske udvikling. Derudover diskuterer man også tit begrebsafklaring af diverse videnskabelige begreber og metoder, videnskabsetik og videnskabssociologi indenfor videnskabsteori.
 
Logik og argumentationsteori handler om at undersøge formelle argumenters gyldighed dvs. om de er gyldige i forhold til de aksiomer og regler, som de bygger på. Man skelner normalt mellem to slags logik; klassisk og moderne logik. Indenfor klassisk logik undersøger man argumenternes gyldighed ved hjælp af f.eks. syllogismelæren og Venn diagrammer. Hvor man indenfor den moderne logik finder frem til argumenternes gyldighed ved at bruge et formaliseret sprog og derved udlede deres gyldighed gennem aksiomatiske deduktive systemer. Ved at bruge konstanter, variabler, sandhedsfunktionelle konnektiver og deduktive slutningsregler kan man finde frem til argumenternes gyldighed på et langt højere teoretisk plan. I forbindelse med argumentationsteori kunne man også nævne retorik som en væsentlig og relevant disciplin.
 
Politisk filosofi handler grundlæggende om, hvad der er et godt samfund eller en god stat. Dette spørgsmål fører hurtigt til mange andre filosofiske spørgsmål som f.eks. hvad er retfærdighed og hvordan skal man vægte det overfor begreber som lighed, frihed og andre forskellige rettigheder som f.eks. ejendomsretten? Andre områder indenfor politisk filosofi kunne også være, hvordan man kan begrunde statens autoritet og monopol på magt og hvilke pligter borgerne har overfor staten og omvendt.
 
Etik handler om, hvordan man kan erkende, hvilke moralske normer der er de rigtige. Og hvordan man kan retfærdiggøre en moralsk god handling fra en moralsk slet handling.  Etik kan deles op i to områder: metaetik og normativ etik. Metaetik handler om, hvordan man kan afgrænse etik fra det ikke-etiske område og hvad der kan være det erkendelsesteoretiske grundlag for moralske vurderinger. Normativ etik handler mere om, hvilken etik der er den rigtige og hvordan man kan argumentere for dette indenfor et bestemt område eller i en konkret case.
 
Livsfilosofi handler grundlæggende om at finde ud af, hvad livet handler om og hvad meningen er med livet. For at kunne besvare dette spørgsmål, så må man undersøge, hvordan mennesket forholder sig til forskellige begreber som f.eks. lykke og frihed. Dette kan man gøre ud fra mange forskellige vinkler, men de mest almindelige er nok psykologi og sociologi. Altså prøver man på at finde ud af og forstå, hvordan mennesket forholder sig til verden, andre mennesker, sig selv og livet ud fra forskellige psykologiske, antropologiske og sociologiske teorier om mennesket. Den mest betydningsfulde diskussion indenfor livsfilosofi er nok diskussionen om, hvad det at noget giver mening betyder og er for mennesket.
 
Æstetik var egentlig læren om sansningen og følelser, men indenfor filosofisk æstetik beskæftiger man sig hovedsaglig med spørgsmålet om, hvad der er kunst, hvad der ikke er kunst og hvad der er god kunst. Man diskuterer også tit, om kunst bare er et spørgsmål om smag, kultur eller om kunst er mere end det. I den forbindelse diskutere man også tit, hvilken betydning skønhed har og hvad skønhed er.
 
 
 
  

Filosofiske

citater  

 

Filosofiske

 links

Aristotle Complete Works

Center for Subjektivitetsforskning

Dansk Filosofisk Selskab

 David Chalmers  

 DR Undervisning om filosofi - Filosofiske spørgsmål

EMU Filosofi

 Episteme Links

Ethics Updates

Filosofi Blogbot

Filosofi Københavns Universitet

 Filosofi og videnskabsteori Aalborg Universitet

Filosofi og Idéhistorie Aarhus Universitet

Filosofi Roskilde Universitetscenter

Filosofiske Studier

Filosofi Syddansk Universitet

Guide to Philosophy on the Internet

Habermas Forum

Institut for Ledelse, Politik og filosofi CBS

The Online Companion to Modal Operator Theory 

Netværk for Tværvidenskabelige Studier af Musik og Betydning

Online Papers on Consciousness

PhiloSophos

Philosophy Biographies Encyclopedia

Phinews RUC

Plato Complete Works

Pædagoisk Filosofi DPU

Selskabet for Filosofi og Psykologi

Søren Kierkegaard Forskningscenter

The Philosophy Pages

The Window  Philosophers 

Filosofiske opslagsværker

Dictionary of Philosophical Terms and Names 

Encyclopædia Britannica

Glossary of First-Order Logic

Glossary of Kant's Technical Terms

Glossary of Hegelian Term

Importance of Philosophy – Philosophy Dictionary

Larry Hauser's Mostly Modern Philosophical Glossary

On Thruth and Reality

Philosophy Paradise Quotes

Routledge Encyclopedia of Philosophy

Stanford Encyclopedia of Philosophy

Swifilosofia Foldop Free On-Line Dictionary of Philosophy

The Internet Encyclopedia of Philosophy

Wikipedia Philosophy

Filosofiske

 tidsskrifter

Refleks 

Res Cogitans Journal of Philosophy

Sats

Semikolon 

 
Om
 
forfatteren
 
 
 
 Chart.dk
 
Comments