Bådene

Her findes information om bådene. Der er primært tale om tekniske data, tests fra fagpressen og lignende.

Larsen bådenes historie er spændende. I forbindelse med klubbems generalforsamling i 2008, havde vi besøg af Søren Nybo som sammen med Hans Åge Larsen i 80erne stod bag produktionen af Larsen-bådene. Han ridsede sin del af historien op som følger:
 
I '76-'77 ventede Søren Nybo på en ny L23er - dem byggede Hans Åge Larsen og her krydsedes deres veje første gang. Der var rift om L23erne og leverancen af Søren Nybos eksemplar blev udskudt igen og igen!

I starten af 80erne stødte Søren Nybo på verdens eneste "L34er" - en båd som Hans Åge Larsen havde bygget inden hans værft - som så mange andres måtte lukke. Formene var på vej til en kreditor i Schweiz, hvilket Søren Nybo m.fl. ikke kunne acceptere - de ville nemlig gerne have sådan en båd. Det lykkedes dem at forhindre formene i at forlade landet og sammen gik de i gang med at få bygget en tilpasset udgave - på græsrodsniveau.

I 1984 deltog Søren Nybo i Sjælland Rundt i, hvad der siden skulle kaldes Larsen 34. Sjælland Rundt 1984 er kendt som et år med særdeles hårdt vejr. 34eren bar stort set fulde sejl hele vejen rundt (dog ikke på et tidspunkt, hvor fyrmesteren fra Stevns kunne melde om mindst 32 sekundmeter) - og lejlighedsvis var også spileren oppe. 34eren vandt sit løb - og sejler-Danmarks opmærksomhed - for fra Storstrømsbroen blev der taget et suverænt billede, hvorpå 34eren var den eneste der bar genua - i ca. 25 sekundmeter. Larsen 34eren fik ved den lejlighed manifesteret sig som en af de bedste om ikke den bedste hårdtvejrsbåd i nyere dansk sejlsportshistorie. Efter måltagningen gik turen direkte til den flydende Bådudstilling i Kolding, hvor den allerede legendariske båd tiltrak sig stor opmærksomhed.

Herpå gik det stærkt og pludselig var der tale om en egentlig serieproduktion med Søren Nybo som direktør for værftet Nyboat (og skolelærer på halv tid) og Hans Åge Larsen som værkfører.

I en tid, hvor bådbranchen var præget af afmatning, så Søren Nybo et potentiale i en lillesøster til Larsen 34. Resultatet heraf blev 28eren som ikke mindst grundet insisteren fra Søren Nybos side blev noget bredere om bagen, end 34eren. På bådudstillingen i 1986 i Margrethehallerne i Frederecia, blev der solgt over 30 både - alene på tegningerne, invitation til prøvesejlads i Kristi Himmelfart og lovning om båd klar til sommeren. Man fik travlt på værftet - meget travlt - og mange måtte se drømmen om ny båd udsat et helt år, men til trods herfor var der ikke nogen der faldt fra. Når folk kom for at se deres båd på værftet, blev de henvist til polyestertromlerne.

Hvis man ville have opmærksomhed i bådbranchen dengang skulle man gøre det godt til Harboe Silver Cup, Sjælland Rundt og Fyn Rundt. Det lykkedes under store strabadser at vinde førstnævnte - de to næste gik det nemmere med og herved var de mange købere på venteliste bekræftet i at de havde købt godt ind - og flere strømmede til.

Kartoffelkuren fulgte i slutningen af firserne og endnu engang stod det klart, at overlevelse i bådbranchen ville kræve en mindre båd. Hertil skabtes Larsen 25 som blev færdig lige inden bådudstillingen i Margrethehallerne i Frederecia i 1988. Udstillingen strakte sig over to weekender. Første weekend skete der intet. Der var ingen interesse for Larsen 25eren, men med lidt smart markedsføring lykkedes det den efterfølgende weekend, at få solgt endda nogle både. Båden blev vældigt godt modtaget i fagpressen og vandt samme år Sjælland Rundt på lille bane - de efterfølgende 9 både var X-79ere!

Larsen 25eren fik kun kort levetid, da kartoffelkuren hurtigt fik taget al luften ud af bådbranchen - Nyboat - som nu også ejede blandt andet Bianca-værftet og Møn Boats blev købt af udenlandske investorer uden nævneværdigt kendskab til bådbranchen – få år herefter var alt lukket ned.

Der blev spurgt ind til vandlinierne som på mange Larsen-både ser forkerte ud. Hertil svarede Søren Nybo, at bådene flyder som de skal, men at vandlinierne er malet forkert (selvom de jo blev bedre og bedre til det undervejs). Vi skal altså ikke flytte rundt på ballast for at få vandlinien til at ligge pænt.

Der blev også snakket om 34erens ror. Der er talt om at det er for svagt, men Søren Nybo kunne forklare, at det snarere er for stort til så stiv en båd - det er muligt at bære masser af sejl længe i en 34er - den skærer aldrig op - og det betyder altså at belastningen er enorm.

Søren var generelt overrasket over hvor godt styr der var på tegninger - og hvor mange der var. Under selve processen gik man ikke så højt op i den slags.

Søren fortalte, at hvis en Larsen 28 skulle produceres i dag, ville den koste omkring 600.000 kr. - uden nævneværdig avance.

Søren fortalte også, at de på et tidspunkt var ved at overveje en Larsen 38 - men at de trak følehornene til sig da skriften stod tydeligt på væggen ang. bådbranchens deroute. Han mente, at hvis en Larsen skulle bygges i dag, ville den blive i størrelsesordenen 40 fod.