Matthew McConaughey – The Comeback Kid

indsendt 20. jun. 2013 15.47 af Mads Kjær Larsen   [ opdateret 2. aug. 2013 14.41 ]
For bare halvandet år siden anså de fleste filmfans Matthew McConaughey som en afdanket letvægter med speciale i sleske førsteelskere i romantiske komedier af begrænset holdbarhed. Siden da har han søsat en karriererenæssance uden fortilfælde ved at satse på karakterroller i indie-film og ved at vælge roller med hjertet frem for at tage hensyn til den bugnende bankbog.
- mkl -
20.06.13
Lad mig komme med en profeti: I de kommende år vil vi se en sværm af filmstjerner (oftest fanget i en nedadgående karrierespiral), der vil forsøge at få karrieren på ret køl ved at vinde integritet og genfinde glæden ved skuspillermetieren ved at medvirke i arthouse-film. Ikke alene for at høste respekt blandt kritikere og kolleger, men også for at få de store studier til at bemærke, at de er seriøse og har genfundet gnisten, der kan gøre dem til publikumstrumfer på ny. Vi vil se et ringvrag som Russell Crowe forsøge sig i mindre produktioner, ligesom vi allerede nu ser fx Reese Witherspoon forsøge at komme ind i kampen igen (bl.a. med roller i kommende film fra arthouse-konger som Paul Thomas Anderson og Atom Egoyan). Bare vent og se… 

Matthew McConaughey (født 1969), der indtil sidste år mest var kendt for mere eller mindre lødige romantiske komedier som ’The Wedding Planner’ og ’How to Lose a Guy in 10 Days’, har banet vejen og leveret et klokkeklart eksempel til efterfølgelse: Han har undergået en komplet forvandling ved sit engagement i mindre film og ved et arbejdsraseri af rang til meget få penge (alt er relativt i en verden, hvor Robert Downey Jr. indkasserer en lille milliard kroner for at medvirke i en opfølger til ’Iron Man’).

I løbet af 2012 var McConaughey aktuel i roste indie-film som Richard Linklaters ’Bernie’ og William Friedkins ’Killer Joe’, foruden i Lee Daniels’ kontroversielle ’The Paperboy’ (det er filmen, hvor Nicole Kidman tømmer blæren ud over ’High School Musical’-hunken Zac Efrons brystkasse) samt – ikke mindst – i rollen som stripklubejeren Dallas i Steven Soderberghs selvfinansierede ’Magic Mike’, der blev en overraskende kæmpesucces i USA og banede vejen dels for McConaugheys renæssance, dels for Channing Tatums gennembrudsrolle som titlens Magic Mike, en mandlig stripper splittet mellem sine egne projekter og ideer, kærligheden til en kollegas søster og trofastheden over for McConaugheys Dallas.

Rollen som den diabolsk karismatiske Dallas gav McConaughey muligheden for at spille på hans varemærke, nemlig en charme der let kan forveksles med sleskhed (han ligner kort sagt prototypen på en mand, der kan købes for penge), til at tegne et mere excentrisk og tvetydigt portræt af en type, der i McConaugheys tidligere karriere ville have ført til en langt mere konventionel konklusion (læs: McConaughey indser værdien i at opføre sig ordentligt og falder til ro med den rigtige kvinde, der åbner ham op over for den indsigt).

Med McConaughey som Dallas

Rollen som Dallas gav McConaughey bred kritikeranerkendelse og priser og nomineringer væltede ind, da først prissæsonen tog fart. Han var formentlig meget tæt på karrierens første oscarnominering for bedste mandlige birolle, men måtte se sig slået på målstregen af garvede oscarspillere (alle fem nominerede – Seymour Hoffman, De Niro, Lee Jones, Waltz og Arkin – var sågar tidligere vindere).

McConaughey behøver nu næppe slikke sårene oven på dén næsten-og-nær-ved-oplevelse, for 2012 tyder ikke på at være en enlig svale, når det kommer til gode roller og positiv kritikeropmærksomhed.

2013 har allerede budt på titelrollen i Jeff Nichols’ drama om ’Mud’, en undvegen fange, der slår pjalterne sammen med to teenagedrenge på flugt fra myndighederne. Filmen har fået flotte anmeldelser i USA og haft god succes ved billetlugerne. McConaughey har modtaget endog særdeles store roser for sit portræt af Mud.

Indeværende sæson byder dog på flere markante roller for McConaughey i film med endnu større muligheder for at nå et markant publikum med seriøse temaer: Martin Scorseses ’The Wolf on Wall Street’ er en slags ’Goodfellas’ omplantet til Wall Street i tiden før finanskrisen. Traileren, der netop er blevet frigivet til tonerne af Kanye Wests rasende Black Skinhead, synes mere komediepræget, end man kunne have forestillet sig, men tydeligt er det, at McConaughey har en central birolle og op til flere scenestjælende sekvenser med filmens hovedrolle, Leonardo DiCaprio. Det lugter lidt af en birollenominering come oscar time.


Til gengæld lugter det måske endnu kraftigere af en hovedrollenominering for ’The Dallas Buyers Club’, hvor McConaughey får maksimal mulighed for at vise sine evner i et portræt af en HIV-patient. Efter sigende tabte McConaughey næsten hele sin ellers patenterede muskelmasse i forbindelse med rollen. Kombinationen af denne selvopofrende tilgang til skuespillerfaget og rollens tematiske kerne kunne snildt udgøre tegningen til en oscarhistorie af de store. Sammenholder man disse faktorer med McConaugheys comeback i branchens førersæde – denne gang som seriøs karakterskuespiller – har man en matrice af faktorer, der vil kunne gøre Akademiet blødt i knæene og få det til at overgive sig betingelsesløst (der er et aber dabei: filmen skal være god nok til at fortjene hæderen, og netop med ’The Dallas Buyers Club’ er instruktøren et spørgsmålstegn: Jean-Marc Vallee er ikke just en instruktør fra Hollywoods A-list).

Next up? Jo, McConaughey er på rollelisten til Christopher Nolans næste store satsning ’Interstellar’. Og hermed sluttes ringen på en måde, for så er McConaugheys retablering som stjerne komplet. Nu er han bare cool, feteret og respekteret, frem for ”bare” at være en berømthed med en tvivlsom gebet og med adgang til de kulørte blade snarere end de seriøse publikationer.

Konklusionen må være, at det kan lade sig gøre at transformere sig selv som Hollywoodstjerne, hvis man har viljen til at gå nye veje og udfordre konventionerne – og har talentet og modenheden til at realisere det. McConaughey er nu i 40erne og har formentlig indset, at tiden som en all-American hunk er ved at være ovre, og han har udnyttet sin karisma i langt mere subversive, modige, krævende og mørke roller i film som ’Mud’, ’Killer Joe’ og ’Magic Mike’.

Operation ”Giv mig min selvrespekt tilbage” er lykkedes, og McConaughey har i processen vundet den kunstneriske frihed, der ligger i at kunne vælge de roller, han gerne vil have fremadrettet. Det fede ved McConaughey er, at man kan se på ham, at han er sulten. Hans vildskab og intensitet er født af en passion efter at vise sig værdig til at gå i legendernes fodspor.

 

Andre bemærkelsesværdige Hollywood-transformationer:

Nicole Kidman

Nu 46-årige Kidman var en stjerne ved udgangen af 1990erne, men mest i kraft af hendes private partnerskab med Tom Cruise. Siden tog fanden ved hende og hun valgte kreative og modige roller frem for sikre hits i film som 'The Others', 'Dogville', 'Birth' og senest indie-dramaer som 'Rabbit Hole' og 'The Paperboy', der har gjort hende til den måske mest respekterede skuespillerinde for generationen klemt ind mellem 53-årige Julianne Moore og 38-årige Kate Winslet.

Colin Firth

Rollen i Tom Fords 'A Single Man' gjorde med ét slag Firth til en troværdig leading man i seriøse dramaer, hvilket året efter resulterede i en oscar for bedste mandlige hovedrolle for 'The King's Speech'. Man glemmer næsten at Firth i starten af 00'erne var reduceret til staffage i romantiske komedier.

Robert Downey Jr.

Anno 2013 er Downey Jr. en af Hollywoods absolut største stjerner. Utroligt, når man tænker på, at han for ti år siden var en næsten glemt stjerne, der var totalt brændt ud godt hjulpet på vej af sine egne indre dæmoner, hvilket resulterede i et næsten fatalt alkohol- og narkomisbrug. Hvis Downey Jr. i dag virker totalt overskudsagtig (nærmest nonchalant) i alt, hvad han gør, skyldes det måske netop, at han har arbejdet sig tilbage fra afgrundens rand.
 

Ben Affleck

Ben Affleck var midt i 00'erne lidt af en joke, en flødefrans med sit all-American kæbeparti, sit forhold til J-Lo og medvirken i letvægterroller i overflødige film ('Gigli', anyone?). I dag er han vidt anerkendt som instruktør og producer, kulminerende med oscarvinderen 'Argo' i februar. Herfra er han sikret komplet kunstnerisk kontrol og kreativ frihed. Han er med andre ord sin generations George Clooney.

Matthew McConaughey


Russell Crowe


Reese Witherspoon

Comments