OSCAR-akademiets 20 største brølere i nyere tid

indsendt 15. feb. 2013 13.19 af Mads Kjær Larsen   [ opdateret 22. feb. 2013 03.15 ]

Ligesom akademiet med mellemrum rammer absolut rent, sker det desværre - endnu oftere - at de rammer helt ved siden af. 

- mkl -
22.02.13

Som listen i højre spalte vidner om, har akademiet en broget vinderliste bag sig i nyere tid. Bedste film-vinderne fra 1990-2005 er en næsten ubrudt række af flove forbigåelser af reel filmkunst til fordel for det floskelprægede og formularagtige - med tre gode undtagelser i årene 1991-93: The Silence of the Lambs, Unforgiven og Schindler's List

Ved at se på oscarvinderne fra de resterende år i 1990erne kan man nemt komme til at overse, at det årti faktisk var rigtig godt for amerikansk film med en ny friskhed i formsproget og en ofte sprudlende iderigdom på kanten af mainstream. Der var mange forfriskende eksperimenter, fortælleformer og genreknopskydninger i amerikansk film i de år; det valgte akademiet bare (stort set) desværre at overse. 

I en artikel fra sidst i januar i The Guardian opsummerer Tom Shone meget godt, hvad der (fra 1980erne og frem) var galt med akademiet:

"The Academy used to grow its prize pumpkins in the same vegetable patch: middle-brow, mid-budget prestige pics, which hymned the moral efficacy of a single individual against a backdrop of historical turmoil. It wasn't quite a genre, but a style of filmmaking, a plush, roseate humanism, with sunsets to watch - whose precedents reached back as far as Gone With the Wind".

Det "rosentintede" humanistiske budskab i alt fra Out of Africa over Driving Miss Daisy og Forrest Gump til A Beautiful Mind er umiskendeligt - og burde man egentlig ikke hylde akademiet for dens funktion som formidler af opbyggelig menneskelig godhed? Måske. Men nu er oscar jo ikke en humanitær pris, men en kunstnerisk pris, hvor branchen - udover at fejre sig selv - ideelt set præmierer det ypperste inden for filmkunsten i indeværende år. 

Den udgave af humanismen, som Hollywood siden 1980erne gik i brechen for, var som oftest udtryk for en gold, opportun og salgbar humanisme, der netop (som Shone også bemærker) blev en stil, en måde at tænke prestigefilm på. Disse film kommunikerede ikke særskilt - eller først og fremmest - noget om den amerikanske - eller globale - virkelighed, men om en idealiseret forestilling om Amerika eller mennesket. Film skulle ikke afbilde eller reflektere, men inspirere.

Med vinderfilm som The Departed, No Country For Old Men og The Hurt Locker har der siden 2005 blæst nye vinde i akademiet. Det er som om Bush-årene - og den bitterhed og forråelse der fulgte med - medførte en ændret tilgang til den kommercielle filmproduktion og skabte et behov for en mere konfronterede tilgang til mediet. En ny type historie blev tidens orden. 

Siden finanskrisen satte en anderledes, men lige så mørk dagsorden, er det, som om tidsånden (som afspejlet i oscarvinderfilmene) har rykket sig nok en gang: Nu har vi brug for trøst, inspiration - og ikke mindst - nostalgi efter bedre tider. Film som The Kings' Speech og The Artist opfylder publikums behov for at se bagom nutiden og genfinde varme og liv fra før "verden gik af lave". 

Med præsentationen af akademiets 20 største brølere i årene 1990-2012, vil vi gerne udtrykke håbet om, at ikke alene vi alle - men akademiets præferencer og filmkunsten generelt - går lysere tider i møde:

20. Ralph Fiennes (Schindler’s List) taber for bedste birolle (1993)

19. Chicago vinder for bedste film over The Hours og The Pianist (2002)

18. Shakespeare in Love’s Gwyneth Paltrow og Judi Dench vinder for hhv. bedste hoved- og birolle over hhv. Cate Blanchett (Elizabeth)/Fernanda Montenegra (Central Station) og Brenda Blethyn (Little Voice)/Lynn Redgrave (Gods and Monsters) (1998)

17. Halle Berry (Monster’s Ball) vinder for bedste hovedrolle over Sissy Spacek (In the Bedroom) (2001)

16. The English Patient vinder for bedste film over Fargo (1996)

15. Shakespeare in Love vinder for bedste film over The Thin Red LineElizabeth og Saving Private Ryan (1999)

14. A Beautiful Mind vinder for bedste film over Gosford Park og In the Bedroom (2001)

13. Gladiator vinder for bedste film over Crouching Tiger, Hidden Dragon og Traffic (2000)

12. Stephen Daldry-film bliver ALTID nomineret for bedste film: The Reader i stedet for fx Rachel Getting Married og Wall-E (2008) og Extremely Loud & Incredibly Close i stedet for fx Tinker, Tailor, Soldier, Spy (2012)

11. Renee Zellweger (Cold Mountain) vinder for bedste birolle over Holly Hunter (Thirteen) og Patricia Clarkson (Pieces of April) (2003)

10. Den argentinske Øjnenes hemmelighed vinder for bedste fremmedsprogede film over den franske Profeten og den tyske Det hvide bånd (2010)

9. Paul Giamatti bliver end ikke nomineret for sin hovedrolle i Sideways, men det gør til gengæld Clint Eastwood (Million Dollar Baby) og Johnny Depp (Finding Neverland) (2004)

8. Wall-E bliver ikke nomineret for bedste film, det gør til gengæld The Reader (2008)

7. The King’s Speech vinder for bedste film over The Social Network (2010)

6. Million Dollar Baby vinder for bedste film over Sideways (2004)

5. Forrest Gump vinder for bedste film over Pulp Fiction (1994)

4. Catherine Zeta-Jones (Chicago) vinder for bedste birolle over Julianne Moore (The Hours) og Meryl Streep (Adaptation) (2002)

3. Dances With Wolves vinder for bedste film over Goodfellas (1991)

2. Roberto Benigni (Life is Beautiful) vinder for bedste hovedrolle over Ian McKellen (Gods and Monsters), Nick Nolte (Affliction) og Edward Norton (American History X) (1999)

1. Crash vinder for bedste film over Brokeback Mountain (2005)


Tilbage til SPOTLIGHT

Tilbage til Aktuelt om OSCAR
Tilbage til Aktuelt om FILM
Tilbage til FORSIDEN

Comments