De 20 mest markante, nulevende skuespillere, der aldrig har vundet en Oscar

indsendt 28. nov. 2012 23.09 af Jens Kjær Larsen   [ opdateret 16. mar. 2013 13.48 af Mads Kjær Larsen ]

Hele industrien omkring Oscar er tough business. Medmindre du leverer en komplet definitiv præstation i en film, der er sikret synlighed af grunde, der formentlig er ude af dine egne hænder, kræver bare det at blive nomineret en betragtelig omgang promotionvirksomhed og lobbyarbejde. Det kræver at dit produktionsselskab kan se nyttigheden af, at stable en kampagne på benene. Og det kræver, at den resulterende kampagne kører på skinner. 

- mkl -
28.11.12
Men én ting er at blive nomineret, noget andet er at vinde. At blive oscarvinder kræver, at en kombination af faktorer falder ud til din fordel, som formentlig også er ude af dine hænder. Det har ikke så meget med præstation, som med timing at gøre. Timingen skal være rigtig. Hvornår er den så det?

Oscar er en popularitetskonkurrence, så likeability er en fordel. Du kommer langt på at smile, møde op til en masse events og trykke hænder i en uendelighed, være samarbejdsvillig etc. Hvis du er kvinde hjælper det at være smuk og feteret, det responderer det overvejende mandlige akademi positivt på. Man kunne være bramfri og kalde det for fuckability-faktoren. 

Disse faktorer har med din personlighed og udseende at gøre. Men derudover er der talrige faktorer, der bidrager til at skabe en vinder. Tidsånd, filmens overordnede popularitet, instruktørens renommé, dit eget oscar-resumé etc. 

Hvad gør en skuespiller særligt "moden" (eller overdue, som de siger i USA) til at vinde? Det har naturligvis nået med antallet af nomineringer at gøre. Hvis du har en lang, anerkendt karriere med flere nomineringer i bagagen, er du en oplagt kandidat, hvis du pludselig står med en vellykket rolle i en anseelig film. Omvendt kan helt nye stjerneskud blive båret frem på en bølge af begejstring (bare tænk på især unge kvinder som Gwyneth Paltrow, Reese Witherspoon og Jennifer Hudson etc., der vandt i en ung alder, for aldrig siden at være i nærheden af en ny nominering). 

Denne liste søger at præsentere de 20 - i min optik - mest "oscarmodne" skuespillere. Kriterierne er tidligere nomineringer og konsistent gode præstationer over en længere årrække. Man kan diskutere hvor "oscarmodne" skuespillerinder som Glenn Close og Michelle Pfeiffer fx er, eftersom deres bedste arbejde ligger ret langt tilbage i tiden, men de er medtaget af respekt for deres renommé og resumé, der vidner om karrierer, der burde have resulteret i oscaranerkendelse på et eller andet tidspunkt (selvom sandsynligheden for, at det sker, er aftagende). 

Man kan altså nok skelne mellem historisk "oscarmodne" og aktuelt "oscarmodne" skuespillere, hvor de skuespillere, der har opnået gentagne nomineringer i de sidste ti år, naturligt hører til sidstnævnte kategori. Begge typer skuespillere er medtaget på nedenstående liste - og forsøgt rangeret efter, hvor "modne" de er. Vi begynder med sværvægterne først:


1. Julianne Moore (f. 1960)

4 nomineringer: Boogie Nights (1997), The End of the Affair (1999), The Hours (2002), Far from Heaven (2002)
Desuden mindeværdig i: The Hand That Rocks the Cradle, Short Cuts, Safe, The Big Lebowski, An Ideal Husband, Magnolia, A Single Man, The Kids Are Alright

Det var nærmest ondt af akademiet ikke at præmiere Moore for enten birolle (The Hours) eller hovedrolle (Far from Heaven) ved prisfesten i 2002. I sidste ende kostede dobbeltnomineringen hende måske dyrt, for akademiet ønskede nok ikke at risikere, at hun skulle vinde begge priser på samme aften - og det har sikkert kostet afgørende stemmer i begge kategorier. Julianne Moore har et imponerende cv med en perlerække af fornemme præstationer i storslåede film. På den vis er hun uforlignelig - og dermed uundgåelig som den mest "oscarmodne" skuespiller i Hollywood. 

2. Glenn Close (f. 1947)

6 nomineringer: The World According to Garp (1982), The Big Chill (1983), The Natural (1984), Fatal Attraction (1987), Dangerous Liaisons (1989), Albert Nobbs (2012)

Desuden mindeværdig i: Maxie, 101 Dalmatians 

Det er utroligt, at Close ikke vandt for begge sine ikonografiske glansroller i slut-80'erne, Fatal Attraction (hun tabte til Cher for Moonstruck) og Dangerous Liaisons (hun tabte til en ung Jodie Foster i The Accused). Til gengæld skulle hun aldrig have været nomineret for den bogstavelig talt kønsløse Albert Nobbs. At hun blev det, siger noget om, at Hollywood udmærket ved, at de skylder hende big time.


3. Anette Bening (f. 1958)

4 nomineringer: The Grifters (1990), American Beauty (1999), Being Julia (2004), The Kids Are All Right (2010)

Desforuden mindeværdig i: Bugsy, Running with Scissors 

Bening har i to omgange (American Beauty, Being Julia) tabt til den samme skuespillerinde, den (ond ironi) langt mindre talentfulde Hilary Swank. Det har om noget givet hende status som arketypen på en taber i oscarsammenhæng.



4. Ed Harris (f. 1950)

4 nomineringer: Apollo 13 (1995), The Truman Show (1998), Pollock (2001), The Hours (2002)

Desuden mindeværdig i: Jackknife, Glengarry Glen Ross, A Beautiful Mind, A History of Violence

Harris' diversitet som skuespiller illustreres glimrende ved de fire meget forskellige roller han har været nomineret for. Han kunne godt have fortjent prisen enten for birollen i The Truman Show eller hovedrollen i Pollock. Harris er så teknisk dygtig en skuespiller, at han til tider spiller lige på den forkerte side af det manierede og/eller selvtilfredse (fx i The Hours).


5. Michelle Pheiffer (f. 1958)

3 nomineringer: Dangerous Liaisons (1989), The Fabulous Baker Boys (1990), Love Field (1992)

Desuden mindeværdig i: Scarface, Married to the Mob, Frankie and Johnny, The Age of Innocence, White Oleander

Pfeiffers nomineringer taler deres tydelige sprog, hun var Hollywoods it-girl i årene omkring 1990. Hun burde nok have vundet for The Fabulous Baker Boys, og havde fortjent nomineringer for både Frankie and Johnny og The Age of Innocence. Er det for meget at håbe på, at hun har endnu en god rolle i sig?


6. Joan Allen (f. 1956)

3 nomineringer: Nixon (1995), The Crucible (1996), The Contender (2000)

Desuden mindeværdig i: The Ice Storm, Pleasantville, The Upside of Anger, The Bourne Ultimatum

Joan Allen havde en fantastisk række af roller i 1990'erne, hvilket udover hendes tre nomineringer resulterede i fremragende præstationer i film som The Ice Storm og Pleasantville. Der har været længere mellem de gode roller i de sidste ti år, men Allen lider desværre nok under den aldersfascisme, der gælder i forhold til Hollywoods kvindelige skuespillere.


7. Laura Linney (f. 1964)

3 nomineringer: You Can Count On Me (2000), Kinsey (2004), The Savages (2007)

Desuden mindeværdig i: The Truman Show, Mystic River, The Squid and the Whale, Jindabyne

Laura Linney er en rigtig akademi-darling, eftersom hun har opnået nomineringer for tre film, der ellers ikke gjorde stort væsen af sig i andre kategorier. Hun burde endvidere have været nomineret for hendes sukkersøde/ildevarslende gennembrudsrolle i The Truman Show.


8. Albert Finney (f. 1936)

5 nomineringer: Tom Jones (1963), Murder on the Orient Express (1974), The Dresser (1983) , Under the Volcano (1984), Erin Brockovich (2000)

Desuden mindeværdig i: Saturday Night and Sunday Morning, Scrooge, Shoot the Moon, Big Fish, Before the Devil Knows You're Dead

Albert Finneys nomineringer strækker sig over næsten 40 år - og han er stadig aktuel og efterspurgt, senest i Bond nr. 23, Skyfall. Hvis han nailer en sidste stor rolle i en markant film, vil Hollywood formentlig ikke kunne undslippe sig at præmiere ham - med stående ovationer til følge.


9. Amy Adams (f. 1974)

4 nomineringer: Junebug (2006), Doubt (2008), The Fighter (2011) og The Master (2013)

Desuden mindeværdig i: Enchanted, Sunshine Cleaning, Trouble With the Curve

Amy Adams er om nogen Hollywoods it-girl i disse år. Hendes søde charme kombineret med den naturlighed og det talent, hun på ubesværet vis udstråler, er en svær cocktail at modstå. Hun har netop (artikel opdateret, red.) modtaget sin fjerde nominering for The Master - og det i en alder af bare 38Der MÅ ligge en oscar og vente - inden alt for længe.


10. Brad Pitt (f. 1963)

3 nomineringer: 12 Monkeys (1996), The Curious Case of Benjamin Button (2009), Moneyball (2012)

Desuden mindeværdig i: Interview with a Vampire, Seven, Fight Club, Ocean's Eleven, Babel, The Assassination of Jesse James By the Coward Robert Ford, Burn After Reading, Inglorious Basterds, Tree of Life, Killing Them Softly

90'ernes kønne pin-up er blevet seriøs stjerne med et valg af roller, der vidner om stor integritet. Pitt havde et fremragende 2011, og hans nominering for Moneyball var fuldt fortjent, men han burde have været nomineret (og vundet, sågar) for birollen i Terrence Malicks Cannes-vinder Tree of Life.


11. Tom Cruise (f. 1962)

3 nomineringer: Born on the Fourth of July (1989), Jerry Maguire (1996), Magnolia (1999)

Desuden mindeværdig i: Risky Business, A Few Good Men, Mission Impossible, Eyes Wide Shut, Minority Report, The Last Samurai, Collateral

Det kan godt være, at Tom Cruise er en freak, men hans mageløse præstation i Paul Thomas Andersons ensemble-film Magnolia tabte dybt ufortjent (men forudsigeligt) birolle-statuetten i 1999 til Michael Caine i den anderledes tilforladelige (akademi-venlige) The Cider House Rules.


12. Johnny Depp (f. 1963)

3 nomineringer: Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Scorpion (2003), Finding Neverland (2004), Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street (2007)

Desuden mindeværdig i: Edward Scissorhands, Benny & Joon, Ed Wood, Dead Man, Donnie Brasco, Sleepy Hollow

Det taler til Depps popularitet, at han midt i 00'erne blev nomineret tre gange for ikke synderligt vellykkede film. Han burde i stedet have været nomineret for hans mere edgy arbejde i 90'erne, ikke mindst i Burton-filmene Edward Scissorhands og Ed Wood og i Jim Jarmusch-filmen Dead Man.

 

13. Michelle Williams (f. 1980)

3 nomineringer: Brokeback Mountain (2006), Blue Valentine (2011), My Week With Marilyn (2012)

Desuden mindeværdig i: Wendy and Lucy, Meek's Cutoff, Take This Waltz

Michelle Williams har skabt sig en imponerende position i branchen i en ung alder. Hun er især en decideret åbenbaring i mindre indie-film som Wendy and Lucy og Blue Valentine. Hvis hun får den rigtige rolle på det rigtige tidspunkt, vil turen op til oscarpodiet blive en ren formalitet, så oplagt oscarmateriale er hun.


14. Judy Davis (f. 1955)

2 nomineringer: A Passage to India (1985), Husbands and Wives (1992)

Desuden mindeværdig i: My Brilliant Career, Hoodwink, Winter of My Dreams, High Tide, Barton Fink, Naked Lunch, The Eye of the Storm

Judy Davis har haft en lang flot karriere, hvor hun har penduleret mellem roller i Hollywood og i lokale produktioner i hjemlandet Australien. Hun leverede en af de mest mindeværdige roller i en Woody Allen-film overhovedet i ægteskabsdramaet Husbands and Wives, men blev i en ellers svag årgang slået af Marisa Tomei for My Cousin Vinny (!?) Forunderligt.

 

15. John Malkovich (f. 1953)

2 nomineringer: Places in the Heart (1985), In the Line of Fire (1993)

Desuden mindeværdig i: Death of a Salesman, Dangerous Liaisons, Being John Malkovich, Burn After Reading, Red

Malkovich er en smagssag. Han spiller med en stor portion krukkethed, og det er ikke tilfældigt, at Charlie Kaufman skrev sit galt-geniale manus til Being John Malkovich med netop ham i tankerne. Hans skurkerolle i In the Line of Fire kunne have givet ham en oscar i 1993 (men han tabte i et historisk stærkt felt, hvor han var oppe imod Tommy Lee Jones for The Fugitive, Pete Postlethwaite for In the Name of the Father, Leonardo Dicaprio for Whats Eating Gilbert Grape? og Ralph Fiennes' impersonation af frysende ondskab i Schindler's List).


16. Ralph Fiennes (f. 1962)

2 nomineringer: Schindler's List (1994), The English Patient (1996)

Desuden mindeværdig i: The End of the Affair, Spider, The Constant Gardener, In Bruges, The Duchess, The Hurt Locker, Coriolanus, Skyfall

Fiennes skulle have vundet for sin rolle som den sadistiske nazist-lejrleder Amon Göth i Spielbergs Schindler's List, men tabte i sidste ende til Tommy Lee Jones' mere menneskelige lovhåndhæver i The Fugitive. Fiennes har en baggrund som teaterskuespiller og det kan ses. Der er noget litterært, forfinet, elitært og selvbevidst over mange af Fiennes' roller, ikke så mærkeligt, når man tænker på, at han er født med det lidet pøbel-agtige navn Ralph Nathaniel Twistleton Wykeham Fiennes...


17. Gary Oldman (f. 1958)

1 nominering: Tinker Tailor Soldier Spy (2012)

Desuden mindeværdig i: Sid and Nancy, Prick Up Your Ears, Bram Stoker's Dracula, True Romance, Leon, Air Force One, The Contender, The Dark Knight

Det er måske lidt forkert at medtage Gary Oldman, taget i betragtning, at han kun har været nomineret en gang i karrieren (for sidste sæsons fremragende John Le Carré-filmatisering Tinker Tailor Soldier Spy), som han i denne signaturs øjne burde have vundet for. Men dette forhold - hans ene nominering - er så også opsigtsvækkende i sig selv. Der har været talt om, at Oldman har gjort sig upopulær blandt kollegerne pga. hans pro-republikanske politiske ståsted, men det kan næppe være hele årsagen. Nogle gange har akademiet en forbløffende evne til at overse de mest spændende navne til fordel for mere driftsikre household names. Og Oldman lefler ikke for nogen.

 

18. Kristin Scott Thomas (f. 1960)

1 nominering: The English Patient (1996)

Desuden mineværdig i: Bitter Moon, Four Weddings and A Funeral, Angels and Insects, Gosford Park, Keeping Mum, I've Loved You So Long, Easy Virtue, Nowhere Boy

Som i tilfældet Oldman, er Thomas kun noteret for en nominering - og det var naturligvis, da hun for en gangs skyld medvirkede i en rigtig oscar-basker, The English Patient. Hun burde have været nomineret for sin sørgmodigt-karakterstærke fremstilling af Fiona i Four Weddings and A Funeral og - ikke mindst - for hendes hovedrolle i den fransksprogede Jeg har elsket dig så længe, en sjælerystende fin præstation, der havde fortjent akademiets udelte opmærksomhed.


19. Ian McKellen (f. 1939)

2 nomineringer: Gods and Monsters (1999), Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring (2002)

Desuden mindeværdig i: Walter, Richard III, Apt Pupil, The Lord of the Rings: The Return of the King, Emile, X-Men: The Last Stand

McKellen blev allemandseje som Gandalf i Peter Jacksons Lord of the Rings-trilogi, men han burde måske have været oscarvinder tre år forinden for rollen som den homoseksuelle filminstruktør James Whale, der forelsker sig i en ung mand i slutningen af sit liv med fatale følger (Gods and Monsters). Nu om dage er han en omvandrende national institution.


20. Helena Bonham-Carter (f. 1966)

2 nomineringer: The Wings of the Dove (1997), The King's Speech (2011)

Desuden mindeværdig i: Howard's End, Margaret's Museum, Fight Club, Conversations With Other Women, Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street

Tim Burtons kone har naturligt nok spillet med i en del af gemalens film, men har ellers brilleret i litterære filmatiseringer og mindre, eksperimenterende film. Hendes udstråling er slående og egenartet og man kan undre sig over, at hun endnu ikke har haft den rolle, der definitivt kunne have betaget akademiet. Det kan nås endnu.


Læs også: "INTRODUKTION TIL OSCARKAPLØBET 2012-13"

Tilbage til Aktuelt om OSCAR
Tilbage til FILM
Tilbage til FORSIDEN 

Comments