Gore Vidal - afsked med en amerikansk mester

indsendt 22. nov. 2012 11.50 af Jens Kjær Larsen   [ opdateret 30. nov. 2012 14.53 af Mads Kjær Larsen ]

Da Gore Vidal døde i 2012 sagde verden farvel til en amerikansk kæmpe, en mægtig bidragyder til den intellektuelle, politiske og kulturelle debat i USA i gennem næsten trekvart århundrede. Her har vi udvalgt 15 af de skarpeste skud fra hoften fra aforismens amerikanske mester.

Gore Vidal (født 1925) var romanforfatter, essayist, manuskriptforfatter, offentlig intellektuel, tv-stjerne i talrige talkshows (lig en af sine “bedste” fjender, Truman Capote), en evig torn i øjet på de bornerte og konservative dele af den amerikanske folkesjæl. 

Popmatters, et af de bedste kultursites på nettet, fremhævede i deres nekrolog følgende side af Vidals virke, der meget præcist indkapsler, hvorfor han vil blive savnet:

“Vidal bequeathed to his country the gift of philosophy. He tore open the plaster of convention and rejected the seductions of conformity to present America to the world: naked, with both beautiful curves and hideous deformities.” 

Det er et smukt udtryk for den fornemme gestus, hvori Vidals indsats var dedikeret, nemlig til at beskrive og forfine de amerikanske dyder, som han både pirkede til ("hideous deformities") og ønskede at rendyrke ("beautiful curves").

Gore Vidal var en blændende essayist og havde en af de skarpeste penne. Hans evne til at spidde en sag, spidsformulere og indramme en stemning, og til at udstille hykleri, var uovertruffen. På den vis var han ikke ulig en anden nyligt afdød mesterskribent, Christopher Hitchens. Hans genremæssige råderum var altså blot endnu rigere end i tilfældet Hitchens, der aldrig prøvede sig selv af på fiktionens alter.

Vidal var endvidere en "aforismens mester" (således beskrev Nietzsche sig selv), hvilket følgende eksempler - der i videre forstand tjener til at indkapsle hans stil, tone og substans - gerne skulle demonstrere. De kan stå tilbage som en hyldest til en mand, der tænkte og udtrykte sig med en betagende mangfoldighed, kendetegnet ved lige dele skarphed og visdom:

Vidals aforismer

15. “Anyone stupid enough to worry about how he’ll be remembered deserves to be forgotten.”

14. “Shit has its own integrity.”

13. “There is no warm, lovable person. Beneath my cold exterior, once you break the ice, you find cold water.”

12. "I never miss a chance to have sex or appear on television."

11. "It is not enough to succeed. Others must fail."

10. "A narcissist is someone better looking than you."

 9. "Envy is the central fact of American life."

 8. "Every time a friend succeeds, I die a little."

 7. "A good deed never goes unpunished."

 6. "All children alarm their parents, if only because you are forever expecting to encounter yourself."

 5. "Fifty percent of people won't vote, and fifty percent don't read newspapers. I hope it's the same fifty percent."

 4. "Some writers take to drink, others take to audiences."

 3. "Style is knowing who you are, what you want to say, and not giving a damn."

 2. "The more money an American accumulates, the less interesting he becomes."

 1. "The four most beautiful words in our common language: I told you so."




Som debattør var Gore Vidal også en hård nyser. Her i en ophedet ordduel med William Buckley om vietnamkrigen:

Buckley vs. Vidal

Gore Vidal (1925-2012)
Comments