Argo (dansk: Operation Argo)

indsendt 22. nov. 2012 11.26 af Jens Kjær Larsen   [ opdateret 21. jan. 2013 04.36 af Mads Kjær Larsen ]
Hollywood har reageret regressivt på post-finanskrise-tidsalderen. Branchen satser i stigende grad på de helt sikre kort; superhelte-franchises (alle tænkelige sequels og prequels), action-blockbustere (gerne med et sci-fi-twist) spædet op med såkaldte bromances (hvor mænd leger drengerøve til langt op i trediverne, men ikke er bange for at give hinanden et kram) eller chick flicks (hvor kvinder får lov til at være sjove, mens de er på den sædvanlige jagt efter den eneste ene). Man kan med god ret spørge sig selv, om Hollywood overhovedet laver film for voksne længere?

Hvis man således er af den overbevisning, at Hollywood er i krise, ja, måske ligefrem døende som formidler af seriøse kulturprodukter, vil man drage et lettelsens suk ved at se Argo, Ben Afflecks tredje film som instruktør efter de solide forgængere Gone Baby Gone og The Town.

Denne fængende, håndværksmæssigt finttunede politiske thriller lykkes på alle de fronter, hvor Hollywood på det seneste synes at have givet slip over for nemme løsninger (læs: markedskræfterne): Den er seriøs og fuld af substans, en opfindsomt skrevet og sammenflikket historie; et veleksekveret drama placeret i et sjældent belyst kapitel i nyere amerikansk historie.
Argo er endvidere sjov, legende, og enormt underholdende. Den satiriserer med et let anstrøg af komedie over filmbranchens insidere og studehandler men uden på nogen måde at sætte filmens primære historie, kidnapningen af de amerikanske ambassadeansatte ved Khomeini-styrets magtovertagelse i Teheran i 1979, over styr. Alvoren kompromitteres ikke af komedien, men sættes tværtom i relief af den. 

Alt dette er sat eminent sikkert i scene af Ben Affleck, der for ikke så længe siden var at betragte som en lettere udbrændt paparazzi-jaget pretty boy, men som nu på ægte Fugl Føniks-manér er sprunget helt ud som seriøs filmskaber med en bemærkelsesværdig evne til at kombinere et dybdefokus med underholdende historieformidling.

I Argo spiller Affleck selv rollen som CIA-agenten Tony Mendez, der sættes til at udtænke en løsning på en prekær konsekvens af den større historie om den mediebevågede kidnapningsaffære (der fortsatte i 444 dage og var stærkt medvirkende til at koste præsident Jimmy Carter bestillingen), nemlig befrielsen af de seks amerikanske ambassademedarbejdere, som det lykkedes at undslippe ambassadekomplekset i den iranske hovedstad og søge tilflugt i den canadiske ambassadørs private bolig. Den plan Mendez udtænker er så langt ude, at den måske kan løse et nærmest uløseligt problem: Han foreslår, at han kan spille rollen som en canadisk producer, der er på udkig efter locations til en sci-fi-film, "Argo", der skal foregå i den iranske ørken. De seks amerikanere skal så forlade landet sammen med ham forklædt som filmens resterende crew.

Argo
 - filmen om den fiktive film - balancerer på en knivsæg. Den skal jonglere med adskillige settings og miljøer og dermed bemestre historiens tonale skift, der veksler fra den angstfyldte klaustrofobi i ambassadørens bolig, den revolutionære vækkelse (og rædsel) i de iranske gader, de spegede magtspil i efterretningstjenestens indercirkler og samtidig formidle de geopolitiske spidsfindigheder, der ligger til grund for krisen og løsningen af den. Herudover er Argo en vittig og veloplagt komedie-i-dramaet om mere eller mindre fallerede Hollywood-producenter, der af Mendez hyres til at skabe rammerne for den illusion, iranerne skal hoppe på: at skabe en film i Iran med alt hvad det indebærer af manus, produktion og fordækte marketingsstrategier.
Filmens mest frydefulde scener involverer således Alan Arkin (oscarvinder for birollen som besværlig bedstefar i Little Miss Sunshine fra 2007) og John Goodman (der utroligt nok aldrig har været nomineret, trods nærmest ikoniske roller i film som Coen-brødrenes Barton Fink og The Big Lebowski), som hhv. afdanket producer og make-up-artist. De to sættes til at iscenesætte den fiktive film, hvilket viser sig at være ganske ligetil i en by "where people lie for a living", som Arkins figur udtrykker det. Affleck og hans manusforfattere får på elegant vis indflettet dette meta-lag i filmens fortættede helhed uden at sætte alvoren eller den dramatiske kurve på stand-by. Argofår megen intelligent morskab ud af fremstillingen af Hollywood som branche, et tilsyneladende amoralsk, løgnagtigt og dekadent miljø, hvor "the studios would shoot in Stalingrad with Pol Pot directing if they thought it would sell tickets", som en insider bemærker.

I filmens sidste akt forvandler Argo sig igen fra politisk thriller over insider-komedie til en suspense-dreven actionthriller, da den tophemmelige mission skal forløses i Teherans internationale lufthavn. Affleck orkestrerer med overbevisning denne intense akt med stor filmisk finesse, selvom man måske kan indvende, at det filmisk effektive og vellykkede virker knapt så troværdigt i forhold til den autentiske historie. Der er mange sammenfald i tid og rum, der synes lovligt konstruerede og dramaturgisk behændige snarere end egentligt sandsynlige (eller med respekt for de faktiske begivenheder). Dette er dog kun i begrænset omfang et anklagepunkt, eftersom det inden for rammerne af en to timer lang biograffilm fungerer aldeles overbevisende. Det klæder filmen på denne måde at bygge op til den neglebidende afslutning.

Filmens tidsbillede er utrolig godt ramt, det gælder alt fra scenografi, elektroniske dingenoter af alskens beskaffenhed over tøj, make-up og hår. Alt synes ramt på kornet, ligesom i øvrigt det samlede skuespillerhold udgør et sømløst fungerende ensemble af stor troværdighed. En særlig ros skal gives til Bryan Cranston som Mendez' boss, hvis figur på rammende vis opsummerer Mendez' dristige aktion for at udfri gidslerne: "The whole country is watching you, they just don't know it".

Argo er en spændende, intens, velstruktureret og velskrevet politisk thriller, der med betydelig overbevisningskraft og legelyst, iscenesætter en historie med adskillige lag og adskillige tonale kvaliteter. Det er Afflecks evne til at håndtere og forløse dette flersidede materiale med så stor lethed og umiddelbarhed, der imponerer.

Man kan kun anbefale alle filminteresserede til at skynde sig i biografen. Jo flere billetter en film som Argo sælger, i desto større grad vil Hollywood også i fremtiden være garant for intelligente, seriøse og sofistikerede film.

8,7

Official trailer: Argo


Ben Affleck - filmens instruktør og hovedrolleindehaver
Comments