’Mud’

indsendt 24. nov. 2013 13.26 af Mads Kjær Larsen   [ opdateret 24. nov. 2013 13.49 ]

Efter den gribende intense ’Take Shelter’ byder Jeff Nichols – en af amerikansk films spændende nye navne – på den opslugende, men også plottunge ’Mud’, der mere end noget andet cementerer omfanget af Matthew McConaugheys imponerende karriererenæssance.

- mkl -
24.11.13
Det centrale stillbillede i Jeff Nichols’ tredje spillefilm ’Mud’ er af en båd oppe i et træ. Båden er genstand for de to Arkansas-drenge Neckbones og Ellis’ udflugt en tidlig morgenstund ud til en lille, overgroet ø midt i den grumsede Mississippi River. Det er samtidig det billede, der sætter publikums fantasi i gang: Lige som drengene føler vi os draget af dette kontraintuitive, men betagende syn.

Snart opdager Ellis (spillet af stortalentet Tye Sheridan, der følger smukt op på sin tonerene præstation fra Terrence Malicks Cannesvinder ’The Tree of Life’) og Neckbone (Jacob Lofland) en fyr, der hævder at bebo båden, en loner med læderhud og halvlangt, tjavset hår ved navn Mud.

Mud bliver spillet af Matthew McConaughey i den seneste af en række af overraskende, intense og ofte humoristiske præstationer, han har bragt til torvs siden sin fuldt bevidste flugt fra det rom com-helvede, hvortil 1990ernes svar på en ung Paul Newman havde tjent til dagen og vejen op gennem 00’erne. 2011 og 2012 har været et fornemt vendepunkt for McConaughey, der i film som ’Magic Mike’, ’Killer Joe’, ’The Paperboy’ og ’Bernie’ har budt på forskellige variationer over en særlig form for sydstatskarakter: flot, men slidt, charmerende, men ildevarslende – med en selvsikkerhed, der dækker over en personlig historie formet af skæbnesvangre uheld og problemfyldte relationer.

Ellis og Neckbone er en smule bange for Mud, men i særdeleshed Ellis drages af ham, ikke mindst af hans vilde historier og påfund (som det voksne publikum nok kan se igennem, men som Ellis sluger råt). Ellis ser en form for forbilledlig romantisk mandeskikkelse i Mud, der står i kontrast til hans egen mere kuede og tavse far (Ray McKinnon), som bor i en husbåd på floden og lever i et fejlslagent ægteskab med Ellis’ mor (Sarah Paulson).

Mud gemmer sig på øen, fordi han er eftersøgt for mordet på en skidt fyr, der slog hans livs kærlighed Juniper (Reese Witherspoon) til plukfisk, og han venter nu på en chance for at kunne stikke af sammen med Juniper, både fra myndighederne, men også fra den myrdedes familie, en mafiøs klan, der vil hævne sig på ham koste, hvad det koste vil. Han har brug for mad, udstyr og nogle hjælpere til at sende beskeder ind til Juniper på fastlandet, og hans to nye, unge venner vil gerne hjælpe. Hvordan siger 14-årige drenge nej til et forbudt eventyr til at krydre en temmelig udsigtsløs dagligdag med?

Har ’Mud’ oscarchancer?

Næppe.

Selvom ’Mud’ overraskede positivt ved de amerikanske billetluger, da den fik premiere tilbage i april måned (det er kun sjældent, at independent-film kan indspille over 20 mio. dollars, som ’Mud’ præsterede), så er de to faktorer (at der er tale om en indie samt, at den havde premiere tidligt på foråret) delvist diskvalificerende for dens oscarchancer. Der er som regel plads til en eller to indie-film i oscarfeltet, men umiddelbart vurderet står flere andre titler (med senere premieredato) foran ’Mud’, nemlig ’Blue Jasmine’, ’Before Midnight’, ’Fruitvale Station’ og ’Dallas Buyers Club’.

Matthew McConaugheys titelfigur ville garanteret have stærke chancer i birollekategorien, hvis ikke det var fordi, McConaughey er aktuel i to andre oscaraktuelle roller med lidt større synlighed, nemlig hans hovedrolle som aids-ramt pusher i ’Dallas Buyers Club’ og hans birolle i Scorseses december-premierefilm ’The Wolf of Wall Street’. Hans præstation i ’Mud’ er dog så stærk, at det ikke kan udelukkes, at McConaughey kan opnå en sjælden dobbeltnominering for både hovedrolle og birolle.

Derudover er filmens bedste chance for en nominering for bedste originalmanuskript, der typisk er den kategori, hvor uafhængige produktioner (der jo ofte er båret af stærk dialog frem for udvendig action) kan komme til orde. Det er samtidig en mulighed for at anerkende den yderst talentfulde Jeff Nichols, der også har instrueret filmen, når nu der med garanti ikke bliver plads til ham i den tungere kategori for bedste instruktion.

Sandsynlige nomineringer:

  • Ingen


Mulige nomineringer:

  • Bedste film
  • Bedste originalmanuskript
  • Bedste mandlige birolle

En del af charmen ved – men også problemet med – ’Mud’ er, at plottets efterhånden mere og mere intrikate tråde både forlener historien med mere kød og saftfuld spænding, end man indledningsvist forventer, men også tærer en del på historiens indbyggede troværdighed. En række sidehistorier tynger desuden Nichols’ overlæssede manuskript, der ikke udfoldes og afvikles med samme lette elegance, hvormed filmen lægger fra land.

Instruktørens lydhørhed over for fortællingens graciøse rytme og bugtninger overmandes af en trang til at skærpe dramatikken og få alle ender til at mødes – og det i en film, der ellers fornemt demonstrerer Nichols’ indforståede fornemmelse for at formidle og iscenesætte natur, lokaliteter og karakterer. Filmen kunne let være tippet i retning af en stereotypisk sydstatsfremstilling, men har i stedet en uanstrengt ægthed over sig. Fortællingen injiceres med genuin nerve, frydefulde rystelser foruden en god portion humor.

En del af det sidste kommer fra Neckbone, Ellis’ mere pragmatiske sidekick, der kontrasterer Ellis’ egen drømmernatur. De to drenge – hvis ansigter og gestik registrerer deres forskellige temperamenter – er exceptionelle i deres underspillede og meget fint registrerende skuespil. De voksne (heriblandt Sam Shepard som en enigmatisk nabo til Ellis’ forældre, der får en afgørende rolle til allersidst) er alle gode, men det er McConaugheys barsk-følsomme outsider, der stjæler showet. McConaughey kan som få andre hive udtryksfuldhed frem ved en trækning i mundvigen, let sammenpressede øjne eller små moduleringer i sin overbevisende sydstatsdiktion.

Nichols får med ’Mud’ – og ved hjælp af sit supersolide ensemble – skabt en troværdig ramme for livet i en flække ved Mississippi-floden, på et sted hvor livets barske realiteter møder menneskelig stoicisme, men også kultiverer en befriende bramfri humor.

Figuren Mud er fint optegnet, idet hans vittigt-ramsaltede tilgang til livet ikke kompromitteres af den på papiret desperate situation, han befinder sig i. Nichols’ film stoler langt hen ad vejen på sine karakterer, og det er derfor lidt en skam, at han i dens lidt for travle klimaks glemmer, at det vigtigste i denne type film som regel ikke er plottet, men de karakterer, der fylder det ud.

7,4



Læs også artiklen "Matthew McConaughey - the comeback kid"

Tilbage til Aktuelt om FILM

Comments