Blænde

 

Iris

Blænden er åbningen som bestemmer hvor meget lys der kommer ind i kameraet gennem linsen. Åbningen kan gøre større eller mindre ved hjælp af en mekanisme som kaldes iris.

Blændetallet udregnes som objektivets brændvidde divideret med blændeåbningens effektive diameter. F.eks. hvis brændvidden er 50mm, og blændeåbningens diameter er 12,5 mm, så er blændetallet 4 (50/12,5).

Blænde (F-stop) skalaen er en række standard værdier for åbningens størrelse, hvor hvert trin er en fordobling/halvering af lysmængden, et større blænde tal giver en mindre åbning og dermed mindre lysmængde.

Standard blænde værdier på et kameraobjektiv er:

1 - 1,4 - 2 - 2,8 - 4 - 5,6 - 8 - 11 - 16 og 22.

Da blændetallet refererer til blænde åbningens diameter medens lysindfaldet er afhængigt af åbningens areal bliver blænden i hvert trin √2 større (tilnærmet).

1,4 x √2 = 2 og 2 x √2 = 2,8 etc.

Eks:1

d:   14mm        20mm          28mm             40mm

a:  157mm²      314mm²        628mm²          1256mm²

Tager vi f.eks. B som har en diameter på 20mm kan vi hurtigt regne ud at arealet er Pi * r² = 314mm².

I C er arealet det dobbelte, dvs. springet fra 20mm til 28mm giver den dobbelte lysmængde.

Eks:2

            A              B 

Diameter   20mm           40mm

Brændvidde 40mm           80mm

Linsen A har en brændvidde på 40mm og blænden en diameter på 20mm.  

Linsen B har en brændvidde på 80mm og blænden en diameter på 40mm.

I de to eksempler kommer der den samme mængde lys ind i kameraet gennem linsen.

Blænde værdien x (F-stop) udregnes ved at tage hensyn både til brændvidde og blænde diameter efter følgende simple ligning.

x(F-stop) = F(Brændvidde) / D(Blændediameter)

40mm / 20mm = 2

80mm / 40mm = 2

Blænde værdien er her i begge tilfælde 2

x(F-stop) værdien bliver på denne måde, uafhængigt af hvilket objektiv der anvendes, en standard værdi for hvor meget lys der kommer ind i kameraet gennem linsen.

Vi har altså: x = F/D

Hvis objektivet i eks 1 har brændvidden 40mm fås følgende F-stop værdier:

Blænde A  40/14 = 2,8

Blænde B  40/20 = 2

Blænde C  40/28 = 1,4

Blænde D  40/40 = 1

Lukker

Der findes 2 typer lukker mekanismer

Central lukker

 

En centrallukker består af en række blade med aksler rundt i randen, herved dannes lukkefladen hvor bladene overlapper hinanden.

En centrallukker vil normalt være indbygget i objektivet og ofte placeret ved blænden.

Ved stor blænde åbning vil randområderne af åbningen står kortere tid åbent end midter området.

Central lukkeren egner sig ikke til SLR eller DSLR kameraer.

Spaltelukker

Spaltelukkeren er monteret umiddelbart foran filmen/sensoren og afdækker derfor hele eksponeringsarealet. Det består af to "gardiner" og ved eksponering glider først det ene gardin til side og åbner, og bagefter glider det andet gardin for og lukker igen.

Ved korte eksponeringstider når det første gardin ikke at åbne helt før den andet gardin begynder at lukke og lukkersystemer danner derfor en spalte som glider hen over filmplanet – deraf navnet. For at få en ensartet eksponering af hele billedchippen skal gardinernes bevægelse skal være helt jævn.

Blitz/flash kan kun bruges, når første gardin er nået helt over og anden gardin ikke er begyndt at lukke dvs. ved relativt lange lukkertider. Kamera producenten oplyser synkroniserings hastigheden for den pågældende model - typisk mellem 1/60sek og 1/250sek.

Lukkertid

Lukkertid er den tid, hvor lukkeren i et kamera er åben, så det burde måske nærmere hedde ”åbentid”. Lukkertiden kaldes også eksponeringstid. For kameraer med spaltelukker er lukkertiden den tid de enkelte pixels får lys, dvs. for korte lukkertider kun den tid spalten er om at passere.

Jo længere tid lukkeren er åben, desto mere lys får lov at slippe ind i kameraet. Lange lukkertider benyttes ved natoptagelser eller optagelser i svag belysning.

Korte lukkertider benyttes til at "fryse" ting, dvs. gøre ting skarpe og statiske, typisk til action optagelser (sport e. lign.).

Lange lukkertider vil medføre uskarpe billeder hvis motiver bevæger sig eller hvis kameraet ikke holdes helt stille (stativ). Kamera rystelser er normalt altid uønskede men motiver i bevægelse kan i visse tilfælde give en særlig effekt som f.eks. indtryk af fart og bevægelse så her kan lange lukkertider være et bevidst valg.

Hvis man ikke ønsker, at bevægelsen ses på fotografiet, må man mindske lukkertiden indtil motivet står skarpt. Hvor kort lukkertiden skal være, afhænger af flere faktorer:

• Hvordan og hvor hurtigt motivet bevæger sig.

Hvis man følger et motiv i bevægelse kan man i visse tilfælde opnå at motivet er skarpt og kun baggrunden uskarp, dette kræver dog en sikker hånd. 

• Håndholdt kamera eller kamera på stativ.

Anvendes kameraet på et stabilt stativ bliver kamera rystelserne  reducerede. Man kan yderligere reducere kamera rystelser ved at optage med låst spejl (live view) og ved at benytte en fjern udløser.  

• Objektivets brændvidde.

Som tommelfingerregel ved tele optagelser skal lukkertiden normalt være mindst samme værdi som brændvidden, dvs. benyttes en tele på 250mm skal lukkertiden være 1/250sek.

Eksponering

Eksponeringen af en film eller billedchip er direkte afhængig af hvor meget lys der er tilstede samt hvor meget lys der lukkes ind gennem kamera linsen.

Lys måles dels som lysstrøm Lumen og dels som belysnings styrke Lux.

Lumen

SI-enheden for lysstrøm.

Lux

SI-enheden for belysningsstyrke og måler lysflux per arealenhed. En lux kan skrives som 1 lumen per kvadratmeter

I tabellen herunder ses en række eksempler på størrelses ordenen af belysnings styrke i lux:

Lysværdi LV (Light Value)

Lysværdien er et fotografisk begreb som betegner hvor lyst et givent motiv er, eller nærmere betegnet hvor meget lys der kommer fra motivet. LV siger ikke direkte noget om hvor meget lys der falder på motivet, da et sort motiv udsender mindre lys end et hvidt.

Nogle lysmålere aflæses direkte i LV hvorefter eksponeringen beregnes i forhold til følsomheden (ISO Værdien).

LV0 svarer til en lysmængde som giver korrekt eksponering af et motiv der er 18% grå ved en ISO 100 film/billedchip med blænde 1.0 og med en lukkertid på 1 sekund; det er et ret svagt lys i set i foto sammenhæng.

Hver trin i LV skalaen svarer til en fordobling/halvering af lysmængden.

LV 17 Hvidt motiv i direkte sollys

LV 16 Lyst motiv i direkte sollys

LV 15 Typisk motiv i direkte sollys

LV 13 Skyggen på en solrig dag

LV 10 Motiv på en mørk, overskyet dag

LV 7 Indendørsmotiver i kraftigt kunstlys

LV 2 Gademotiv om natten

LV -5 Motiv i måneskin

Eksponerings værdi EV

Eksponerings værdi EV er eksponerings indstillingen på kameraet. Hver eksponeringsværdi (EV) repræsenterer mange forskellige men gyldige kombinationer af blænde (f/stop), lukkertid og følsomhed (ISO).

Ved ISO 100 er EV = LV.

EV-værdien kan beregnes ud fra denne formel:

EV = log2((blænden^2) x (1/lukketiden) x (ISO-værdien/100) )

Eks: 

Blænde 5,6 - Lukkertid - 1/60 - ISO 400  ~ 9

Ud fra nedenstående tabel ses det, at hvis lysstyrken falder til det halve (f.eks. fra 10 til 9 EV), og man ønsker at bibeholde blænde 5,6 og 1/60 sek., så skal man have fordoblet følsomheden (fra ISO 200 til ISO 400), for at opnå den samme korrekte eksponering:

Her følger en række vidt forskellige lysstyrker, som man kan komme ud for som fotograf. Bemærk at hver gang EV-værdien stiger et stop, så fordobles lysstyrken. Dermed indeholder tabellen eksponeringer der spænder over 19 blændetrin!

* = Blænde 11-reglen går ud på, at man på en normal dag med solskin kan indstille kameraet på blænde 11, og så en lukketid, der svarer til ISO-værdien (hvor 1/125 sek. matcher 100 ISO etc.).