KALØVIG GRUPPE





Vi mødes på Lykkegården (Bredevej 2A, Egå) hver onsdag:
Bævere og Ulve (17:00 - 18:30)
Junior, Trop og Senior  (18:30 - 20:00)
Familiespejd (17:00 - 18:15)

-og du kan selvfølgelig også finde os på Facebook lige her 
(vores Facebook gruppe for medlemmer er lige her)




VIL DU TILMELDE DIG ET AF VORES ARRANGEMENTER?
Så få et overblik over alle aktive arrangementer lige her
TILMELDINGER


HVAD ER DER PÅ PROGRAMMET?
FAMLIESPEJD  BÆVER ULVJUNIOR  TROP SENIOR



SIDSTE NYT FOR HELE GRUPPEN
  • LOPPEMARKED GÅR I LUFTEN! DU KAN NÅ DET ENDNU!
    På generalforsamlingen blev det vedtaget at årets kontingent er kr. 600,-, der som bekendt kun lige dækker den afgift vi skal betale til korpset for at være en del af KFUM (korpsafgiften dækkes bl.a. forsikringer, markedsføring, udvikling af kurser, udvikling af trænings systemer og meget andet). Vi har derfor fortsat behov for at i som forældre hjælper til med at støtte op om de arrangementer vi i gruppen sætter i søen far at samle penge sammen til selve spejderarbejdet, herunder som tilskud til vores lejre, hvad enten det er til Bævernes weekendture eller gruppens fælles sommerlejr.

    Derfor vil jeg også benytte muligheden for at bede jer være klar til at bakke op om gruppens loppemarked der afvikles i perioden 22 SEP til 12 OKT 2019 med følgende salgsdage:

    Ugedag

    Dato

    Arbejdstid

    Åbningstid

    Bemærkninger

    Torsdag

    26 SEP

    1600-2100

    1700-2000

    Salg

    Søndag

    29 SEP

    1000-1600

    1100-1500

    Salg

    Torsdag

    03 OKT

    1600-2100

    1700-2000

    Salg

    Søndag

    06 OKT

    1000-1600

    1100-1500

    Salg

    Torsdag

    10 OKT

    1600-2100

    1700-2000

    Salg

    Lørdag

    12 OKT

    0900-1800

    1000-1400

    Salg, oprydning og overlevering af LOPPEHUSET


    På salgsdagene har vi brug for alles hjælp til at få solgt så meget som muligt. Vi skal derfor have støtte fra jer forældre – hvor I og også gerne venner, naboer eller bedsteforældre – opfordres til at komme og sælge loppeeffekter for at samle penge ind til aktiviteterne i KALØVIG GRUPPE.

    LOPPEHUSET er et stort hus, med mange mindre afdelinger ex. Kitch, Hus/Have, Isenkram, Legetøj, Møbler, Lamper/El, Tøj/Sko, Cafeteria. På salgsdagene skal vi derfor bruge så mange som muligt til at sælge varer, hjælpe med at stille op, rydde op passe cafeteria og hjælpe med øvrige opgaver. Vi stræber efter minimum 30 personer på salgsdagene, for det ikke bliver en for stor mundfuld for alle. I er meget velkomne til at deltage alle salgsdagene, men hvis I kan enkelte dage er det også rigtigt godt – ja om I kun kan deltage i dele af dagene må I også gerne byde ind.

    På bestyrelsens vegne,

    Christian Sandvei
    Sendt 22. sep. 2019 07.57 af Mikkel Steen Petersen
  • OPRYKNINGSWEEKEND 2019

    OPRYKNINGSWEEKEND FREDAG 30/8 TIL LØRDAG 31/8

    Så er vi igen nået til den traditionsrige oprykningsweekend, hvor Bævere rykker op til Ulve, når de er begyndt i 2. klasse, Ulve til Juniorer i 4. klasse, Junior til Trop i 6. klasse, o.s.v.

    Turen er for alle Bævere, Ulve, Junior-, Trop- og Seniorspejdere, uanset om man rykker op.

    Det foregår som altid i vores hytte i Fajstrup krat, tæt på Marcusminde golfbane.
    Der er ikke indlagt vand eller elektricitet i Fajstrup hytten, men vi har et meget fint das og medbringer vand i store dunke – det er med andre ord ”rigtig spejder”.

    PLANEN ER:

    • Vi mødes på Lykkegården fredag kl 17.
    • Medbring madpakke til aftensmad fredag ( inkl. drikkelse)
    • Lejrbål med uddeling af årsstjerner
    • Oprykning
    • Overnatning m.m.
    • Bævere sover i hytten (medbring lagen og sovepose - og liggeunderlag, hvis du rykker op til Ulv)
    • Ulve sover i telt ved hytten (medbring liggeunderlag og sovepose)
    • Juniorer sover i telt på juniorpladsen
    • Troppen sover i shelter
    • (Muligvis hemmeligt (men frivilligt) natløb for Junior-, trop-, og seniorspejderne! Ssshhhh! Sig det ikke til nogen!)
    • Morgenmad
    • Mixløb for alle
    • Bålmad til frokost
    • Afhentning lørdag kl 12:00 af forældre i Fajstrup.
    Er du klar? Så meld dig til lige her!

    https://flexbillet.dk/kaloevigkfum/event/8oi90a


    Med mange hilsner,

    Alle spejderlederne i KFUM Kaløvig!


    Sendt 19. aug. 2019 08.16 af Mikkel Steen Petersen
Viser post 1 - 2 af 51. Vis flere »



VEJRUDSIGTEN FRA DMI


Få opdaterede vejrudsigter på dmi.dk