Sociale netværk‎ > ‎

Tema 3 - goSupermodel

Hvad er goSupermodel?

goSupermodel er en samling af fire (per 1/3 2009) online spil og er et web community primært for piger udviklet af det københavnske mediefirma watAgame. Det blev lanceret tidligt i 2006 og er en del af TV2's webtilbud til børn (men eksisterer også i en international version på http://www.gosupermodel.com) og er løbende blevet udbygget med bla. ny og mere avanceret grafik og nye muligheder for at spille.

Fælles for alle spillene er at de handler om det glamourøse liv som en kvindelig supermodel. Spilleren skal blandt andet designe og skabe sit eget look og klæde sin model på ud fra et vælg af forskellige typer af tøj, sko og smart tilbehør. For at tjene ”goPenge”, som man kan bruge i spillets butikker til at købe nyt tøj og tilbehør, er det nødvendigt at man spiller de fire forskellige spil i goSupermodel. I spillene skal man bl.a. klargøre en model til catwalken, danse eller stille op til en fotosession mod andre spillere. Som i den virkelige verden er der forskel på modellerne i spillet - det gælder nemlig om at opnå den eftertragtede ”Supermodel” status og tjene mest berømmelse – igen tjenes dette ved at spille de minispil goSupermodel siden byder på.

 

Udover spillene og designer-delen af goSupermodel, indeholder spillet også et stærkt pige-orienteret web community med chat, fora og konkurrencer. 


Hvorfor appellerer det til børn?

goSupermodel er dybest set en form for avanceret digital påklædningsdukke, som man kan dele med sine veninder – dog med tilknyttede minispil, der alle er centreret omkring små pigers modeldrømme. Spillet er udelukkende udviklet med piger som målgruppe og selvom drenge sagtens kan oprette en konto, så er det ikke muligt at skabe en mandlig model.

Børnene skal spille de forskellige minispil for at få åbnet op for alle funktionaliteten – der er fem niveauer i spillet (Nybegynder, Katalogmodel, Reklamemodel, Topmodel og Supermodel), som man kan opnå ved at deltage i bl.a. minispillene, hvilket betyder, at brugerne skal spille goSupermodel en del timer for at opnå højeste niveau.



Hvad skal man være opmærksom på?

Det web community der er opbygget omkring goSupermodel, er kontrolleret af andre brugere, de såkaldte moderatorer. Disse skal minimum være fyldt 14 år. Det er forbudt at snakke om sex, bruge grimt sprog eller opføre sig upassende på spillets debatfora, hvilket vil medføre straf eller bortvisning.
 
Det er muligt for brugerne at købe sig til penge i spillet – præcis som i f.eks. Habbo kan børnene ved at indbetale 75 kroner om måneden få en række ting, som andre spillere ellers ikke ville få – inklusiv en daglig sum pege i selve spillet. Indbetalinger kan foretages via SMS, så det er meget enkelt for spilleren at købe de såkaldte ”goPenge”.

 
Prøv det selv!

Billeder

Billede 1 

Billede 2 

Billede 3
Opgave 1: Opret en model
Klik ind på
http://gosupermodel.tv2.dk. Klik efterfølgende på ”tilmeld dig”, sådan cirka midt på siden. Derefter kan man vælge en prædesignet model eller skabe sin helt egen model – vi vil skabe vores egen så klik ”Design”.

Opgave 2: Design din egen model
Når man har trykket ”Design” i Opgave 1 skal man til at lave sin egen figur. Vælg hår, hårfarve, hudfarve, øjenfarve og ansigt. Klik ”fortsæt” i nederste højre hjørne, når du er tilfreds med din model. Nu skal man vælge top, bund, sko og tilbehør til sin model. Der er mange muligheder og man kan skifte imellem flere tilgængelige stativer med tøj ved hjælp af pilene ved siden af stativet. Man kan klikke frem og tilbage på ikonerne i bunden af skærmen og vælge om, hvis man hellere vil prøve et andet ”look”. Klik ”Fortsæt” i nederste venstre hjørne, når du har valgt fire ting. Vælg navn og kodeord og accepter betingelserne.

Opgave 3: Tjen penge i et spil
Sig ”Nej” til tilbuddet om en tutor. Du er nu i goSupermodels hovedområde. I øverste venstre hjørne kan man nu se sine beskeder, sine penge og antal venner, mens man i højre side af skærmen kan navigere rundt i goSupermodel. Man kan shoppe efter nyt tøj i ”Shopping” eller tjene penge i ”Spil”. Idet vi ikke har nogle penge, må vi hellere tjene nogle først – klik på ”Spil” i menuen og prøv nogle af de fire forskellige spil. Der er forklaringer til hvert spil på skærmen. Klarer du dig godt tjener du både goPenge og berømmelse.

Opgave 4: Powershop!
Når man har tjent penge (nok) på de forskellige spil kan man købe nyt tøj og udstyr til sin model eller man kan få en ny og smart frisure. Klik på ”Shop” i menuen i øverste højre side af skærmen. Så får du muligheden for at besøge to forskellige butikker, der sælger hhv. nyt og brugt tøj samt muligheden for at besøge en frisør, hvor man kan designe en ny frisure til sin supermodel. Prøv at shoppe lidt, kigge hos frisøren og prøv også at kigge forbi nogle af de andre funktioner, som konkurrencer, afstemninger og
chatten.