Forside

Denne hjemmeside indeholder materiale fra JuniBevægelsen, som i perioden 1992-2009 arbejdede for et mere åbent og demokratisk EU. Siden indeholder primært forskelligt kampagnemateriale, som kan være svært af skaffe andre steder. For bøger, avisartikler og medlemsblade henvises til biblioteker og artikeldatabaser.

Formålet med hjemmesiden er dels at give gamle JuniBevægelsen-medlemmer mulighed for at få et nostalgisk tilbageblik på de gamle pjecer m.m., dels at give andre interesserede - skoleelever, fagfolk osv. - chance for at få indblik i bevægelsens arbejde, argumenter og visioner.

Det meste af materialet er lagt ud i simpelt billedformat (.jpg eller .tif). Det kunne måske have været gjort flottere, men JuniBevægelsen var jo en græsrodsbevægelse, hvilket også har fået lov til at blive afspejlet i dette arkiv. Samtidig er det let at højreklikke på og kopiere billederne. Ved en del af det scannede materiale er der desuden links, som kan bruges til at hente scanningerne i en bedre kvalitet, end de fremstår i her på siden.


Du er besøgende nummer