2008 Kroatien/Cres

Gå til:Forside/Familie/Camping/Biler


Sommerens campingtur havde byen Cres på den Kroatiske ø af samme navn som destination. Undervejs blev der ophold ved Attersee og Salzburg i Østrig, Bled i Slovenien og Bamberg i Tyskland.

 

Følgende campingpladser blev benyttet:

Attersee: http://www.camping-gruber.at/

Slovenien: http://www.camping-bled.com/

Kroatien: http://www.camp-kovacine.com/hr/

Salzburg: http://www.campingaigen.com/

 

Det var første længere tur med Passat 1,8 T. Jeg vil vurdere trækkraften til at være på højde med dieseludgaven, men forbruget er naturligvis noget højere - ca. 8 km/l med campingvognen på slæb. Bilen blev købt brugt med sænkningsfjedre og lavprofildæk på 17 tommer fælge - noget jeg nok ikke selv havde kunnet finde på, men jeg må indrømme at den kører mere stabilt med campingvognen end med originale fjedre og hjul. 

 

Efter et par overnatninger i Tyskland blev første egentlige campingplads ved Attersee lidt øst for Salzburg. Dejligt område for både vandring, cykling og vandsport. Billedet er udsigt over Attersee fra en cykeltur "på bjerget".

Herfra gik turen til Bled. Desværre var det regnvejr, og meldingerne fra Cres var gode, så det gik hurtigt videre. Se evt mere om Bled under 2006.

 

 

Vel ankommet og opstillet på Camping Kovacine ved Cres.

 

 

 

 God stand og promenade hele vejen fra campingpladsen og ind til byen.

 

 

 

Byen Cres med flotte huse og hyggeligt kvarter med havn helt ind til bymidten.

 

 

 

 

På vandretur fra campingpladsen og op mod det lille kapel St. Salvadur.

 

 

 

 

 



 

Udsigt over olivenlunde mod det flotte hav -

 

 

 

 

 - og ind over campingpladsen, som ligger på næsset.

 

 

 


Aftenstemning i Cres havn.

 

 

  

 

På cykel ind til byen og videre ud på den anden side til vejen/stien ender...

 

 

Udflugt i bil til naboøen Losinj til byen Veli Losinj - flot lille fiskerby, herfra dejlig gåtur langs vandet til Mali Losinj.

 

 

Flotte agaver der blomstrer. Utroligt med en blomst der er 4 - 5 m høj.

 

 

På hjemturen passede det med et stop ved Salzburg. Campingpladsen ligger i fin cykelafstand til bymidten. Her Hohen Salzburg i solnedgangslys.

 

 

Flotte gadeskilte i den gamle bydel. Selv Mc. Donald har måttet lave et pænt skilt.

  


Sidste stop var i Bamberg i Bayern/Tyskland. Her det flotte gamle rådhus der ligger på en ø i floden.

Bamberg har ikke mindre end 10 bryggerier, nogle af dem laver en helt speciel øl kaldet Rauchbier, altså røget øl. Selvfølgelig skulle det smages, men det bliver nok aldrig blandt mine favoritter - smil. 

 

Husene ned til floden. Området kaldes Klein Venedig.