Velkommen til min fotohjemmeside!

>>> In English 

Om mig: 

  


Mit navn er Jørgen Jensen.

Jeg er amatørfotograf på et ikke alt for højtideligt niveau. Fifler gerne eksperimenterende med min hobby - enten for motivets, foto-teknikkers eller blot legens skyld. 

Teknologierne, der gør det muligt, interesserer mig, og jeg kan sagtens finde på at tage mærkelige, intetsigende billeder blot for at forstå et eller andet bedre. Dem er der dog ikke så mange af her. 

Jeg har småfotograferet i mange år, men som egentlig hobby har det først taget fart efter anskaffelsen af mit første digitalkamera i starten af 2003.

   

Om galleriet:

Dette web-sted er lavet til almindelig fotodeling med familie, venner og andre interesserede (dog helst ikke direkte uvenner :-)

Porteføljen udvikler sig forhåbentlig hen ad vejen, så kig ind engang imellem, hvis stilen interesserer dig - eller forvirringen ansporer til forventning om nye mærkelige tiltag.

   

Feed-back:

Efterlad gerne en kommentar ved billederne, mens du sidder og tænker et eller andet nyttigt, jeg kunne lære af. Mine ører er store, og jeg lytter altid til gode forslag af enhver slags.

Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du vil udveksle fotosnak på hyggeplan eller kommer fra Grundfos og vil vide mere om vores fotoklub. Link til vores hjemmeside: www.ghsfoto.dk.

Kontakt-info findes nederst på denne side.

   

Ophavsrettigheder:

Det er mine fotos, du kigger på! Vil du bruge et eller flere af dem til andet end at bladre i, finder vi nok ud af det i fordragelighed - især hvis du spørger pænt om lov først...


Praktiske oplysninger:

Under tema-overskrifterne er der ikke tilstræbt nogen egentlig handlingsmæssig sammenhæng mellem billederne. Der kan godt risikere være det, men det er altså ikke formålet med samlingen. 

Serierne handler derimod typisk om en eller anden begivenhed eller stammer fra den samme foto-session. De kan godt dække forskellige temaer.

Enkelte billeder går igen, fordi de er udvalgt til en temasamling, men også tilhører en serie, jeg ønsker komplet. Fortvivl ikke - hop blot hurtigt videre...

Kategoriseringerne er ret bredtfavnende for ikke at skulle jage alt for meget frem og tilbage mellem forskellige kasser for at se en masse billeder.

God fornøjelse!