Introduktion

Denne wiki er resultatet af et udviklingsprojekt styret af matematiklærerforeningen og støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektet er gennemført i skoleåret 2011-2012 af en række matematiklærere i gymnasiet og er en opfølger til et tidligere projekt om anvendelse af IT i matematikundervisningen. I modsætning til det første projekt, som fokuserede på deciderede matematikprogrammer, så har dette projekt til formål at undersøge muligheder for brug af andre IT-værktøjer i matematikundervisningen. 

Resultatet er blevet denne wiki, der beskriver en række forskellige muligheder for at inddrage IT i matematikundervisningen. Det er vores håb, at wikien kan inspirere matematiklærere og andre undervisere til at inddrage nogle af de beskrevne værktøjer i undervisningen.
 
Wiki'en er opdelt i syv emner: Quizzer, Wikis, Pen-, screen og videocast, Sociale medier, videobanker, Apps samt Matematiksoftware. Til hvert emne beskrives et eller flere mulige IT-værktøjer. Til hvert IT-værktøj findes en overordnet beskrivelse samt mulige underpunkter: Pædagogiske overvejelser, Brugervejledning, Tips, tricks og fælder, Eksempler, Beslægtede programmer og Andet.

Yderligere informationer (f.eks. ønske om oplæg på skoler) kan fås ved henvendelse til Jes S. Jørgensen (Espergærde Gymnasium).

Deltagerne i udviklingsprojektet har været:
Jes S. Jørgensen (Espergærde Gymnasium og HF), Karl Malasse (Espergærde Gymnasium og HF), Jesper Nymann Madsen (Århus Statsgymnasium), Jesper Vejgaard Knudsen (Århus Statsgymnasium), Lars Bo Kristensen (Egå Gymnasium), Elisabeth Husum (Egå Gymnasium), Thomas Schausen (Egå Gymnasium), Louise Jensen (Herlev Gymnasium og HF), Kell B. Larsen (Herlev Gymnasium og Hf), Jørgen C. Ebbesen (Marie Kruses Skole), Troels Kongsgaard Eriksen (Marie Kruses Skole), Frede Dybkjær (Holstebro Gymnasium og HF), Jakob Bolko (Holstebro Gymnasium og HF), John Valentin Mikkelsen (Randers HF & VUC), Anders Bloch (Randers HF & VUC), Flemming Brouer (Randers HF & VUC), Dorte Krammer (Tørring Gymnasium), Steen Friis Møller (Tørring Gymnasium), Pernille Wagner (Rødovre Gymnasium), Sune de Montgomery Nørgård (Rødovre Gymnasium), Gunvor Maria Juul (VUC Århus), Bente Brøsted Werner (VUC Århus), Thomas Meesenburg (Allerød Gymnasium), Hanne Østergaard (Næstved Gymnasium) og Allan Jensen (Silkeborg Gymnasium).

Comments