Kapsejlads nyt‎ > ‎

Sydfjordsstævne i Herslev den 27.august

indsendt 19. aug. 2016 03.44 af Karin Connie Andersen   [ opdateret 19. aug. 2016 03.48 ]
Lørdag 27/8 sejles kapsejlads, der tæller med i kredsmesterskabet, samt ræs for sjov i cruising-klassen. Lørdag aften fester vi igennem, og søndag 28/8 sejler juniorerne, og der holdes præmieoverrækkelse med pral for Sjælland Rundt På Indersiden kl. 10:00.

Lørdag sejler kapsejlerne 2 sejladser på op-ned-bane i Yderbredningen og 1 distancesejlads tilbage til havnen. Se baneskitser...

 Både i cruising-klassen - det vil sige både uden målebrev, eller både med målebrev, som gerne vil tage det hele lidt mere afslappet - sejler 1 sejlads fra Herslev til Yderbredningen, og 1 sejlads tilbage til havnen - se baneskitser her. Der sejles efter forenklede regler og TurLys, og du vælger om du vil sejle med eller uden spiler kort inden første start. Læs mere om 'Ræs for sjov', som vi også kalder cruisingsejladserne...

 Lørdag aften er der sejlerfest i klubhuset. Det koster kun 100,- for voksne, og 50,- for unge under 18 år, for grillmad med tilbehør - tilmelding til sejlerfesten sker ved tilmelding til sejladserne, med tilmeldingsfrist søndag 21/8-16: 

Overnatning i Herslev er gratis for betalende deltagere i Sydfjordsstævnet, uanset om man kommer fra en frihavn eller ej. Der er desuden mulighed for at overnatte i telt på shelterpladsen bag sejlklubben.

Igen i år tæller Sydfjordsstævnet lørdag 27. august og Jyllinge Open lørdag 17. september med i HSS' klubmesterskab for kølbåde. Begge stævner tæller også med i JS' klubmesterskab, og i Kredsmesterskabet.

For Jyllinge- og Herslevsejlere er deltagergebyret ved begge stævner inkluderet i deltagergebyret, når der er betalt for deltagelse i klubbernes aftenkapsejadser og klubmesterskaber.

 
Af hensyn til planlægningen er det vigtigt, at Jyllinge Sejlklubs og Herslev Strand Sejlklubs kapsejlere tilmelder sig, ligesom alle andre! 

 

Comments