1. Forside

Velkommen til en hjemmeside, der præsenterer ideer, teorier og eksempler på hvordan man kan arbejde med innovation i gymnasiets matematikundervisning.



Hjemmesiden er blevet til som et resultat af et udviklingsprojekt i Innovation i matematik afholdt efterår 2015 og af efterfølgende hjemmearbejde. Teoriafsnittet er dog et tidligere arbejde af tre af projektgruppens deltagere, nemlig de tre førstnævnte i nedenstående opremsning.

Thomas Schausen (Roskilde Gymnasium), Claus Jessen (Ørestads Gymnasium), Anders Ejlersgaard Christensen (Nykøbing Katedralskole), Mirela Redzic (Vejen Gymnasium), Peter Trautner Brander (Næstved Gymnasium og Hf), Jes Sixtus Jørgensen (Espergærde Gymnasium), Troels Agerholm (Viborg Katedralskole) og Jakob Holm (Viby Gymnasium) har deltaget i udviklingsprojektet.

Hjemmesiden er inddelt i 3 afsnit, nemlig i eksempler på Forløb, eksempler på Opskrifter i forløb og i Teori.


Et enkelt vigtigt tip:

De vedhæftede dokumenter bør downloades (brug pilen til højre) for at kunne læses optimalt. Hvis dokumenterne blot åbnes direkte, vil alle formler ikke være synlige.

Hjemmesiden er designet til udvidelse med yderligere forløb, så hvis du har forløb med innovation i matematik liggende kan du få dem på hjemmesiden. Du skal bare skrive til Jakob Holm (jakob.holm@skolekom.dk) og vedlægge dine forløb struktureret efter skabelonen i punkt 5 i menuen til venstre.