Writings‎ > ‎Articles‎ > ‎

Udfordringer i 2011

Udfordringer i 2011

Af Karen Blincoe, Formand for Danske Designere, nov 2010

Tre problemstillinger og udfordringer, både nye og gamle, ville være min opsamling på 2010 og forslag til fokus for arkitekterne og designerne i 2011 og frem. Områderne er forskellige og går fra det nære, lige nu or her til det mere overordnede og fremtidsorienterede, det sociale og miljømæssige. Det drejer sig om Lars Løkke Rasmussens ghetto udspil; superhospitaler; og klimaændringer.

Ghettoer og arkitektur

Lars Løkke Rasmussen har fornylig erklæret at ghettoerne i Danmark skal udryddes. Det er der ikke mange, der kan være uenige med ham i, men i den forbindelse savnes der en overordnet debat om dannelsen af ghettoer og den arkitektur, der danner rammen om dem. Socialt boligbyggeri og ghettoer er tæt forbundet med hinanden. Såsnart talen falder på ghettoer, kommer der billeder frem på den indre nethinde og man ser Volsmose for sig.

Arkitekturen har været medvirkende til skabelse af ghettoerne.

Man kunne egentlig spørge, hvad kom først, ghettoerne eller det sociale boligbyggeri? Regeringen påstår, at der nu er ca. 29 ghettoer i Danmark og i samme sætning bruges udtrykket socialt boligbyggeri. Hvem har skabt disse, hvem er ansvarlig for at disse betonbokse, uden sjæl, varme og anden form for menneskelighed bliver til og folk proppes ind i dem, fordi de er billige, og fordi kommunerne ønsker at immigranter og andre socialt udstødte i det danske velfærdssamfund, skal bo der. Det er med socialt boligbyggeri som det er med klimaet (se 3. afsnit), man stikker hovedet i busken, vender ryggen til og håber at det går. Ghettoer er lige her og lige nu, og Lars Løkke Rasmussen har ret i, at de skal væk, de grimme betonklodser.

Her kan arkitekter, designere og planlæggere begynde at råde bod og sammen med regeringen designe en mere værdig boligform, som ikke kun skal bebos af de socialt udstødte, men som skal kunne danne rammen om livet for alle danskere generelt.

Det ville være interessant, hvis der kunne dannes en tværdisciplinær arbejds- og designgruppe med alle involverede partnere, ikke mindst ghettobeboerne, som kunne være med til at designe og skabe nye boligbyggerier, der kunne inspirere og give beboerne daglig glæde og danne rammen for en konstruktiv opførsel i stedet for som i dag at indbyde til destruktive aktiviteter, som det ses landet over. Det er de nye designmetoder, benyttet af både arktiekt- og designbranchen i dag som

kan sikre, at umenneskeligt boligbyggeri hører fortiden til. Co-creation metoderne, som er baseret på brede samarbejdsformer inkuderer alle interessanter i et projekt. Dette burde benyttes når nye miljøer skal skabes og ghettoer undgås. Der er mange eksempler i indland og i udland på, hvordan dette kunne gøres. Følelseskolde betonklodser gør det ikke. Der skal en hel anden dagsorden til. 

Superhospitalerne og et nyt sygehusvæsen
Allerede i 2007 var superhospitalerne på regeringens og især regionernes dagsorden.

Der var tale om en investering på ca. 50 mia kr. over en fem-ti årig periode til at ombygge både gamle, men også til at bygge en stribe nye sygehuse. I dag tales der om 40 mia kr. til investering i fem nye superhospitaler. Det bliver interessant at se om regeringen og regionerne magter opgaven og sammen med arkitekter, ingeniører og designere kan skabe og realisere en fremtidsvision for sygehusvæsenet. Alle medspillere står parat, regionerne vil gerne, erhvervslivet har teknologien og vil gerne eksportere, ingeniørerne og arkitekterne er parate til at indgå i et fælles arbejde omkring dette.

Byggeriet af supersygehusene kan skabe nye modeller for offentlig-privat samarbejde. Et privat konsortium, oprettet af en pensioneret overlæge, er ved at udarbejde et modulbyggeri til hospitaler på Lindøværftet. Disse moduler skal kunne færdiggøres og tages i brug i løbet af to år i stedet for de normalt 10 år der går med at bygge et hospital. Ideen er at hospitaler i fremtiden skal være fleksible og hurtigt skal kunne blive opdateret parallelt med nye behandlingsmetoder. Der tales om enestuer, hurtig og effektiv behandling af patienterne med den seneste teknologi, så de ikke skal blive på hospitalerne i længere perioder, men skal kunne behandles hjemme i vante omgivelser.

 Er dette byggeri, der fremmer helbredelse?

Der tales dog meget lidt om patienternes velbefindende og omgivelser, der fremmer helbredelse. Dette burde der fokuseres på i meget højere grad og brugen af den seneste forskning på området kan anbefales.

Skabelsen af et nyt sygehusvæsen er et spændende tiltag og udgør en stor mulighed for et tæt og konstruktivt samarbejde mellem alle relevante interessanter fra patienter, læger, plejepersonale

til designere, arkitekter og ingeniører. Der er her tale om en enestående mulighed for arkitekt- og designbranchen at gøre sig gældende og være med til at designe et sygehusvæsen og dets rammer, der kan gavne først og fremmest patienterne, men også landet som helhed. Og igen som sagt før har både designerne og arkitekterne metoderne til at skabe nytænkning på området. En nytænkning som er fremadrettet og radikalt anderledes end de metoder, der hidtil er anvendt, hvor

kun bygherre, investorer, planlæggere og ingeniører har haft noget at skulle sige. Det handler om at være inklusive, tage patienterne, læger og sygeplejersker med på råd, samt rådførsel med den seneste forskning inden for helbredelse. Der skal mere til at helbrede et menneske end sterile omgivelser og den senste teknologi.

Det skorter ikke på politiske og mediemæssige kommentarer, men man hører meget lidt fra designerne og arkitekterne. Den eneste arkitektvirksomhed, der pt. offentligt er nævnt er Arkitema, som arkitekt på supersygehuset i Bispebjerg. Derudover har Kunstfonden inviteret 12 designere til at designe en hospitalsseng. Men ellers er der stille på den kreative front, selvom man kunne synes at her var en oplagt mulighed for designere og arkitekter at gøre sig gældende. Det er nu der skal satses. Danmark har behov for og har her en mulighed for igen at blive førende på arkitektur-, design-, teknologi- og velfærdsudviklingsområdet.

Klimaproblematikken

I det Europæiske Miljøagentur’s ny-udgivne 5-årsrapport over miljøets tilstand, står der bl.a.,at den globale opvarming forgår i et hurtigere tempo, end FN’s forskningsudvalg IPCC, har estimeret. Nu ved vi godt, at efter Cop 15, som var et stort flop, især forårsaget af Danmarks manglende evne og forståelse for til at håndtere internationale relationer, gik miljødebatten i sort og ingen har orket at tage udfordringen op siden. Derfor har vi siden gemt hovedet i busken og ladet som ingenting.

Dog burde vi være klogere. Vi burde have lært noget af de rapporter, indlæg og faktuelle oplysninger og informationer, vi fik sidste år. Selvom havet ikke stiger og oversvømmer København og Sønderjylland i dag eller i næste uge, og selvom lokale oversvømmelser fra tropiske regnvejrsbyger endnu ikke er værre, end vi kan takle dem, og sålænge klimaet her i Norden bliver varmere, så vi kan sidde udenfor og spise frokost også i oktober, så kan vi ikke læne os tilbage og lade som ingenting.

For, hvis nu det er sandt, at havet vil stige 2-6 meter pga af det meget hurtigt smeltende is på polerne, og hvis nu temperaturen i gennemsnit vil stige mere end de 2 grader celcius, man mener jorden kan kapere, hvilke forholdsregler ville vi så tage? Hvilke bygningsformer ville vi for eksempel promovere i København? Måske giver Bjarke Engels 8-tal i det lavtliggende område i Ørestad Syd nogle ideer om, hvad man kunne gøre.  Det er måske en bevidst forholdsregel, at bygningen er designet således, at man kan spadsere en tur igennem ’landsbyen’ i ti etagers højde og have terassehaver højt hævet over landskabet, da bygningen er placeret på et meget fladt og lavtliggende niveau. Hvilke (andre) forholdsregler er der taget i tilfælde af oversvømmelse?

Kan dette byggeri modstå oversvømmelse?

Hvilke forholdsregler skal der tages i betragtning for at design og arkitektur kan stå mål med fremtidens ekstreme vejrforhold og pålagte reduktion af CO2? Foreningen Danske Designere har sat dette område på dagsordenen med sit PPP (people, planet, profit) udspil, hvor alle foreningens fremtidige aktiviteter skal forholde sig til dette. Et visionært udspil fra arkitektbranchen ville også være velkomment. Især et udspil der ikke kun bevæger sig inden for lovgivningens rammer. men rækker ud over dem og sætter fokus på innovation. De innovative arkitekter findes, men et udspil fra arkitektområdet som helhed ville være kærkomment.

Godt Nytår.

I Miljøsk magazinet 2010
Comments