værktøjsmanual

Værktøjsmanual

Hedetramper liste over navne og anvendelse af de

Værktøjer vi omgås til daglig.

SØJLEBOREMASKINE: En høj oprejst maskine som har til formål og uden varsel,

at rive flade metalgenstande ud af dine hænder, smaske dem ind i brystet på

Miss Perellis venstre bubbi så din øl flyver gennem lokalet og oversprøjter dit pragteksemplar af en

nyrestaureret rokoko motorcykel.

BÅNDPUDSER: Anvendes til at fremstille rektangulære fordybninger på få

sekunder.

RYSTEPUDSER: Anvendes til at udjævne kanter på frembragte rektangulære

fordybninger.

EXCENTERSLIBER: Anvendes til at fjerne mærker efter en rystepudser. Kan

foregå på en hvilken som helst overflade, vinkelret på den oprindelige

fordybning. Er tillige velegnet til at frembringe halvkugleformede

fordybninger.

DELTASLIBER: Laver trekantede fordybninger, oftest i blinde hjørner.

STEMMEJERN: Multi-funktions værktøj - god til at lave dybe snitsår i hånden.

BATTERI-SKRUEMASKINE: Bruges til høj-hastigheds-udfræsning af kærven på

Phillips skruer.

MÅLEBÅND: Denne enhed bruges til at måle en given længde. Et nyt målebånd

skal først tabes eller kastes i gulvet flere gange og de første 10 cm skal

vrides og knækkes 3 steder. Efter endt kalibrering vil alle målinger stemme

overens med alle andre målebånd i verden.

DYKNAGLE: Bruges til at frembringe små runde fordybninger omkring et

sømhoved. Anvendes hovedsagelig til dekorative formål.

SKRUETVINGER: Fås i to størrelser: for lille og udlånt til en fjern

slægtning.

ROTERENDE TRÅDBØRSTE: Fjerner maling på bolte og kyler dem derefter ind

under arbejdsbordets fjerneste afkrog. Fjerner også fingeraftryk og hård hud

på den tid det tager at sige: "Av".

ELEKTRISK HÅNDBOREMASKINE: Anvendes normalt til at spinne popnitter rundt i

deres huller, indtil du bliver stresset, - men med det rette tilbehør kan

dette værktøj anvendes til at ødelægge alt godt! på ingen tid.

UNIVERSALTÆNGER: Bruges til at afrunde bolthoveder.

NEDSTRYGER: Et medlem af en familie af skæreværktøjer, bygget på "Ouija

bord" princippet (åndemaner bord med tal- og bogstavfelter), som omdanner

menneskers energi til en skæv uforudsigelig bevægelse, og jo mere du

forsøger at påvirke skæreværktøjets natur, desto mere dyster bliver din

fremtid.

KOLDSAV: Se nedstryger.

HOLDETÆNGER: Bruges til at afrunde bolthoveder. Hvis intet andet er til

rådighed, er de også eminente til at overføre intens svejsevarme til din

hånd.

ACETYLENBRÆNDER (GAS & ILT): Bruges næsten udelukkende til at antænde

forskellige brændbare genstande som forefindes i værkstedet. Er også

praktisk anvendelig til at antænde fedtet inde i et nav når du ønsker at

fjerne et leje.

WHITWORTH TOPPE: Blev tidligere anvendt på ældre britiske biler og

motorcykler. Deres anvendelse indskrænker sig nu hovedsagelig til at

erstatte den 12'er eller 13'er top du har søgt efter de sidste 15 minutter.

HYDRAULISK DONKRAFT: Bruges til at sænke en bil til jorden efter at du har

installeret nye bremseklodser, - hvorved håndtaget til donkraften klemmes

fast under kofangeren.

2 METER 2x4 TØMMER: Bruges til at hæve en bil for at frigøre håndtaget på en

donkraft.

PINCET: Værktøj til at fjerne træsplinter fra hænderne efter at have anvendt

en stump 2x4 tømmer.

TELEFON: Værktøj til at foretage opkald til din nabo for at høre om han har

en hydraulisk donkraft.

TELEFON (alt.): Værktøj til at foretage opkald til en slægtning for at høre

om han har lånt dine skruetvinger.

SKRABESTÅL: Teoretisk nyttigt som et redskab til at sprede mayonnaisen på

smørrebrødet, men anvendes hovedsagelig til at fjerne hunde høm-høm'er fra

skoene.

SKRUEUDTRÆKKER: Et værktøj som er ti gange stærkere end nogen kendt borebit.

Knækker altid nede i bolthullet som derfor ikke kan bruges.

2-TON TALJE: Et værktøj til afprøvning af trækstyrken på alt hvad du har

glemt at afmontere.

1/2 x 16 TOMMER SKRUETRÆKKER: Et stort brækjern, som på uforklarlig vis har

en præcis udfræset skruetrækkerklinge i den ende der vender modsat

håndtaget.

NØDLAMPE: Hjemmemekanikerens foretrukne arbejdslys. I forrige århundrede

mest kendt som en "højfjeldssol". Den er en god kilde til vitamin D,

"solskins vitaminet," som normalt ikke findes om natten. Bortset

fra de sundhedsmæssige fordele, er dens vigtigste formål at få el-måleren

til at frembringe en turbineagtig lyd.

Navnet er lidt misvisende, idet den kun lyser få minutter ad gangen.

PHILLIPS SKRUETRÆKKER: Bruges ofte til at åbne låget på gamle blikdåser som

indeholder en ubestemmelig mørk væske som ikke kan vaskes af din nye

skjorte. Kan også bruges, som navnet antyder, til at "trække" hovedet af

rustne Phillips skruer.

LUFTKOMPRESSOR: En maskine, som konsumerer energi produceret i et kulfyret

kraftværk i Langtbortistan, og ændrer det til komprimeret luft, som rejser

gennem en slange til en kinesisk produceret pneumatisk slagnøgle, som griber

om rustne bolte og fikst afrunder deres hoveder.

BRÆKJERN: Et værktøj som primært bruges til at krølle det omgivne metal ved

en clips eller et beslag du skal fjerne for at kunne udskifte en billig

reservedel.

HAMMER: Oprindeligt udviklet som et krigsvåben, men bruges i dag som en

søgestang til at finde de dyreste dele ikke langt fra det objekt du forsøger

at ramme.

HAMMER (alt.): Oprindeligt udviklet som et krigsvåben, men fortsætter dog

med at være det foretrukne middel til at frembringe mellemstore cirkulære

fordybninger i motorcykler af enhver art.

HOBBYKNIV: Bruges til at åbne og gennemskære indholdet af papkasser; virker

specielt godt på motorcykel reservedele, vinylplader, væskefyldte plasticflasker,

samlemapper, giro- og check-udbetalingsblanketter, gummi og plast.

HOBBYKNIV (alt.): Bruges til at skære sig i fingrene med. Af hygiejnemæssige

årsager er knivbladene lette at udskifte.

VINKELSLIBER: Frembringer på sekunder en ensartet flosset æg på

plæneklipperknive, håndøkser m.v. som efterfølgende ikke kan fjernes. Men

lidt øvelse kan vinkelsliberen dog varme æggen så meget at hærdningen går af

og den flossede æg vil således fortage sig hurtigere.

VATERPAS: Anskaffet i rette længde et fortrinligt redskab til at stampe grus

fast i stolpehuller. Kan også anvendes til at afgøre diskussioner om

konstruktioner.

VARMEPISTOL: Benyttes til at lave bobler i en malet overflade, eksempelvis

på motorcykler fyldt med irrelevante advarsel skilte. Kan også benyttes til at

smelte alt andet fuldstændigt irrelevant.

TOMMESTOK: Skal helst knækkes og ha' ligget fugtigt en uges tid inden brug

for at være kallibreret som alle andre tommestokke. Skal også helst benyttes

som oplukker.

SMIGVINKEL: God til at frembringe skæve vinkler med, men overflødig hvis man

har et "godt" øjemål, kan dog bruges som oplukker.

S..... (Bortcensureret, - der kan være børn til stede): Ethvert praktisk

værktøj, som du griber og kaster gennem værkstedet imens du råber "S....."

af dine lungers fulde kraft. Det er også det næste værktøj du får brug for.

BANDEORD: En form for balsam til sjælen. Anvendes ofte verbalt, for ligesom

at lette vores smerter og fornedrelser over vores åbenlyse og totale mangel

på fremsynethed.

Mvh Svend Nielsen.