1. Lær at programmere:

Tal 

Tal.


Nu hvor det hele er klar kan vi gå i gang med at skrive et program. Start din tekst editor og skriv det følgende:

puts 1 + 2

Gem dit program (ja, det ér et program) som 'regn.rb' ( vi giver normalt rubyfiler "efternavnet" .rb). Nu kan du  køre dit program ved på kommandolinien at skrive: 'ruby regn.rb'.  Den skulle så  have skrevet '3' på din skærm. Så det er slet ikke så svært at programmere, vel ?


Introduktion til 'puts'

 Så hvad foregår der i dette program. Jeg er sikker på at du kan gætte hvad 1 + 2 gør. Vores program er egentlig det samme som
'puts 3'

'puts' skriver det som kommer efter 'puts', på skærmen.

 Integer  og Floats

I de fleste programmerings sprog (og ruby er ingen undtagelse) bliver tal uden decimaler kaldt 'Integers', og tal med decimaler bliver normalt kaldt floating point tal eller bare 'floats'.

Her er nogle integers:
5
-205
9999999999999999999999
0

Og her er nogle floats:
54.321
0.001
-205.3884
0.0

I praksis, bruger programmer ikke floats, kun integers. (Man vil jo ikke se 7,4 emails eller kigge på 1,8 hjemmesider eller lytte til 5,23 sange). Floats bliver mere brugt til fysikeksempler og for 3D grafik. Selv de fleste økonomi-programmer  bruger integers.  Man tæller bare ører!

 

Simpel regning.


Indtil nu har vi alt hvad vi skal bruge for at lave en simpel regnemaskine. (Regnemaskiner bruger altid floats så hvis du vil have computeren til at være
en regnemaskine skal du bruge floats). Til at lægge sammen og trække fra bruger vi + og -. Til at gange bruger vi * og til division bruger vi /. De flestee
 tastaturer har disse taster på det numeriske tastatur yderst til højre. Hvis du har et mindre tastatur eller en bærbar kan du bare bruge Shift 7 for at få / tegnet.  Lad os udvide vores regn.rb program en smule. Skriv det følgende og kør det så bagefter:

puts 1.0 + 2.0
puts 2.0 * 3.0
puts 5.0 - 8.0
puts 9.0 / 2.0


Her er hvad programmet skriver når det bliver kørt:
3.0
6.0
-3.0
4.5

(Mellemrummene i programmer er ikke vigtige. De gør det bare nemmere at læse) Nå, det var ikke så overraskende. Lad os nu prøve med integers:
puts 1+2
puts 2*3
puts 5-8
puts 9/2

Næsten det samme, ikke ?
3
6
-3
4
Ups... undtagen den sidste. Men når du laver regning med integers, så får du svar i integers. Når din computer ikke får det 'rigtige' svar, runder det altid ned. (Selvfølgelig er 4 det rigtige integer svar - det var måske bare ikke lige det du regnede med).

Måske undrer du dig over hvad man kan bruge integer division til. Lad os sige at du skal ind og se en film i biografen men du har kun 75 kr. Her i Århus kan du se en film for 50 kr i Biocity. Hvor mange film kan du se for 50 kr ? 1 film.  1,5 film er helt sikkert ikke det rigtige svar i dette tilfælde. De vil ikke lade dig se en halv film eller lade halvdelen af jer se hele filmen.... nogle ting er ikke lette at dele.

Prøv at eksperimentere med dine egne programmer. Hvis du gerne vil lave mere indviklede regnestykker kan du bruge parenteser. For eks:

puts 5 * (12-8) + -15
puts 98 + (59872 / (13*8)) * -52
.. der vil give:
5
-29802

 Nogle ting du kan prøve:

Skriv et program som udregner:
        * hvor mange timer der er i et år
        * Hvor mange minutter der er i 10 år
        * hvor mange sekunder gammel du er.
        * hvor mange stykker chokolade du håber du kommer til at spise i dit liv?
         (Advarsel: det sidste kunne tage et godt stykke tid at regne ud)

Her er et sværere spørgsmål:
        * Hvis jeg er 953 millioner sekunder gammel, hvor mange år er jeg så?

Nå, nu er du færdig med at lege med tal, lad os gå videre med nogle bogstaver.






Af Chris Pine

oversat af Gunner Carstens

Original tekst

Indledning

Kapitel 1 - Tal

Kapitel 2 -Bogstaver

Kapitel 3 Variable og tildelinger

Kapitel 4 Blande det hele sammen

Kapitel 5 Mere om metoder

Kapitel 6 Kontrol med strømmen

Kapitel 7 Sæt og Gentagere

Kapitel 8 Skriv dine egne metoder

Kapitel 9 Klasser

Kapitel 10 Blokke og Procs

Kapitel 11 Hvad nu?