Aktiviteter‎ > ‎

Dykning

Det er gode muligheder for at dykke ved øerne ud for kysten (Iles de Porquerolles).

I havnen ved La Londe ligger et par dykkerklubber, hvor man kan leje alt udstyr og tage med en båd ud. Der er normalt 2 ture om dagen, (morgen og eftermiddag). Der er også mulighed for at dykke med nitrox. Bådturen tager ca. 45-60 minutter.

Der er dyk-steder for alle PADI/CMAS-niveauer. Hvis der skal dykkes ved vrag, skal man dog have mindst CMAS niveau 2, da skibsvrag, fly og undervandsbåde alle ligger på 40-60 meters dybde.

Der er rigtig mange fisk og god sigtbarhed (20-25 meter). Man kan for eksempel være heldig at se baracuda'er og mero'er. Man ser næsten altid muræner. Dykkerstederne er af varierende sværhedsgrad. Personlig favorit er Gabinière, hvor der er stor sandsynlighed for at se baracuda'er.
 
Om sommeren ligger vandtemperaturen fra ca. 25C (overflade) til 15C (40m).

For at dykke skal man huske at have en lægeerklæring med, som højst er 1 år gammel (franske regler).


Links:

Dyk ved vraget "Donator":

Dyk ved vraget "Le Grec":

Dyk ved Gabinière: 



Ċ
Bo Winther,
4. aug. 2012 06.23