mandag 23. Sept. kl. 19.30 i Regnbuens Fælleshus, Flintebakken 154, 8240 Risskov
Den kendte og elskede filminstruktør Nils Malmros fylder 80 den 5. oktober i år.
I den anledning bliver han hyldet i Øst for Paradis med en jubilæumskavalkade, hvor de
hver søndag viser en af Malmros’ film.
Men inden det sker, besøger han Regnbuens fælleshus mandag 23. sept., hvor han
fortæller om sin lange karriere, sin livshistorie, om de 11 film, han har lavet – og ikke
mindst om kærligheden. Om den ulykkelige kærlighed, kærlighedens smerte og den
voksne, modne og gensidige kærlighed.
Nils Malmros vil fortælle om, hvordan han blev inspireret af Francoise Truffauts film ”Jules
et Jim” og lavede en selvfinansieret spillefilm ”En mærkelig Kærlighed” i 1965. Filmen blev
ikke nogen succes, men siden har han lavet 10 spillefilm, som næsten alle har rod i hans
opvækst i Aarhus, og hvoraf fire har fået Bodilpris som året bedste film.
Foredraget vil blive ledsaget af videoklip fra scener i de vigtigste film. Derfor behøver man
ikke gense klassikerne, men har man lyst til det, så holder Øst for Paradis
jubilæumskavalkade hver søndag i syv uger i september og oktober.
Entre 75 kr. Regnbuens beboere og medlemmer af Forsamlingshuset kun 30 kr
Tilmelding: På mail til aagaardcharlotte23@gmail.com senest mandag 16. september.
Adresse: Regnbuens Fælleshus, Flintebakken 154, 8240 Risskov