Stå






... ekspremerne taler!

Ved ovenstående præsentation går en vigtig egenskab tabt fra den oprindelige opsætning af hæftet Studier fra 1991, idet de venstrehjerne-rationelle betragtninger her står i højre læsefelt og de højrehjerne-helhedsorienterede i venstre. 

'Stå' er i hæftet omsluttet af to tekster, som i højere grad appellerer til venstre hjernehalvdel. 
De hedder hhv. Hemisfærisk orddannelse og Analog-digital logologi. 

Se undersiden tekster!

Begrebet eksprem er møntet af Knud Brant Nielsen. Det tilsvarende engelske begreb, phonestheme, er ikke udbredt i en dansk form (se www.schwa.dk). Her er, hvad Wikipedia skriver.

Ekspremologien er 'poetisk' -- opstiller ikke rigide regler og rammer. 

Om ord skal tolkes ekspressivt beror på kontekst ... og temperament! 


Platons skrifter III, Kratylos-dialogen:

Sokrates: De tanker, jeg har gjort mig om de oprindelige ord, er sikkert ganske vilde og latterlige. Jeg har dog ikke noget imod at give dig del i dem, hvis du vil have det. Men så må du også meddele mig det, hvis du har noget bedre at sige.

Hermogenes: Det skal jeg nok. Tal du kun trøstigt!

Sokrates: For det første synes jeg, bogstavet Rho (r) ligesom er middel til at udtrykke al bevægelse, kinēsis. Men jeg har ikke en gang forklaret, hvorfor bevægelse hedder således. Det betyder naturligvis iesis(gåen). I gamle dage brugte man ikke bogstavet Ēta (ē), men kun E. Ordets rod er kiein (at gå); det er et fremmedord, der betyder det samme som ienai. Hvis man nu kunne finde det gamle ord, ville det, overført til nutidens sprog, rigtigt hedde iesis. Men nu hedder det kinēsis som følge af påvirkning fra fremmedordet kiein, ved forandring at E til Ēta og ved indskydelsen af n. Det skulle dog egentlig have heddet kieinesis eller eisisStasis (stilstand) betyder det modsatte at ienai (at gå, bevæge sig). Det har blot for vellydens skyld fået navnet stasis1.

Bogstavet Rho forekom nu som sagt navngiveren at være et udmærket middeI til at udtrykke bevægelse. I al fald har han ofte brugt det dertil. For det første i selve ordene rein (strømme) og roē (strøm), hvor han efterligner bevægelsen ved hjælp af dette bogstav. Dernæst i ord som tromos (rysten) og trechein (at løbe). Endvidere i sådanne verber som krūein (støde), thrauein (knuse), ereikein (kløve), thryptein(sønderdele), kermatizein (sønderlemme) og rymbein (hvirvle).

Alle disse bevægelser udtrykker han særlig gennem r-lyden. Han så formodentlig, at tungen ved udtale af dette bogstav var mindst i ro og mest i bevægelse. Derfor tror jeg, han har brugt det dertil.

Ved Bogstavet Iota (i) betegner han derimod alt det fine; det kan nemlig bedst gennemtrænge alt. Derfor bruger han det til at udtrykke at gå (ienai) og at bevæges (hiesthai).

– Bogstaverne Phi (f), Psi (ps), Sigma (s) og Zeta (z) er alle ledsaget af en beånding. Dem har navngiveren derfor brugt til at udtrykke sådan noget som det kolde (psychron), det sydende (zeon), at ryste (seiesthai) og i det hele al rysten (seismos). Ja, det ser ud til, at han bruger sådanne bogstaver overalt, hvor han vil efterligne, hvad der fyldt med luftstrømninger (physōdes). - Den lukken og trykken af med tungen, der finder sted ved udtalen af Delta (d) og Tau (t) har han fundet passende til efterligning af al binden (desmos) og stilleståen (stasis).

Han har også lagt mærke til, at tungen glider, når den skal udtale Lambda (l). Derfor har han brugt dette bogstav til at udtrykke det glatte (leion) og at glide (olisthanein) samt det glinsende (liparon) og det klæbrige (kollōdes) og al den slags ting. Gamma (g) modvirker denne glidende bevægelse af tungen. Forbindelsen af g og l har navngiveren derfor ladet betegne det slibrige (glischron), det søde (glyky) og det klæbrige (gloiōdes).

Han har endvidere lagt mærke til, at Ny (n) udtales inde i munden. Det brugte han derfor til ordene endon (inde) og entos (indvendig) for at lade bogstaverne stemme med virkeligheden.  Alfa (a) betegnede størrelse brugt i mega (stort), og Ēta (ē), længde (mēkos), fordi det er store bogstaver.

- O var tegnet for det runde; derfor brugte han det i rigt mål i ordet gongylon (rundt). Og på den måde videre. Lovgiveren har altså givet hver enkelt ting et tegn, udtrykt i bogstaver og stavelser, og af disse ord atter skabt andre ved efterligning og sammensætning. Se, deri mener jeg altså ordenes eller navnenes rigtighed består, Hermogenes. Men jeg kunne lide at høre, om Kratylos er af en anden mening...

NOTE:

1) Formodentlig i stedet for a (negation) og iesis


Comments