Cape Palliser

En af de største indlands sælkolonier i New Zealand ligger ved Cape Palliser, som er ca. 3 timers kørsel fra Wellington. Området er ikke særlig befolket og der er langt imellem byerne.

Faktisk viste vores GPS-navigator TomTom ikke andet end vejen i området, og havde meget få lokaliteter registreret.

Men fantastisk natur og en enestående mulighed for at komme helt tæt på sæler, og se dem lege, sove og tage sig af deres unger. En af vores bedste ture herovre.

På vejen derud tog vi iøvrigt en tur forbi den lokation som blev brugt til at filme Path of the Dead i Lord of the Rings filmene.