Musikerslægten Bjerregaard, Kjellerup

Som en af de betydeligste Landsbyspillemænd i Jylland kan nævnes Dit­lev Trappo Saugmann Bjerregaard. Han var i hvert Fald paa sin Tid den betydeligste Spillemand i Egnen mellem Viborg og Silkeborg, hvor han virkede som Musiker i ca. 40 Aar.
Saugmann Bjerregaard, der var født 1852, begyndte sin Løbebane i Højbjerg sammen med sine tre Brødre Hans Bjerregaard, Elvin Bjerre­gaard og Hertel Bjerregaard. Efter nogle Aars Forløb forlod Brødrene Højbjerg, hvorefter Saugmann Bjerregaard rejste til Kjellerup, hvor han virkede som Musikdirektør fra 1887 indtil sin Død 1916. Han var af gam­mel dansk Bondeslægt ‑ en Slægt, der har formaaet at skabe sig et Navn, som endnu ikke er glemt. Stamfaderen var den højt ansete Selvejerbonde Hans Jensen Bjerregaard, Gentofte, ogsaa kaldet »Den lærde Bonde fra Gentofte«. Han levede fra 1728‑1781 og var Danmarks første Udflytter­bonde, idet hans Gaard »Bjerregaard« under det Bernstorff'ske Gods ud. flyttedes 1766. Han blev saaledes den første Selvejerbonde.
Hans Jensen Bjerregaard var en for sin Tid usædvanlig Bonde; kund­skabsrig, fremsynet og af ædel Karakter og var anset i alle Kredse. Tidens bedste Mænd omgikkes gerne den lærde Bonde fra Gentofte. Ogsaa en Søn af Hans Jensen Bjerregaard, Hans Bjerregaard, Sognepræst i Hjer­mind‑Le‑Hjorthede fra 1798‑1857, har ved sit Navn formaaet at skaffe sig en Plads i Litteraturen. Hans Bjerregaard blev landskendt for sin Plantørvirksomhed. Han havde anlagt en Plantage paa Præstegaardsjorden og tilvirkede store Mængder af Træplanter, som han uden Betaling afgav til Mænd med Interesse for Plantning; dernæst udgav han Skrifter om Plant­ning og Agerdyrkning. Pastor Bjerregaard var en meget musikalsk Mand og dyrkede med stor Interesse Fløjtespil. Hans musikalske Evner er saa­ledes gaaet i Arv til Slægten.
Saugmann Bjerregaard drev en ret omfattende Virksomhed som Musik­lærer og havde en anerkendt Musikskole i Kjellerup. Der kom Elever til ham fra mange forskellige Egne af Jylland, i Særdeleshed om Vinteren. I en Aarrække udgav han flere Hundrede Dansemelodier, der udkom i Hæfter, henholdsvis til Jul og Pinse. Der var 12 Danse i hvert Hæfte, og de blev udsendt til ca. 300 Abonnenter foruden Løssalg. Han instrumen­terede selv Dansene, han udsendte, ud fra en naturlig Harmonisans, da den teoretiske Viden næppe var saa stor.
Efter Landsbyforhold havde Saugmann Bjerregaard et ret stort Orke­ster at arbejde med. Som Orkesterleder regnede man ham som en Dyg­tighed efter den Tids Forhold. Han var ihærdig og besad den fornødne Myndighed.

Saugmann Bjerregaard og Hunden »Roland«.

Paa sine mange Vandringer ud at spille kom Bjerregaard ikke sjældent til Hinge og besøgte da ofte en gammel Skomager, som boede alene i et Hus sammen med sin lille Hund »Roland«, dels for at faa en Sludder med Skomageren, der var en gemytlig Fyr, og dels for at hvile lidt ud paa de ofte lange Spadsereture.
En Gang han paa en saadan Spadseretur, en Vinterdag, besøgte Sko­mageren og var meget træt og tillige skrupsulten, spurgte han denne, om han ikke havde noget, han kunde faa at spise: ‑ Jo, det har jeg, sagde Skomageren, hvorefter han tog en Stegepande ud af Kakkelovnen, hvorpaa der var noget Kød og Kartofler, som han bød sin Gæst.
Bjerregaard spiste med god Appetit, og da han var færdig, spurgte han Skomageren, hvad det var for noget Kød, han opvartede med. Denne, der under hele Maaltidet havde siddet og set interesseret til, svarede gan­ske kort: ‑ Det er »Roland«, du har spist.
Bjerregaard vidste ikke, om det var sandt eller ej, men han saa aldrig mere »Roland« efter den Tid, naar han besøgte Skomageren.

Saugmann Bjerregaard havde tre Sønner og en Plejesøn, som alle blev Musikere: Jens, Hans og Beck Bjerregaard samt Plejesønnen Vilhelm Petersen, Kjellerup, hvem jeg kan takke for en stor Del af nærværende Oplysninger.