Alt om . . .‎ > ‎Analyser, oversigt‎ > ‎

Kommentarer / noder

Efter at have afskrevet / indskrevet adskillige stemmer digitalt i nodeskrivningsprogrammer har jeg nogle generelle råd til læsning af Saugmann Bjerregaards melodier og stemmer.

1. violinstemmen - næsten altid melodistemmen - indeholder i meget høj grad anvisninger om hvorledes melodien tænkes spillet - men kun indenfor nogle snævre klassiske rammer (og det rækker ikke så langt, men "så langt - så godt"). Men det gør de øvrige stemmer IKKE - det kan virke meget tilfældigt. Mange stemmer er helt uden fraseringsangivelse.Derfor er det vigtigt hvis man spiller en af de øvrige stemmer at tage bestik af fraseringsangivelsen i melodistemmen.

Der forekommer næsten kun de almindeligste fraseringstegn, bindebuer og dynamiske angivelser og endelig (men sjældent) fingersætning i 1. violinstemmen. Det er staccatoprikker (.), accentueringsangivelser (>), fraseringsbindebuer, strøgbindebuer, fortissimo (ff) forte (f), mezzoforte (mf), pizzicato.
Staccatoangivelser:
Denne angivelse er sædvanligvis seriøst gennemført i 1. violinstemmen, i nogen grad i 2. vl.xtra stemmen og fløjte stemmen, men kun overfladisk i de øvrige stemmer.
Accentueringsangivelser:
Denne angivelse forekommer seriøst gennemført i alle stemmer. Se fx. 920 Skortensfejeren Polka, takt 43 & 47.
Fraseringsbindebuer:
Hvis en gruppe noder er bundet sammen af en bindebue skal det komme til udtryk i måden de bliver spillet på. I denne sammenhæng ofte fordi frasen leder hen til den efterfølgende node. Se fx. 920 Skortensfejeren Polka, takt 4 i klarinetstemmen. Det indikerer også ofte et mere legato spil og kan også optræde flere gange i træk for at tydeliggøre en ønsket frasering. Se fx. 920 Skortensfejeren Polka, takt 17-18 i fløjtestemmen.
Strøgbindebuer:
En særlig fraseringsbindebue er strøgbindebuen. Den angiver for strygeinstrumenter hvorledes det er hensigtsmæssigt at binde noder sammen i samme strøg. Endog med staccatoprikker på de enkelte noder. Da Saugmann Bjerregaard var en rutineret violinspiller er der i strygerstemmerne oftest (kun) angivet strøgbindebuer. Mest i 1. violinstemmen - desværre. Derfor er det en god støtte for 2. violinstemmen extra hvis den står sammen med 1. violinstemmen. I de øvrige stemmer optræder der også indimellem tilfældigt overførte strøgbindebuer fra 1. violinstemmen.
Dynamiske angivelser:
De dynamiske angivelser er meget traditionelt angivet. I tre reprisers numre ofte kun med: 1. rep. mf, 2. rep. f og 3. rep. mf.
Pizzicato / Arco:
Da det i forbindelse med trippevalsenumrene er angivet at der skal spilles pizzicato (i alle strygerstemmer) kan det underforstås at der sædvanligsvis spilles arco. Det kan derfor antages at basinstrumentet sædvanligvis skal stryges (også fordi det i de første mange hæfter hed en "Strygebasstemme").
Bo Skjærbæk - redigeret november 2016
Undersider (1): Egne "nodeudgivelser"