Valsetyper, gennemgang

- af Bo Skjærbæk, redigeret oktober 2016
I denne gennemgang af akkompagnementsformer i tre-delt takt i D.T.S. Bjerregaards Baldanse vil jeg gennemgå fire numre:

Viner Vals, 7de Hefte, maj 1881, Den lille Askepot Vals, 54de Hefte, dec. 1904, Svalen Kl:Vals, 49de Hefte, maj 1902 og Flot Middag Mazurka, 75de Hefte, dec. 1915.

Det er meget ofte melodier i 3 repriser, undtagen Klinke Valsen, som oftest er i 2 repriser. Det væsentligste rytmiske akkompagnement til melodierne udgøres af vl. 2 stemmen og bas stemmen. I et forsøg på at beskrive hvorledes D.T.S. Bjerregaard generelt udformer det rytmiske akkompagnement vil jeg kort beskrive akkompagnementet i numrene. Der er relativt få visuelle ændringer mellem flere af de tre-delte akkompagnementsformer.

Wiener Vals

D.T.S. Bjerregaard har komponeret og arrangeret mange valse (over 200) men kun ca. 25 af dem bærer betegnelsen winer vals (eller lign.). Jeg vil meget kort beskrive akkompagnementet i nummeret Viner Vals, 7de Hefte, maj 1881.

De første 7 takter i hver reprise i vl. 2 stemmen ser således ud:

Det er meget ensartet valse-efterslag. Der er ingen antydninger af hvordan det skal udføres.

Basstemmen. Mest ét-slag på betonet i fjerdedele (med pauser på 2 & 3) i 1. og 3. reprise. I 2. reprise er der mange treklangsbrydninger i 4.-dele på alle tre slag.

Tyroler Vals

Kun ca. 32 af dem bærer betegnelsen tyroler vals (eller lign.). Jeg vil meget kort beskrive akkompagnementet i nummeret Den lille Askepot Vals, 54de Hefte, dec. 1904.

De første 7 takter i hver reprise ser således ud:

Den eneste variation i det kendte valse-efterslag er 1. reprises 1.- og 5. takts fulde 4. dels akkordslag.

Basstemmen. Mest ét-slag på betonet og optakt på tre-slaget i hver anden eller tredje takt. I tredje reprise med akkordbrydninger i 1.- og 4. takt. Det kan, hvis jeg er meget velvillig, sammen med 2. vl. tolkes som et lidt langsommere, evt. tungere, valsetempo.

Klinke Vals

Kun en halv snes numre bærer betegnelsen klinke vals (eller lign.). Jeg vil meget kort beskrive akkompagnementet i nummeret Svalen Kl:Vals, 49de Hefte, maj 1902.

De første 7 takter i hver reprise ser således ud:

1. reprise spilles pizzicato, både i 2. vl. og bas. Men det er kun noteret at der spilles pizz. Ved begyndelsen af 1. reprise – IKKE at der spilles arco ved overgangen til 2. reprise. Men det er underforstået. Der spilles således på alle slag i takten og der antydes ikke nogen betoning.

Basstemmen. 1. reprise: 8.-dele på alle grundslag. Mest som grundakkorder, men også tertsbasser en enkelt gang og kvintbasser et par hele takter. 2. reprise: mest ét-slag på betonet og optakt på tre-slaget i hver anden eller tredje takt. 2. reprises akkompagnement minder således mest om Tyroler Vals.

Mazurka

Ca. 70 numre bærer betegnelsen mazurka – hvilket må siges at være relativt mange. Jeg vil meget kort beskrive akkompagnementet i nummeret Flot Middag Mazurka, 75de Hefte, dec. 1915.

De første 7 takter i hver reprise ser således ud:

Som i Tyroler Valsen er der også få takter med alle akkordslag. Men kun i 1. reprise.

Basstemmen. Alle 3 repriser: 4.-dele på alle ét-slag. Derudover er der i 1. reprise er der fuldtakts 4.-dele i takt 2 & 4, i 2. reprise fuldtakts i 1. & 5. Som grundakkorder (og kvintbasser for dominanten).

Det kan kort konstateres at der er meget overladt til udførelsen af nodebilledet.

Ud fra disse iagttagelser har jeg konstrueret et akkompagnement til en velegnet melodi, så den tager sig ud som en wienervals, tyrolervals, klinkevals og mazurka.

Ovenstående er tilføjet som fil: 3delt akkompagnement.pdf.
SelectionFile type iconFile nameDescriptionSizeRevisionTimeUser
ċ

Se
Hele artiklen i en mere læse- og trykkevenlig version  27. sep. 2016 00.35 Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard