Polkatyper, gennemgang

- af Bo Skjærbæk,  redigeret oktober 2016
I denne gennemgang af akkompagnementsformer i to-delt takt i D.T.S. Bjerregaards Baldanse vil jeg gennemgå fire numre:

Bagatel Polka, 64de Hefte, dec. 1909, Hr. og Fru Sunny Polka (Rejnlænder), 30de Hefte, dec. 1892, Bethy (Rejnlænder Polka), 9de Hefte, maj 1882 og En Rundrejse Schottisch el. Rejnlænder, 57de Hefte, maj 1906.

Det er meget ofte melodier i 3 repriser. Det væsentligste rytmiske akkompagnement til melodierne udgøres af vl. 2 stemmen og bas stemmen. I et forsøg på at beskrive hvorledes D.T.S. Bjerregaard generelt udformer det rytmiske akkompagnement vil jeg kort beskrive akkompagnementet i numrene.

Polka

Den typedans som forekommer mest i Baldansehæfterne er polka. Jeg vil kort beskrive akkompagnementet i nummeret Bagatel Polka, 64de Hefte, dec. 1909.

De første 7 takter i hver reprise i vl. 2 ser således ud:


De fire første takter i alle repriserne er lidt forskellige mens de tre sidste er helt ens (næsten, med polkaefterslag). Fuldtakts ottendedelsakkompagnementet i 1. rep.’s 1. og 3. takt erstattes i 2. reprise af efterslag  i 1. takt og polkaefterslag i 3. takt, og i 3. af efterslag i både 1. og 3. takt. Set fra en anden synsvinkel kan man sige at det er 1. reprise som mindst ligner de øvrige.

Basstemmen er noteret med ottendedele på alle betonede slag, grundakkorder på tonika og subdominant niveau og bas-kvintveksel (selvfølgelig med kvinten først) på dominantniveau. Basstemmen er friere i 3. reprise.

Polka (Rejnlænder)

Den typedans som hos D.T.S. Bjerregaard er en anelse langsommere i tempo end den rene polka er den typedans som findes tilskrevet med teksten: rejnlænder. Her vil jeg kort beskrive akkompagnementet i nummeret Hr. og Fru Sunny Polka (Rejnlænder), 30de Hefte, dec. 1892.

De første 7 takter i hver reprise ser således ud:

Henholdsvis alle 3. takter, 4. takter samt 7. takt i alle 3 repriser er ens mens 1. og 2. takt i hver reprise er magen til 5. og 6. takt. Der er et 4 + 3 takters forløb (de første 4 takter danner en enhed som næsten gentages af de efterfølgende 3 takter), men med endnu større ligheder end i Bagatel Polka mellem takt 1-3 og 5-7 i hver reprise: rytmerne er ens i de enkelte repriser.

Den sidste reprise, 3. reprise, i Bagatel Polka og Hr. og Fru Sunny Polka har meget store rytmiske ligheder.

Basstemmen er noteret med ottendedele på næsten alle betonede slag, og som grundakkorder. I 1. og 3. reprise forekommer der systematiske rytmisk ændringer i hver anden takt fra ottendedele på alle betonede slag til enten: 1) tre ottendedele + pause, 2) en fjerdedel + pause eller 3) to ottendedele og en fjerdedel. 2. reprise er helt anderledes rytmisk med to ottendele + to ottendelspauser i takt 1-3 og 5-7.

Rejnlænder

Den typedans som hos D.T.S. Bjerregaard senere blev afløst af skottish er den typedans som findes tilskrevet med teksten: rejnlænder og tempoangivelsen: langsomt. Her vil jeg kort beskrive akkompagnementet i nummeret Bethy (Rejnlænder Polka), 9de Hefte, maj 1882.

De første 7 takter i hver reprise ser således ud:

1. og 3. reprise er præget af rejnlænder akkompagnement (5 ud af 7 takter). Mens 2. reprise hovedsagelig indeholder polkaakkompagnement. Som noget nyt i forhold Bagatel Polka og Hr. og Fru Sunny Polka forekommer der éntakts melodiske akkordbrydningfigurer i 8.-dele og 16.-dele i stedet for dobbeltgreb. Det er der ”blevet tid til” da tempoet er langsomt.

Basstemmen er noteret med ottendedele på alle betonede slag, grundakkorder på tonika og subdominant niveau og bas-kvintveksel (selvfølgelig med kvinten først) på dominantniveau (ligesom i Bagatel Polka). Men flere gange (én eller to) i hver reprise, og på samme sted for hvert 4-takts forløb, er der tre ottendedele efter hinanden startende på ét.

Skottish

Den typedans som hos D.T.S. Bjerregaard kaldes skottish kan ses fra 1906. Her vil jeg kort beskrive akkompagnementet i nummeret En Rundrejse Schottisch el. Rejnlænder, 57de Hefte, maj 1906.

De første 7 takter i hver reprise ser således ud:

1. reprise er præget af efterslag og polkaakkompagnement i et totaktsmønster. 2. og 3. reprise er præget af et udvidet rejnlænder akkompagnement, også i et totaktsmønster. Det virker som om reprisen gradvist udvikler sig fra et polkaakkompagnement i 1. reprise gradvist til noget mere: i 2. reprise med mange takter med fuldtaktsakkompagnement (nogle af dem i 16.-dele) til i 3. reprise også at indeholde punkterede figurer med punkterede 16.-dele efterfulgt af 32.- dele.

Basstemmen forløber meget i to-takts perioder med 8.-dele på betonet i den første (og 8.-dels pauser indimellem) og tre 8.-dele (efterfulgt af en 8.-dels pause) i den anden periodetakt.

Ud fra disse iagttagelser har jeg konstrueret et akkompagnement til en velegnet imaginær melodi, så den tager sig ud som en polka, polka (rejnlænder), rejnlænder eller skottish. Akkompagnementerne er vedlagt som pdf-filer: polka akkompagnement, polka rejnlaender akkompag, rejnlaender akkompagnement, skottish akkompagnement.

Ovenstående tekst og billeder er tilføjet som pdf-fil: 2delt akkompagnement.

SelectionFile type iconFile nameDescriptionSizeRevisionTimeUser
ċ

Se
Hele artiklen i en mere læse- og trykkevenlig version.  27. sep. 2016 00.38 Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard
ċ

Se
Et nodeeksempel  27. sep. 2016 00.39 Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard
ċ

Se
Et nodeeksempel  27. sep. 2016 00.42 Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard
ċ

Se
Et nodeeksempel  27. sep. 2016 00.43 Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard
ċ

Se
Et nodeeksempel  27. sep. 2016 00.45 Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard