Alt om . . .‎ > ‎Analyser, oversigt‎ > ‎

Akkompagnement

- af Bo Skjærbæk
Idet jeg antager at D.T.S. Bjerregaard har haft et stort kendskab til at spille til dans kan det være interessant at se på hvilke måder han skelner mellem de enkelte typedanse i akkompagnementet. Det væsentligste rytmiske akkompagnement til melodierne udgøres af vl. 2 stemmen og bas stemmen.
Med typedanse menes i denne tekst:
  • to-delte dansetaktarter som skottish, rejnlænder, polka (rejnlænder), polka, galop og hopsa
  • tre-delte dansetaktarter som mazurka, trippevals, klinkevals, vals, tyroler vals og wienervals
De følgende gennemgange bygger på nogle få udvalgte melodier samt de melodier jeg i øvrigt har fået skrevet ud i tidens løb i partitur. Jeg har virkelig forsøgt at holde mig til de reelle kendsgerninger og ikke fantasere. Måske synes du også at der mangler nogle yderligere forklaringer og fodnoter. Det er jeg ganske enig i men jeg håber det går alligevel.
Hvis nodeeksemplerne i de enkelte gennemgange er for små kan de gøres større ved at aktivere dem (dobbeltklikke på eksemplet).
De enkelte gennemgange er også tilføjet efter hver gennemgang som en pdf-fil sammen med nogle nodeeksempler på gennemgangens indhold.