Alt om . . .‎ > ‎Analyser, oversigt‎ > ‎

6-tur, 3-kant, svejtrit

- af Bo Skjærbæk, juli 2001
I mit arbejde med D.T.S. Bjerregaards kompositioner og arrangementer har et af de mest spændende spørgsmål været, om D.T.S. Bjerregaard bevidst og ubevidst har komponeret og arrangeret melodierne så musikken blev god at danse til. Hans hensyntagen til det dansemæssige er lettest at forholde sig til i de arrangerede Danske Folkedanse fra juni 1904. Det er meget korte musikstykker som benyttes til at akkom­pagnere forskellige dansetyper og som ofte skifter dansetype i løbet af de enkelte musikstykker.
For at gøre undersøgelsen mere interessant har jeg valgt at se på melodier i 6/8.-dels takt som indeholder sekstur- eller trekantsbenævnelsen i titlen, da disse danse er blevet danset meget forskelligt i Danmark. De mest kendte eksempler kunne være Familie­sekstur fra Præstø, Sekstur fra Læsø (til Hornemans melodi) og Trekant I fra Grønbjerg.
I første omgang kunne det dreje sig om at konstatere og acceptere at det er gangtrin eller drejetrin der spilles til i musikken (dvs. melodi og akkompagnement). Jeg vil anvende udtrykkene »gående« og »drejende« i den forbindelse.
Netop Hornemanns melodi har D.T.S. Bjerregaard arrangeret som nr. 6 i hæftet med folkedanse som »Sekstur med svejtrit«. Den er i tre repriser á 8 takter uden gentagelse (
lyt - MIDI).
Til 1. reprise vil der når musikken starter måske være gangtrin (evt. til venstre og højre) og de følgende gange måske en omdrejning med egen. Musikken (her mener jeg både melodi og arrangement) vil mest være beregnet til at understøtte omdrejningen, idet gangtrinnene kun optræder første gang (
lyt - MIDI).

Dette foregår her ved at alle aktive stemmer spiller med på arrangementets karakte­ristiske 6/8.-dels rytme (i de første fire takter).
I 2. reprise vil der foregå en opføring, her startende med gangtrin (
lyt - MIDI).

Gangtrinnene understøttes især af »vl 2-stemmen«, som dermed må konstateres at være en meget vigtig stemme at få med. Arrangementet er i grundrytmen derudover næsten ligesom i 1. reprise. Melodien og »bas-stemmen« er dog også blevet gjort »gående« med henholdsvis noterede 8.-dels pauser og korte nodeværdier på betonede slag.
3. reprise er rytmisk meget lig med 2. reprise (især de første fire takter). Måske er melodien og bas-stemmen blevet endnu mere »gående« med forslag og staccato i melodien og endnu kortere noder i »bas-stemmen« (
lyt - MIDI).

Jeg har således udskilt 3 akkompagnementstyper og det kan måske lettere overskues ved at se »vl 1, vl 2 og bas-stemmerne« i de første 4 takter fra alle tre repriser:

1. reprise, takt 1-4:
Understøtter omdrejningen, idet alle aktive stemmer spiller med på arrangemen­tets karakteristiske 6/8.-dels rytme (
lyt - MIDI).

2. reprise, takt 1-4:
Det »gående« understøttes især af »vl 2-stemmen«. Melodien og »bas-stem­men« er blevet gjort »gående« med henholdsvis noterede 8.-dels pauser og korte nodeværdier på beto­nede slag (
lyt - MIDI).

3. reprise, takt 1-4:
Det »gående« understøttes især af »vl 2-stemmen«. Måske er melodien og bas-stemmen blevet endnu mere »gående« med forslag og staccato i melodien og endnu kortere noder i »bas-stemmen« (
lyt - MIDI).
Et lidt mere grundigt studie af partitureksemplerne vil rejse især to spørgsmål: Hvorfor ændrer akkompagnementet karakter i henholdsvis 1. og 3. reprise efter de første 4 takter? Måske ændres i begge tilfælde trin midt i reprisen.
Da slutningen af 1. reprise måske også understøtter en omdrejning vil jeg umiddelbart ud fra mit kendskab til dansespil foreslå, at hvis takt 1-4 understøtter omdrejning, understøtter takt 5-8 en kraftigere omdrejning. Måske danses der parvis rundt takt 1-4 og derefter svejtrit resten af reprisen.

1. reprise, takt 5-8:
Understøtter omdrejningen, idet alle aktive stemmer spiller med på arran­gementets karakteristiske 6/8.-dels rytme. »vl 2-stemmen« og »bas-stemmen« forstærker især dette, hver på deres måde (
lyt - MIDI).

3. reprise, takt 5-8:
Understøtter omdrejningen, idet næsten alle aktive stemmer spiller med på arran­gementets karakteristiske 6/8.-dels rytme. Takt 7-8 har dog meget afsluttende karakter i melodien og mange af akkom­pagnementets stemmer (
lyt - MIDI).
SelectionFile type iconFile nameDescriptionSizeRevisionTimeUser
ċ

Se
Analysen som pdf-fil. Til download.  2. nov. 2016 04.58 Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard