Kresten Nielsen

I 1999 udgav Spillemandslauget Østjyderne og Tove de Fries en nodesamling, som indeholder materiale hentet fra nodebøger, der har tilhørt Kresten Nielsen, Klink pr. Hejnsvig (Sydvest for Billund). Tove de Fries er Kresten Nielsens barnebarn, datter af den kendte og nu afdøde spillemand Niels de Fries.
Nodesamlingen er et eksempel på hvorledes spillemænd har afskrevet både melodi og 2. stemme - i hver sin nodebog - til spillebrug.
I forordet til nodesamlingen står:
"Det der er så specielt ved dette materiale er, at hovedparten foreligger med fuldt udskrevne melodiske 2. stemmer, tilsyneladende gjort af Kresten Nielsen selv eller hans spille­ kammerater. På den tid (dvs. omkring og lige efter århundredskiftet) var det nok en del af håndværket , at man kunne "smide skidt til", dvs. spille et rytmisk akkompagnement baseret på akkorder. Men det var ikke almindeligt, at spillemænd selv kunne lave egentlige 2. stemmer - og endnu mere usædvanligt var det, at de skrev dem ned. Arrangeret musik kunne man købe i nærmest ubegrænsede mængder. De såkaldte musikdirektører , som f.eks. Carl Møller i Århus og D.T.S. Bjerregaard i Langå, udgav lange serier af hæfter med dansemusik arrangeret for besætninger med 4 - 10 instrumenter. Men disse arrangementer indeholdt sjældent 2. stemmer, der kunne stå alene sammen med melodien. Så selvom Kresten Nielsens nodebøger indeholder en del melodier, der ser ud til at være skrevet af efter musikdirektør-udgivelser , så er det meget usandsynligt , at hans 2. stemmer også stammer derfra."
Men efter at melodierne og stemmerne til fx D.T.S. Bjerregaards Baldanse og Folkedansehæfter er blevet mere kendt og til at få fat på har det vist sig at mange af melodierne og 2. stemmerne er afskrevet fra disse kilder.
Nodesamlingen indeholder ca. 70 numre, hvoraf 23 umiddelbart kan identificeres som en Baldanse melodi. Ca. 13 kan identificeres på baggrund af indholdet i deres titler mens resten lader sig identificere ud fra hvor de første 13 er fundet, nemlig i december udgaverne af Baldansehæfterne fra 1904-1916, hæfterne 54 (3), 56 (1), 58 (4), 60 (1), 62 (3), 66 (4), 72 (2), 74 (3) og 76 (1). Med en enkelt melodi fra Hæfte 37 som en enestående undtagelse – som måske viser at hvis man leder i alle Baldansemelodierne vil man måske finde et par stykker til fra nodesamlingen som stammer fra nogle af de øvrige Baldansehæfter.
Der er de fleste almindelige dansestyper repræsenteret: Polka, Vals, Tyroler Vals, Galop, Mazurka, Skottish og Hopsa. Der er ikke nogen særlig orden i rækkefølgen de enkelte numre optræder i: nummereringen fra Kresten Nielsens nodebog efterlader ikke nogen orden i afskrifterne fra Baldansehæfterne. Selvom der ikke er meget andet tilbage end node-angivelsen i afskriften af de enkelte numre, kan det kun være afskrift fra Baldansehæfter når de bindebuer og forslag som optræder står på de originale steder.
Spillemandslauget Østjyderne har kommenteret Kresten Nielsens nodesamling i forordet til deres Nodesamling 2003, i et afsnit om Kresten Nielsen.
Jeg vedlægger for en god ordens skyld kopi af forord og index fra Spillemandslauget Østjydernes Nodesamling 1999, som en pdf-fil.
- Bo Skjærbæk, oktober 2016