2018‎ > ‎

Samtalebog

indsendt 5. jun. 2018 03.21 af Saugmann Bjerregaard   [ opdateret 14. jun. 2018 15.15 ]
10.000 til trykning af samtalebog.
 Bevilling: Til trykning af Samtalebog om traditionel dansk folkemusik om perioden 1960-95.
 Ansøgers korte begrundelse: Der findes et uafdækket land - en række fortællinger om folkemusikken som praksis og tradition - i den nyere danmarkshistorie. Bogen her skal blive til som en serie samtaler mellem mig, Mette Kathrine Jensen Stærk, og væsentlige partshavere i den danske folkemusiktradition i årene mellem 1965 og 1990.
 Ansøgers uddybende forklaring: Det er en historie om en folketraditions møde med det postmoderne og en samfundsudvikling, hvor tilgængelighed og bekvemmelighed erstatter samvær og tradition. Som Evald Tang Kristensen sagde: ”Folkemusik findes der, hvor lusene er” - og med aflusningen af samfundet, måtte folkemusikerne finde nye steder at være. Nogle gik genrevejen og gjorde deres musik til en underholdningsform og en koncertaktivitet. Andre gik på landevejen med deres historier og levede spillemandsliv på kanten af medievirkeligheden. Denne bog er deres historier.

 Ansøger og Bevillingshaver: Mette Kathrine Jensen Stærk
 Udbetaling af bevilling: Beløbet udbetales på en gang efter projektets færdiggørelse mod fornøden dokumentation.
 Dokumentation for projektets gennemførelse: Et tilsendt gratis eksemplar af projektets bog.
Se i øvrigt de generelle retningslinjer for bevillinger under Gå til: Ansøgning.