2018‎ > ‎

Floating Sofa Quartet

10.000 til udgivelse af album.
  Bevilling: Til udgivelse og produktion af Floating Sofa Quartets album nr. to.
  Ansøgers korte begrundelse: Et album udelukkende med traditionel folkemusik fra Danmark, Finland og Sverige, for at undersøge hvad vores traditioner har tilfælles, og hvordan man gør musikken nærværende, nutidig og relevant for et bredt publikum anno 2018.
  Ansøgers uddybende forklaring: Floating Sofa Quartet er et musikalsk samarbejde mellem fire unge nordiske spillemænd og -kvinder fra hhv. Sverige, Finland, og Danmark. Et af udgangspunkterne for tilblivelsen af vores orkester er en fælles interesse og passion for traditionel spillemandsmusik. Efter en længere opstartsfase hvor orkestret primært har spillet egne/hinandens kompositioner, står vi nu et sted, hvor nysgerrigheden omkring den traditionelle musik og vores respektive musikalske traditioner er kommet i fokus, og det næste naturlige skridt for orkestret er at afsøge dette område.
Det traditionelle koncept for albummet er desuden motiveret af vores hidtidige publikumserfaring; Overalt hvor vi har spillet har der været god interesse og respons ift. vores egne kompositioner, men i mindst lige så høj grad OGSÅ for den traditionelle musik som vi har på repertoiret.
Materialet til det nye album er til dels fundet i gamle nodebøger fra vores respektive hjemlande og -egne (fx. Rasmus Storms nodebog og Reventlows nodebog). Andre numre har vi lært direkte af andre spillemænd og -kvinder gennem vores studier og den tid vi hver især har beskæftiget os med folkemusik. Albummet vil
desuden indeholde en nyindspilning af vores eget arrangement af Saugmann Bjerregaards ”Lørdag Aften Polka”, med hvilken vi vandt Fondens Konkurrence i 2016.

 Ansøger og Bevillingshaver: Mads Kjøller Henningsen
 Udbetaling af bevilling: Beløbet udbetales på en gang efter projektets færdiggørelse mod fornøden dokumentation.
 Dokumentation for projektets gennemførelse: Et tilsendt gratis eksemplar af projektets Album.

Bevillingen blev afsluttet i december 2018 ved modtagelsen af projektets album. Se bilag.
SelectionFile type iconFile nameDescriptionSizeRevisionTimeUser
ċ

Se
Albumcover med indholdsfortegnelse og links til Floating Sofa Quartet og salg.  16. jan. 2019 09.24 Bo Skjærbæk
ċ

Se
Anmeldelser fra Floating Sofa Quartets hjemmeside (på engelsk med link til uddybende anmeldelser på flere sprog), hvor der også er meget yderligere materiale om gruppen. Fx et link til Spotify, videoer og billeder.   19. jan. 2019 06.52 Saugmann Bjerregaard
ċ

Se
Anmeldelsen som pdf-fil  16. jan. 2019 09.31 Bo Skjærbæk
ċ

Se
Anmeldelse og salg af album: Neighbourhood  16. jan. 2019 09.30 Bo Skjærbæk