2010‎ > ‎i Himmerland‎ > ‎

i Himmerland

36.177 til udgivelse af nodesamling med himmerlandske folkemelodier og tværfagligt sammenspil for elever i Himmerlands Folkemusikskole.
Ad. himmerlandske folkemelodier.
Himmerlands Folkemusikskole er ved at lægge sidste hånd på arbejdet med en nodesamling indeholdende melodier, der udgør grundstammen i det himmerlandske spillemandsrepertoire. Nodesamlingen indeholder 60 melodier med tilhørende information om oprindelse, overlevering og beretninger, der knytter sig til hver melodi. I perioden 1907 - 1915 er ligeledes optaget lidt over 100 spillemandsmelodier.
Formålet med denne udgivelse er at samle og give overblik over det himmerlandske basisrepertoire, som blev spillet langt tilbage i tiden, og stadig spilles vidt omkring i Himmerland - i én melodibog. Mange eksisterende udgivelser indeholder for det meste ”nye/ukendte” gamle melodier, tidens populære eller nykomponerede melodier eller temaudgivelser med div. spillemænds repertoire. I mange eksisterende folkemusiksammenhænge er der et konstant behov for, blandt undervisere, elever og udøvende spillefolk, at have et fælles udgangspunkt for musikalsk udfoldelse. Fælles for de udvalgte melodier i denne udgivelse er, at de så at sige ”har udstået deres prøvetid”. Det er altså et repertoire, der har vist sin bæredygtighed over en lang årrække og denne udgivelse må derfor formodes at være aktuel for mange brugere langt ud i fremtiden.
Ad. tværfagligt sammenspil.
I Himmerlands Folkemusikskole arbejder nogle af vores instrumentalhold med D.T.S. Bjerregaards kompositioner og arrangementer. Vi vil gerne - som et supplement til den øvrige undervisning - kunne tilbyde alle vores elever mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med Bjerregaards kompositioner og hans arrangementer af himmerlandske dansemelodier.
Til det formål vil vi gerne afholde 8 fællesarrangementer på tværs af eksisterende hold, hvor vores instrumentallærere forestår det forberedende arbejde og medvirker efter behov. Der er brug for aflønning af 2 lærere ved hvert fællesarrangement, som varer 4 timer.
SelectionFile type iconFile nameDescriptionSizeRevisionTimeUser
ċ

Se
Uddrag fra Himmerlands Folkemusikskoles folder, eks. 1  23. jul. 2013 14.42 Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard
ċ

Se
Uddrag fra Himmerlands Folkemusikskoles folder, eks. 2  23. jul. 2013 14.42 Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard
ċ

Se
Eksempel fra nodesamlingen med indledning, indholdsfortegnelse og forklaring, udgivelsesnoter.  23. jul. 2013 14.44 Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard