2009‎ > ‎Faaborg‎ > ‎

Faaborg

10.000 kr. til udgivelse af nodebog og CD.
Der arbejdes på en udgivelse af Jomfrue Mette Marie Jacobsens Nodebog fra Faaborg samt udgivelse af en CD med melodier fra nodebogen.
Anna skriver bl.a. i ansøgningen:
Der er ikke fuldstændig klarhed over, hvem denne Mette Marie Jacobsen var, men hun var med overvejende sandsynlighed datter af den driftige købmand Poul Jacobsen”Kinafarer” og Mette Marie Hansdatter Storm og levede fra 1768-1848.
Rasmus Storm blev født i Haastrup i 1733 men levede de fleste af sine dage hos sin kusine Mette Marie Hansdatter Storm i Poul Kinafarers gård i Faaborg. Vi ved med sikkerhed, at han boede der fra 1787 og indtil hans død i november 1806, 73 år gammel. Mette Marie Jacobsen er således datter af Rasmus Storms kusine og har sandsynligvis også boet i Poul Kinafarers gård på samme tid som Rasmus Storm.
Mette Marie Jacobsen spillede ligesom Rasmus Storm violin, og i 1783 anlagde hun sig en nodebog, som i dag ligger på Fåborg Byhistoriske Arkiv. På første side i nodebogen står der: ”Denne nodebog tilhører Jomfrue Mette Marie Jacobsen, men skrevet og til dels komponeret af mig, dantzmester Bartram Schade, Faaborg 16. August 1783.” Nodebogen indeholder 68 melodier, alle engelskdanse og af god musikalsk kvalitet. De fleste numre hedder blot ”engl.” men få melodier har selvstændige titler.
SelectionFile type iconFile nameDescriptionSizeRevisionTimeUser
ċ

Se
Salg, beskrivelse og billeder fra CD'en.   24. jul. 2013 02.04 Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard
ċ

Se
Salg, beskrivelse og billeder fra CD'en. Som pdf-fil.  24. jul. 2013 02.48 Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard