Dragsholm Skakklub

Velkommen til Dragsholm skakklub

Dragsholm skakklub er en lille klub i Asnæs, hvor vi spiller hyggeskak og deltager i Dansk Skak Unions holdturnering. Det er måske ikke helt så hyggeligt som på billedet, men tæt på.

Hvem er vi?
Vi er en meget blandet klub, der aldersmæssigt spænder vidt. Vi hygger os med lynskak, analyser og turene til holdturneringen. Har du lyst til at møde os i klubben er du meget velkommen. Vi er altid glade for besøgende uanset erfaring med skak!


Klubaften
Vi mødes hver onsdag kl. 19.00 på Bobjergskolen, Stadionvej 6, 4550 Asnæs, i blok C.
Bemærk at skaksæsonen er fra september til april. Der holdes ikke klubaften i sommerhalvåret.

Juniorskak
Dragsholm Skakklub tilbyder skakundervisning til alle interesserede skolebørn. Det foregår på Bobjergskolen i blok C,  hver onsdag mellem kl.16.30 og kl.18.00.
Her foregår undervisning i elementære slutspil, åbninger, samt en masse træning i praktisk skak. Klubben afholder prøver i de tre teknikmærker: Bronzespringeren, Sølvspringeren og Guldspringeren. Disse hæfter består af forskellige opgaver, hvor de tekniske færdigheder indøves, f.eks. matsætning med Konge og Dronning mod enlig Konge.
Derudover deltager børnene også i Junior Grand Prix stævner rundt omkring i hovedkredsen, samt i det årlige kredsmesterskab.

Spørgsmål rettes til juniorlederen.



Medlemskab
Nye besøgende i klubben er velkommen til at komme og spille. Deltagelse i holdturneringen eller klubturnering kræver dog medlemskab.


Holdturneringen
Dragsholm skakklub deltager i holdturneringen i Dansk Skak Unions 2. hovedkreds, hvor vi i vinterhalvåret dyster mod de øvrige skakklubber på Vestsjælland. Der spilles selvsagt i hold, så klubbens placering afgøres af spillernes individuelle præstationer. Spilledatoer og steder kan findes her, når
sæsonen begynder i november.

Vores præstationer i holdturneringen:
 ÅrDivision
Point
Placering
 2000-01A
30
3.
 2001-02A
28
3.
 2002-03A
22
6.
 2003-04A
19
7.
 2004-05B
Hold 1: 14½
Hold 2: 10
4.
7.
 2005-06B
15
4.
 2006-07B
12
7.
 2007-08B
13½
2.
 2008-09B
20½
1.
 2009-10A
22½
7.
 2010-11A
20½
7.
 2012-13A
17½
8.

En familie
Skak er et af verdens ældste spil, så når du dykker ned i spillets mange muligheder er du i selskab med indiske, persiske og arabiske spillere, der gennem tiden har udviklet spillet.  Konger, herremænd, generaler, købmænd og bønder har forfinet det gennem middelalderen og den moderne tids mestre har tilført et væld af ideer og teori. Men først og fremmest er du i selskab med millioner af mennesker på tværs af kulturer, der alle elsker det samme gamle spil.
Derfor er verdensskakforbundets rammende motto: ”Gens Una Sumus”; ”Vi er én familie”. Skak kan dyrkes uanset   alder, køn, status og fysiske evner. Og du vil snart opdage, at skak indeholder aktiviteter nok til et helt liv og er en vidunderlig blanding af sport, kunst og videnskab. 

Rating - klubbens medlemmer
Opdateret maj 2014

Klik på billedet for at se nyeste ratings

Klubbens ratingtal


Rating - Top 10
Klik på billedet for yderligere informationer
2700chess.com for more details and full list



Kontaktinformation
Er du interesseret i at høre mere om Dragsholm skakklub er du altid velkommen til at kontakte os:

Formand
Erik Madsen, 59 65 51 42

Kasserer
Ove Wagner, 59 65 13 16

Juniorleder
Per Bromann, 59 65 12 12
Svend Jensen

Webmaster
Benjamin Lamberth, 51 20 25 09

Klubbens e-mail:
dragsholm@2-hk.dk