Drachmannklubben

 
                                         


Skagen havde en særlig plads i Holger Drachmanns hjerte. Han købte huset Villa Pax i 1902, og han tilbragte en stor del af sine sidste leveår der. Han elskede havet, blev kaldt Havets Digter, og hans urne blev nedsat i et gravkammer i en klit ude på Grenen.

Holger Drachmanns fine instinkt for sprogets rim og rytmer har inspireret mange berømte komponister. Mere end 350 melodier er der blevet til, og der komponeres stadig.

I årenes løb har adskillige lokale aktører fortolket Holger Drachmanns sange i Drachmanns Hus. Drachmannklubben står bag mange af disse arrangementer. Klubben blev stiftet i 1968 på lokalt initiativ med det formål at udbrede kendskabet til forfatterens liv og digtning.

Drachmannklubbens nuværende aktører, ”Drachmannpigerne” optræder hver tirsdag i skolernes sommerferie.

Den årlige generalforsamling afholdes i Drachmanns hus i foråret.

Det er en stor fornøjelse for Drachmannklubben aften efter aften at opleve fulde huse og et begejstret publikum, ofte gengangere som værdsætter, at Drachmannpigerne hvert år har et nyt, fængende tema på programmet

Indmeldelse sker hos klubbens kasserer

Axel Schultz på mail: axanschultz@skagennet.dk
 
 
 
 
I 2013 holdt Drachmannpigerne sølvbryllup med Holger: