Plan for foråret 2018

Hvor intet andet er anført starter arrangementerne på Dannevirke kl. 19.
Adressen er Søndre Blvd. 15, 5000 Odense C.

Her er prisen pr. person inkl. kaffe og 2 snitter:
- 20 kr. for medlemmer
- 50 kr. for gæster

Lørdag den 13. januar
Generalforsamling klokken 12:00 og Nytårsfrokost klokken 13:00
For nærmere oplysninger om tilmelding til nytårsfrokosten, se forsiden.

Tirsdag den 27. februar
Lykke Holton: Rejser til Sovjetunionen og Rusland
Lykke Holton har været på et utal af rejser til både Sovjetunionen og Rusland. Blandt andet som dansk studerende ved et sovjetisk universitet, rejseleder for den gamle dansk-sovjetiske venskabsforening og en af de sidste danske medarbejdere ved Radio Moskva. I sit foredrag vil hun både komme ind på rejseoplevelser og sine indtryk af et land, der gennem flere årtier har været i stadig forandring.

Marts
Der arbejdes på at arrangere et foredrag. Nærmere information vil følge så snart som muligt.

Tirsdag den 24. april
Connie Meyer: Humanitært arbejde i Moskva og omegn
Siden 1992 har Connie Meyer været bosat i Moskva og udført humanitært arbejde først i regi af”Hjælp til Rusland” (tidligere ”Paulus-samfundet”), der i 2010 skiftede navn til HumanCare Russia. I sit foredrag vil Connie Meyer komme ind på arbejdet med konkrete projekter, der efteruddanner læger og underviser unge, fremskaffer medicin til børn, støtter børnerige familier, enlige mødre samt invalide og gamle uden pårørende og meget mere.

Lørdag den 26. maj
Udlugt til Humlemagasinet
Årets første udflugt går til Humlemagasinet i Harndrup, hvor vi skal bese udstillingerne og haven. Turen inkluderer en kort guidet rundvisning. Flere informationer om indhold og tilmelding følger.

Lørdag den 9. juni
Udflugt til Rosengaarden
Som altid slutter vi forårssæsonen med en udflugt til Vagn og Aase på Rosengaarden. Husk madpakken, påklædning efter vejret og det gode humør
Oplysninger om tilmelding følger.

Spurve i Moskva
Spurve i Moskva


Har du synspunkter, forslag eller spørgsmål til os,
så skriv en kommentar til drffweb@gmail.com