Arrangementer 2016

7. december 2016
Vikingernes rejser på de russiske floder


Arrangementet foregik på Vikingemuseet Ladby.

Vi fik en rundvisning på museet med det mere end 1.000 år gamle vikingeskib, og museumsinspektør Anja Nielsen fortalte om vikingernes rejser ud i verden - bl.a. på de russiske floder og helt til Byzans, det nuværende Istanbul.

     
7. november 2016
Hanne Slumstrup: Pusjkin og Blicher


Medlemsmøde hos Elisabeth og Bent Jørgensen,Strandholtvej 2B, Stige, 5270 Odense N

Hanne Slumstrup fortalte om forskelle og især ligheder hos to forfattere, der var aktive omkring år 1800: russeren Aleksandr Sergejevitj Pusjkin og danskeren Steen Steensen Blicher.

Foredraget blev suppleret med eksempler på musik inspireret af de to forfatteres værker.

 
11. november 2016
Landsforeningens 28. Ruslandskonference:Danmark, Rusland og Arktis.


Konferencen handlede om Danmark, Rusland og Arktis med et to-delt program. 1. del: De oprindelige folkeslag og 2. del: Energi- og sikkerhedspolitik. Konferencen foregik i Fællessalen på Christiansborg.

Se program her.

 
26. Oktober 2016
Rusland og den ny verdens(u)orden.


Lektor ved Syddansk Universitet Søren Riishøj holdt foredrag om forholdet mellem Rusland og omverdenen, især Østeuropa.Den aktuelle "verdensorden" blev betegnet som mere ustabil og farlig end vi kendte det i koldkrigsperioden.

Arrangementet blev gennemført i samarbejde med Europe-Direct Odense.

 
20. september 2016
Sangeftermiddag medGudmund Bager


Gudmund Bager har - bl.a. som underviser i dansk på et russisk universitet - fattet kærlighed for den russiske visetradition. Han fremførte en lang række eksempler krydret med supplerende oplysninger om sangene og denne folkelige sangtradtion. En del af numrene blev akkompagneret af bassisten Hanne Havndrup.

 
28. august 2016
Udflugt til det russiske kloster på Baagø


Den russisk ortodokse nonne søster Amvrosija - kendt fra filmen The Monestary - tog imod os på det kloster, hun har etableret på Baagø efter flere år på Hesbjerg Slot.Trods regnvejr på spadsereturen fra klosteret til Baagø havn var det en vellykket tur.

 
28. maj 2016
Sommerudflugt til Rosengården


Dansk Russisk Forening Fyn, slutter som altid forårsprogrammet med den traditionsrige medlemsudflugt til Vagn og Aase på Rosengården.

Madpakker, drikkevarer, godt humør og sangstemmer blev udnyttet fuldt ud. Og gårdens musikalske hund bidrog flittigt til såvel russiske som danske sange.

Billedet er fra globetrotteren Vagns museum i laden.

 
18. april 2016
Tjernobyl ulykken: Forudsætninger, forløb og følger.

Lørdag den 26. april 1986 skete en eksplotion på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine. Ulykken regnes som den værste i atomkraftens historie.

Foredrag ved Kim Frederichsen, ph.d.-stipendiat på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og formand for  Lokal-foreningen.

Arrangementet foregik på Studenterhuset i Odense i samarbejde med SILBA Fyn.

 
7. april 2016
Hvor bevæger Rusland sig hen?
Studenterhuset, Odense.


Foredrag om Putins Rusland ved Landsforeningens formand,  ruslandskenderen Karsten Fledelius, der på det tidspunkt netop var kommet hjem fra Moskva og således var helt opdateret med nye indtryk.
I foredraget analyserede han, hvor Rusland bevæger sig hen indenrigspolitisk og udenrigspolitisk. 

 
15. marts 2016
Russia in the World - New Perspectives on Russian foreign policy
Konference på Syddansk Universitet.


Indlæg:
  • Vincent Keating: Russia in International Politics.
  • Karsten Fledelius: Have we completely misunderstood Russia?
  • Flemming Splidsboel Hansen: Russia’s Hybrid Warfare
  • Kim Frederichsen: The new Russian National Tale and its influence on Russia’s Foreign Policy
Organiseret af SILBA Fyn

 
9. januar 2016
Generalforsamling og nytårsfrokost


Året startede med generalforsamling og den traditionsrige nytårsfrokost på Dannevirke.


Ved generalforsamlinge blev de bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, genvalgt med akklamation.


 
 

Nytårsfrokosten bød, traditionen tro, på borsch, flæskesteg og is. Dertil bl.a. vodka.Efterfølgende var der amerikansk lotteri - hos os kaldet russisk roulette - som sikrede foreningen et lille overskud.