DR P1 Slotsholmen 24.08.17

Udskrift af interview med professor Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet sendt 24.8.17 på P1 Slotsholmen


I indledningen til programmet siger journalisten:


Og så skal vi snakke om noget helt andet. Det er nemlig ikke kun DF, der har fået nok af de internationale konventioner som DK er, bekender sig til. Det breder sig hos de borgerlige. De konservatives retsordfører mener, at Menneskerettighedsdomstolen i flere sager er gået alt, alt for lang. Så langt at han nu opfordrer de øvrige borgerlige partier til at vende ryggen til Menneskerettighedsdomstolen. Den slags får normalt alle lamper til at blinke på Christiansborg, men nu kommer der opbakning fra en juraprofessor til et opgør, som måske ikke vil betyde, at Danmark ender i den juridiske skammekrog.


Udskrift af interview med professor Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet.


Bjarne Steensbeck (BS): Nå, til november da skal Danmark overtage formandstolen i Europarådet. Og det har regeringen brugt til at varsle et opgør med Menneskerettighedsdomstolen, eller det vil sige at gøre den lidt mindre politisk. Kritikken af den fra regeringens side, og det kan man læse i regeringsgrundlaget, det er, at den dømmer stik imod de oprindelige intentioner i konventionen.


Men nu er der måske en juridisk vej til at få taget et opgør, således det bliver muligt for Danmark f. eks. at udvise kriminelle udlændinge. Det kan være bandelederen fra Loyal to Familia -  Khan hedder han - pakistansk statsborger, der alligevel ikke har kunnet udvises. Og det har jo skabt store politiske frustrationer på Borgen. Jeg har talt med juraprofessor Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet. Og han er interessant, fordi han siger som den første, at der faktisk er en vej, en juridisk vej ud af det her, som ikke sætter Danmark i en skammekrog. Og han tilføjer, at det er rigtigt, når politikerne siger, at denne her Menneskerettighedsdomstol den dømmer langt væk fra de oprindelige intentioner. Nå, lad os lige prøve at høre, hvilke veje det er, som Mads Bryde Andersen, han ser.


Mads Bryde Andersen (MBA): Først, når DK overtager formandskabet, så kan man for det første gå den diplomatiske vej og lægge forskellige forslag frem. Et af forslagene kunne være, at man indfører en adgang til at tage forbehold for domstolens fortolkninger af konventionen, når de nu viser sig på følsomme områder. Der er en adgang til at tage forbehold, når man træder ind i konventionen, men man kan ikke tage forbehold senere. Men det kunne jo indføres, hvis der var flertal for det. Man kunne også tage forbehold af den art, altså overveje at indføre forbeholdet, så det gjaldt enkelte domme, så man sagde, den vil vi ikke følge, eller egentlige sagsområder.


BS: Ja, altså det vil sige, når Danmark sætter sig i formandstolen, så kan det bede de andre lande om et muligt forbehold. Men det kan måske være politisk lidt svært, fordi det kræver altså et flertal.


Hvis ikke det politisk er farbart, så skitserer Mads Bryde Andersen model nummer 2, som kommer her.


MBA: Så kan man vælge at gå solo. Og en af de veje, man i den forbindelse kan overveje, består i, at Danmark formelt træder ud af konventionen og opsiger den med 6 måneders varsel, men reelt bliver i konventionens system, men med den vigtige tilføjelse at det så ikke længere er Menneskerettighedsdomstolen, der fortolker den, men vores egne domstole. Modellen skulle altså være, at man siger konventionen op og afgiver en erklæring om, at man fortsat vil overholde konventionen i sin egen forståelse af de enkelte bestemmelser.


Det er klart, at det er en utraditionel vej at gå. Den har ikke været forsøgt før, men, men så vidt jeg kan se, er jeg ikke blevet modsagt endnu, er der ikke nogen juridiske hindringer for at gå den vej. Fordi medlemskabet af Europarådet forudsætter ikke, sådan som statutten om Europarådet er nedfældet, at man er medlem af Menneskerettighedskonventionen. Det gør den ikke blandt andet af den grund, at Menneskerettighedskonventionen kom senere end statutten. Der kan være politiske ønsker om, at man skal gøre det, og de kan så fremkalde forskellige reaktioner. Men rent juridisk så er det faktisk en vej, man kan gå.


BS: Og så siger han, at hvis man ender med at tage af både 1 og 2’eren så ville man faktisk komme derhen, hvor det ville være muligt at udvise kriminelle udlændinge. Prøv at høre her.


BS: Så det vil være nemmere at udvise kriminelle eksempelvis?


MBA: Ja, da det principielle er, at alle de her udvisningssager aldrig var kommet til verden, hvis ikke man havde haft en dynamisk fortolkning. Ja, så vil det ultimativt betyde, at udvisningssagerne ville falde anderledes ud.


BS: Nå, velkommen Naser Khader. 


Naser Khader (NK): Tak. 


BS: de konservatives retsordfører. Vi mødte hinanden ude på Slotspladsen i fredags. Du havde lige haft en frokost med Mads Bryde Andersen, og du lignede en der lige havde vundet i Lotto.


NK (ler).


BS: Er det her løsningen?


NK: Altså, det er en klog mand Mads Bryde Andersen. Det er en professor, så der er respekt om hans forskning og hans syn på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jeg havde et rigtig godt møde med ham, og han havde nogle gode anbefalinger til, hvad vi kunne gøre, når vi fik formandskabet. For det, der har været provokerende den senere tid, det er at vi har nogle forbrydere her i Danmark, som vi ikke kan komme af med - med henvisning til familiens sammenhold. Tidligere eksempel det var ham sigøjnerlederen (BS: Levakovic) ja, ham kunne vi ikke udvise, selv ikke til et EU-land, som han kommer fra, Kroatien. Og da var det Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der spændte ben for det. Og det virker provokerende samtidig med, at domstolen pålagde os for nogle måneder siden af afskaffe 26 års reglen. (…)


Citat slut

Comments