Mine debatindlæg i Politiken

14.8.17

Udvisning af Rumænere

Statsministerens blod koger i Politiken 11.8. over, at 4 rumænere ikke kan udvises til Rumænien til strafafsoning. Han vrænger ad Europarådet, hvis Ministerkomité Danmark skal være formand for fra november til maj 2018. Men Løkke glemmer Europarådets indsats for at pege på problemet med overbefolkede fængsler, der findes i 1/4 af europæiske lande. Desuden er der i Ungarn, Belgien, Makedonien, Grækenland, Albanien, Italien, Spanien, Slovenien, Frankrig, Portugal, Serbien, Rumænien og Østrig meget dårlige forhold for de indsatte. Europarådets Ministerkomité godkendte 28.9.16 Hvidbogen om overbefolkede fængsler, der opfordrer de 47 medlemsstater til at starte en debat på nationalt plan om deres straffesystem og træffe beslutninger baseret på klare behov og mål, der skal opfyldes på kort og langt sigt. Når Danmark ikke kan udvise de 4 rumænere, skyldes det forpligtelserne i henhold til art. 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der bl.a. indebærer, at dømte ikke kan sendes tilbage til et retssystem, hvor der er en reel risiko for, at de vil få tildelt mindre end 3m2 personligt rum. Jeg foreslår, at statsministeren optegner 3m2 for at få indtryk af, hvor lidt det er. 


20.1.2017

TIL FORHANDLING

Anne Albinus, Herning:


Lektor Anders Henriksen (AH) forsøger at holde balancen, når han i Kroniken 18.1. støtter regeringens ønske om at reformere en af tidens syndebukke, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og samtidig støtter EMRK som et centralt element i den internationale retsorden.

Til sidst mister han dog balancen og falder med ordene: »Menneskerettighederne er til reel politisk forhandling«.

Mener AH virkelig, at menneskerettigheder skal forhandles af politikere, der vil tilpasse dem aktuelle strømninger i befolkningen? 



8.3.2017 

LEMPE LIDT

Anne Albinus, Herning:


Direktøren for Institut for Menneskerettigheder (IFM) sagde i Politiken 26.2., at vi må »give køb på nogle værdier og måske lempe lidt på menneskeretsbeskyttelsen på nogle områder for at holde sammen på Europa, da flere og flere lande tager forbehold over for en stadig større del af de grundlæggende værdier«.

Jeg spørger direktøren og bestyrelsen for IFM:

1. Er det IFM’s opgave at beskytte menneskerettigheder eller holde sammen på et Europa, hvor nogle lande krænker menneskerettigheder?

2. I hvor høj grad lever IFM op til Pariserprincipperne om menneskerettighedsinstitutters uafhængighed af regeringer? 


SVAR 

13.3.2017

MENNESKERETTIGHEDER

Dorthe Elise Svinth, bestyrelsesformand, og Jonas Christoffersen, direktør, Institut for Menneskerettigheder:

Anne Albinus spørger i et læserbrev 8.3., om det er Institut for Menneskerettigheders opgave at beskytte menneskerettigheder, og om instituttet er uafhængigt.

Instituttets opgave er at fremme menneskerettighederne og at være uafhængigt. Det er en vigtig opgave at stå fast på rettighederne, der i øjeblikket oplever et modtryk. Det er samtidig vigtigt at sikre opbakning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Bestyrelsen på Institut for Menneskerettigheder har derfor besluttet, at instituttet skal bidrage til debatten om udviklingen af menneskeretten.

Det kan være nødvendigt at gøre sig overvejelser om at reformere institutioner og endda plædere for forandringer af menneskeretten.

Det er afgørende, at der fortsat står respekt om demokratiske institutioner, om grundlæggende retsstatsprincipper og om beskyttelse mod diskrimination.

Vi mener, at det er legitimt at diskutere Menneskerettighedsdomstolen, der kun har gennemslagskraft, hvis den har bred politisk opbakning.


4.2.2015

KONVENTIONER BESKYTTER

Anne Albinus, Herning:
Morten Messerschmidt (DF) opfordrer (Pol. 2.2.) Danmark til at følge UK ud af menneskerettighedsregimet, som for længe har båndlagt vore folkevalgte. MM skriver, at med konventioner kan vælgerne rende og hoppe.

Hertil bør føjes, at det ikke gælder mindretal og svage, for både FN’s 9 menneskerettighedskonventioner og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK) bidrager til afbalancering af magtulighed mellem myndighederne og individerne, så politiske stemninger ikke bliver afgørende for, hvor meget et mindretal i et land skal beskyttes mod flertallet, eller hvor meget de svage skal beskyttes mod de magtfulde.

I udgangspunktet har staten et magtmonopol, men også en svag statsmagt kan føre til, at individer krænker hinanden.

Menneskerettighederne giver mennesker et grundlæggende retsligt værn mod myndighedsmisbrug. Og det kan der blive brug for, da der ingen garanti er for, at Danmark fortsat vil respektere menneskerettigheder, som vi gør i dag.

  

page1image78760





Comments