"Danskere i KZ-lejre - de sidste vidner"

Udsendelser fra DR 2, sendt første gang 18/7 2011.                                                Målgruppe: Overbygningen og gymnasiet. Primært historie
Serien består af fire dele á 30 minutters varighed

Udsendelserne "Danskere i KZ-lejre - de sidste vidner" består af fire dele, der hver omhandler henholdsvis Vejen til KZ lejrene, Ankomsten til lejrene, Arbejdet i lejrene og endelig Befrielsen. De fire områder bliver belyst gennem fem beretninger fra tidligere kz-fanger, der hver især oplevede at blive en del af de umenneskelige lejre af forskellige årsager. 
 
Vi bliver præsenteret for: 
 
  • Poul Nielsen, der havde delt illegale blade ud og ender i KZ lejren Sachsenhausen.
  • Henning Jensen, der var medlem af kommunistpartiet og blev sendt til Neuengamme.
  • Jørgen Kieler, der deltog i sabotageaktioner, og efter kort tid i Neuengamme blev sendt til udelejren Porta Westfalica.
  • Ingolf Gildam, politibetjent og derfor interneret i Buchenwald i 1944. 
     
  • Dina Donde bliver arresteret i 1943 fordi hun er jøde og sendt til Theresienstadt.
Undervejs uddyber og kommenterer Therkel Stræde, Lektor ved Syddansk Universitet, og historiker Adrian Tresoglavic de mange områder, der bliver berørt i de fem tidligere fangers beretninger. 
 
 Denne pædagogiske vejledning har fokus på arbejdet med:
 
De nazistiske kz-lejre og deres forskelligheder
Jødeaktionen i Danmark
Kilder og kildekritik
 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 


"Billederne er fra tv-udsendelserne "De sidste vidner".
Comments